Gæster med friske forsyninger i armene bliver budt velkommen til Cirkus Baldoni. Foto: TorbenStender.
Gæster med friske forsyninger i armene bliver budt velkommen til Cirkus Baldoni. Foto: TorbenStender.

Cirkus i byen

Cirkus Baldoni fortryllede publikum

Af Mikael Sonne

Torsdag den 9. og fredag den 10. maj levede cirkuspladsen op til sit navn, da det nu 22 år gamle Cirkus Baldoni gæstede Dragør.

Årets to – udsolgte – forestillinger i Dragør blev med Baldonis nye sprechtallmeister Mickey Juel Prüssing afholdt med højt humør og fantastiske optrædener af cirkussets artister.

Også de to forestillinger der blev afholdt i Tårnby, lørdag den 11. og søndag den 12. maj, var en succes. Begge steder var fyldt med glade gæster, og til afslutningen blev der da også råbt på »Ekstra nummer!«. Cirkus Baldoni fortæller til Dragør Nyt, at de elsker at komme til Dragør, og de havde derfor planlagt en fridag i vores dejlige by. At vejret så viste sig fra sin bedste side, gjorde det endnu bedre.

At cirkusset godt kan lide Dragør afspejler sig også i, at de igen i år opsætter deres juleshow i Hollænderhallen. Den herlige juleforestilling kan opleves den 5. december kl. 17. Billetter hertil bliver sat til salg fra medio september.

Derudover melder Baldoni også ud allerede nu, at de vil vende tilbage til næste sommer med en splinterny forestilling.


Fotos: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk