Bibliotek med sigte på fremtiden

Efter en brydningstid føler Dragør Bibliotek sig atter ovenpå 

Af Rasmus Mark Petersen

Der er nye arrangementer og måske en selvbetjeningsløsning på vej i Dragør Bibliotek på Vestgrønningen, som har været hårdt ramt af bibliotekssammenlægningen.

Pauline Priti Raff lyser op i et stort smil, mens hun viser rundt i det nyindrettede bibliotek. Bibliotekslederen fortæller om de nye rum, som medarbejderne har indrettet for at byde forskellige dele af bibliotekets publikum velkommen. Der er særskilte rum til både børn, tweens og teens. Hun oplyser, at det er en vigtig opdeling, da børnene gerne vil kunne se sig selv i de bøger, de bliver præsenteret for. »Find Holger« skal ikke vises mange gange til en teen, før biblioteket bliver irrelevant. 

Trætte medarbejdere

Egentlig er det enormt glædeligt, at der er smil på læben i det lille bibliotek. For blot et halvt år siden var det en frustreret medarbejdergruppe, der lige havde været igennem en opslidende fyringsrunde og sammenlægning, og som skulle få det bedste ud af det. 

Og det har de fået. Da Pauline Priti Raff kom ind som leder, overtog hun en gruppe, der var kede af det – og som først skulle finde sig selv igen. Derfor er det seneste halve år blevet brugt på at danne nye arbejdsgange og komme på plads i de nye, gamle lokaler.

Tidligere var det sådan, at der som udgangspunkt var nogle medarbejdere, der primært var i Hollænderhallen, og nogle medarbejdere, der primært var på Vestgrønningen – og så dem, som var begge steder. Man sørgede også for at rykke lidt rundt, så det hele gik op. Derfor kendte alle hinanden, og det var hårdt at miste sine kolleger. 

Nu har alle imidlertid fået samme arbejdssted, og samarbejdet er gået over al forventning. Pauline Priti Raff fortæller om en arbejdspladsvurdering, hvor resultatet er helt i top i forhold til, hvordan kollegerne er over for hinanden. 

»Jeg har aldrig set så gode vurderinger før. Det viser, at man virkelig hjælper hinanden, og det er så dejligt, at det er den værdi, der gennemsyrer den nye medarbejdergruppe,« siger hun.

Flere arrangementer

Det manglende overskud har også betydet, at antallet af arrangementer for borgerne er blevet holdt på et vågeblus. Der var det vigtigere at få biblioteket på plads og arbejdsgangene indarbejdet. Men efter sommerferien er der meget nyt på vej.

Biblioteket arbejder med enten tilbagevendende arrangementer eller engangsarrangementer. Og specielt de tilbagevendende bliver der skruet op for. Der kommer eksempelvis en aften med oplæsning for voksne, hvor man kan komme ned og høre noget god litteratur. 

Og så bliver der lavet en bogklub for tweens – hvor børn fra 10 år og op en gang om måneden kan komme ned og snakke om en bog, de har læst. Hver anden gang beslutter gruppen sig for, hvad de skal læse, og hver anden gang gør den ansvarlige bibliotekar.

Denne ordning forventer Pauline Priti Raff sig meget af, da hun ved, at det var en bragende succes i Ballerup, hvor hun kommer fra. Først var det på en filial, så blev det udvidet til en mere – og til sidst havde alle det.

»Man kommer bare i kontakt med nogle børn, som jeg oplever, der ikke er andre, der har fat i. Dem, som ikke lige passer ind i fællesskabet i fodbold- eller håndboldklubben,« forklarer hun. Desuden fortsætter initiativet med DR’s romanklub, ligesom Harry Potter-aftenen for børn også bliver ved. 

Dertil kommer en række enkeltstående arrangementer – 20 fordelt over hen over efteråret, ud over de faste arrangementer. 

Bibliotekets verdens-måls-med-arbejder er blevet sparet væk, ligesom politikerne har fundet penge på bibliotekets aktivitetspulje. Der er derved ikke råd til så mange forfattere eller børneteatre udefra. Men til gengæld vil lederen så forsøge at få bibliotekets egne medarbejderes faglighed mere i spil. 

Mindre bogindkøb

Et andet sted, biblioteket har måttet spare, er på bogindkøbene. Her er kontoen blevet skåret til det halve, efter biblioteket i Hollænderhallen er blevet lukket. Og det kan være lidt af en udfordring, når man gerne vil udlåne populære bestsellere. 

Et eksempel, Pauline Priti Raff selv fremhæver, er, når en ny bog af Sara Blædel udkommer. Hvor biblioteket tidligere måske ville kunne købe otte bøger hjem, så er der i dag kun råd til fire. Og hvordan sørger man så for at fordele dem, når der er mange flere, der gerne vil låne?

Her er en mulig løsning, at nye bøger altid de første to måneder er 14-dages lån. På den måde kommer bøgerne i hyppigere rotation. En anden mulighed kunne være at gøre flere af bøgerne til 7-dages lån, så flere lånere kan få glæde af dem.

Men uanset hvad løsningen bliver, så er de meget spændte på, hvad halveringen af bogbudgettet kommer til at betyde for udlånene. Sidste år viste tallene, at borgerne går hjem med 20% flere bøger, end de gjorde før corona.

Det kan være, at den nye indretning vil medfører flere impulslån med sig, eller også låner folk lidt mere, nu hvor der for nogen er længere at køre til biblioteket.

De sidste måneder viser, at der er kommet flere besøgende på Vestgrønningen sammenlignet med sidste år. Men det kan selvfølgelig ikke opveje tabet af besøgende i Hollænderhallen.

»Vi får jo nok aldrig de besøgende tilbage, der brugte Hollænderhallen som et sted at vente, mens deres børn dyrkede sport. Men vi håber da, at vi stadig bliver lige så brugt i fremtiden. Normalt tager det fem år, før effekten af et lukket bibliotek er trådt helt igennem,« forklarer Pauline Priti Raff.

Selvbetjening i fremtiden?

Det sidste emne, der af Pauline Priti Raff fremhæves som en ting, hun rigtigt gerne vil have i fremtiden, er muligheden for at åbne biblioteket mere op. 

»Det er jo et hus som borgerne en gang har betalt for, så selvfølgelig skal de have så megen adgang som overhovedet muligt,« siger bibliotekslederen.

Der er flere måder, man kan muliggøre dette scenarie på. En er at etablere selvbetjent bibliotek. Og i den forbindelse er hun også blevet bedt om at undersøge, hvad det vil koste at lave et system for det.

Det vil givetvis være en bekostelig investering. Hvis man skal åbne hele biblioteket op for selvbetjening, så kræver det mere videoovervågning og et system, hvor folk scanner deres sundhedskort for at komme ind. Og det vil koste det samme som et års indkøb af fysisk bøger og digitale udlån at etablere. Derfor arbejdes der også med en mindre model, hvor man kan hente reserverede bøger samt aflevere bøger. Politikerne får efter sommerferien præsenteret økonomien i de forskellige modeller, og så må tiden vise, om Dragør Bibliotek i fremtiden får åbningstid fra 7 til 23, eller hvordan det nu kan arrangeres.

Det er i hvert fald tydeligt, at biblioteket bliver brugt. Pauline Priti Raff ville ønske, vi var kommet forbi lidt tidligere på dagen, hvor der på et tidspunkt havde været syv tweens, som sad med hver deres bog i det nyindrettede tweens-lokale. Og eftersom der slet ikke var plads til, at de alle kunne sidde i en stol i det lille lokale, så slængede de sig bare på gulvet og var optaget af bøgerne. 

Og hvad kan en biblioteksleder ønske sig mere?