Vi har modtaget:

Ældrepolitik er også seniorpolitik 

De sidste to år har Dragør SeniorBo arbejdet målrettet på at finde egnede steder til at bygge bofællesskaber i Dragør – vi har haft kig på Jægervej og Engvej bl.a. 

Fra politisk side mødte vi i starten stor imødekommenhed og positive holdninger til vores projekt. Så vidt så godt. Vi gik meget aktivt ind i kommunens forslag om at bygge på engvejsarealet – først på hele grunden og hen ad vejen på et mindre stykke. 

Denne problematik er velbeskrevet og har skabt megen debat – vi minder om, at vi fik et løfte fra kommunalbestyrelsens medlemmer (med undtagelse af liste C) om, at seniorboliger ville blive tilgodeset. Indskrevet i konstitueringspapiret fra sidste år. Sammen med vores ejendomsudvikler, Anette Krarup fra Generous Development, har vi arbejdet på forslag for først hele grunden og siden en lille del af den. 

Som desværre så ofte her i Dragør er denne proces gået lidt op i hat og briller, fordi medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke kan blive enige og skyder til hjørne. Bange for underskriftsindsamling? Vi er trods alt 90%, som ikke har skrevet under.

Nu har der så været deadline for en høringsproces vedr. Engvej (30. september) – vores forslag ligger på seniorbo2791.dk

Hvor kan vi se de øvrige høringsforslag – hvornår bliver de behandlet, og hvordan foregår den videre proces?

Som nævnt før – det kan imidlertid ikke gøres for ofte – er der et voksende behov for seniorboliger – og fællesskaber – i Danmark og i Dragør. Vores politikere er nødt til at adressere de stadig stigende udfordringer både på ældreområdet og seniorområdet – det må være et markant fokusområde, som peger ud over næste måneds valg. 

Der skal laves en langsigtet plan for fremtiden nu!

Med venlig hilsen
Nina Nørgaard
Dragør SeniorBo

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?