Casino i borgerforeningen

Dragør Borgerforening afholdt den mandag den 20. november som noget helt nyt et medlemsmøde med casino. 

Det var Mark Dixon og Annette Scheutz fra aktivitetsudvalget, der stod for arrangementet, hvor 27 personer mødte op. 

På »casinoet« var der tre borde; et med roulette og to med kortspillet black jack. Hertil var der til at styre spillene også tre professionelle – en croupier og to dealere, der alle var klædt i sort tøj. 

Blandt deltagerne blev der luftet »den lille sorte« eller butterfly, slips samt mørke jakker, bukser og sko. Den ene af borgerforeningens æresmedlemmer, Nils Høj, deltog også, men i hvid smoking og stok. 

På casinoet blev der spillet med jetoner, der blev udbetalt i og købt for »snydepenge«, så ingen gik derfra med hverken gevinst eller tab. Men det faktum afholdt ikke medlemmerne fra at gå op i spillet. Det vidnede de store smil og »øv øv«-kommentarerne om gennem hele aftenen. Men der var da præmier at spille om. Til de to næstbedste spillere var der en flaske bobler, mens der til den bedste var en flaske champagne.

Spænding ved black jack-bordet. Foto: TorbenStender.
Spænding ved black jack-bordet. Foto: TorbenStender.
27 medlemmer deltager i borgerforeningens casinoaften. Foto: TorbenStender.
27 medlemmer deltager i borgerforeningens casinoaften. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk