Netto på Møllevej.
Netto på Møllevej.
føtex food på Magleby Torv.
føtex food på Magleby Torv.

Af hjertet tak, Dragør

Dragør gjorde det igen, da Lions Dragør, lørdag den 27. marts, nok en gang samlede mad ind til hjemløse. Og på trods af både regn og blæst blev det til mange fyldte indkøbsvogne. 

Lions Dragør samlede også denne gang madvarer ind til tre steder, nemlig »Hugs and Food«, som ligger i Nansensgade, København, »Mændenes Hjem«, som ligger i Lille Istedgade, og »Projekt UDENFOR«, som kører rundt i byen med måltider og andet, de kan hjælpe hjemløse med.

Når kunderne gik ind i føtex food på Magleby Torv eller i Netto på Møllevej, blev de udstyret med en »ønskeliste« – ønsker, som klubben havde fået fra de tre steder – og kunne så købe og lægge noget i indkøbsvognene. 

Efter fire en halv time kunne de frivillige, lidt kolde, drage hjem med indholdet af 12 fyldte indkøbsvogne. 

Lions Dragør er endnu en gang overvældet over Dragørs gavmildhed og siger af hjertet tak. 

Alle de gode sager er nu blevet fordelt imellem Hugs & Food, Mændenes Hjem og Projekt Udenfor.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk