Elever fra Dragør Skole og Store Magleby Skole går denne uge på skraldejagt med særligt fokus på engangsemballage.
Elever fra Dragør Skole og Store Magleby Skole går denne uge på skraldejagt med særligt fokus på engangsemballage.

Affaldsindsamling

Skoleelever til kamp mod engangs-emballage i naturen

Danmark er det land i Europa, der genererer mest affald, nemlig 845 kg per indbygger hvert år. Og det er særligt engangskopper, der er et stort problem. 

I hele denne uge, hvor Affaldsindsamlingen 2022 løber af stablen, sætter Danmarks Naturfredningsforening fokus på engangsemballage. 

Elever fra Dragør Skole og Store Magleby Skole, der er tilmeldt indsamlingen, vil i løbet af ugen på skraldejagt i lokalområdet. Sammen med 200.000 andre deltagere skal de indsamle og registrere det affald, de finder. 

Affaldet gøres til sidst op i antal kilo, mængden af engangsemballage, antal engangskopper, antal dåser med pant og antal dåser uden pant. 

I Danmark forbruges årligt 130 millioner engangskopper – et forbrug, årets indsamling gerne vil sætte fokus på. 

Når skolerne landet over på fredag afslutter deres indsamling, er det i weekenden private indsamlere, der tager over for at samle skrald ind både lørdag og søndag. 

Sidste år blev der i løbet af ugen indsamlet mere end 167 ton affald – herunder 120.000 stykker engangsemballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000 dåser. CL

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk