Vi har modtaget:

Cykelbaner og parkering på Vestgrønningen

Det godt nok synd, hvis de 26 parkeringspladser på Vestgrønningen nedlægges. Hvor skal borgerne så parkere?

Men nu er der jo dårlig oversigt, hvis man enten som cyklist eller bilist skal ud på Vestgrønningen – så hvis de nedlægges, giver det bedre udsigt.

Bliver det ikke svært at anlægge cykelbaner på Vestgrønningen?

Jeg mener, det kræver noget i bredden. Og er der så plads til bussen og de andre bilister, når der er modkørende?

Men at fjerne metalpullerterne rundt om træerne er da ikke ok. De er der for at beskytte træerne. For så kommer man til at parkere meget tæt på træerne og de andre bilister.

Så kan I da lige så godt fælde træerne, inden der sker påkørsler på dem.

Og hvis man sløjfer udkørslen fra Strandgade, håber jeg ikke, at der skal leveres varer til Beghuset i al for store biler.

Oppe ved siden af den gamle sekskantede pølsevogn har der tit holdt to biler uden for parkeringsbåsene med det ene sæt hjul oppe på fortovet. Dette er jo ikke lovligt.

Så min lille pointe her er, hvis nogen omkring Dragør har to biler – så køb en cykel i stedet for. Der er sundt med motion, eller man kan anvende offentlig transport. Der kører trods alt endnu busser til og fra Dragør.

Med venlig hilsen
Jørgen Frederiksen

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk