Vi har modtaget:
De forsvundne bygninger
Blade af Dragørs historie (I)
For en del år siden havde vi en borgmester, som var ret aktiv for at skaffe flere almennyttige boliger. Fair nok.
Det viste sig, at en håndværksmester var interesseret i at afhænde sin grund med værksted m.m. – med andre ord en lille, let sag. Og Dragørs kommunaldirektør og teknisk direktør, suppleret med kommunens faste advokat, mente nok, at de kunne håndtere en håndværker, som uden juridisk bistand skulle sælge.
De fik lavet et udkast til aftale, men prisen var et stridsspørgsmål.
Dragør Kommune kiggede på kvadratmeterprisen, som er essentiel, hvis der senere skal bygges almennyttigt. Her er der et loft over, hvad byggeri i alt må koste – og desto dyrere byggegrund, jo mindre til selve byggeriet.
Håndværkeren pegede til gengæld på, at der lå to store bygninger på grunden. En administrationsafdeling, hvor der var omklædning, toiletter og baderum, samt en med et meget stort værksted. Der var tale om ret nye bygninger, og de kunne begge tages direkte i brug af kommunen til for eksempel iværksættere. Og han krævede derfor en højere betaling.
Forhandlingerne trak meget ud længe, og borgmesteren kom lidt i tidsnød på grund af det kommende kommunalvalg.
Men så pludselig en fredag morgen kom en henvendelse fra sælger. Han havde underskrevet aftalen mod, at kommunen gjorde det samme. Men han havde en lille tilføjelse: Sælger kunne fjerne, hvad han ønskede fra grunden indenfor en måned. Han havde blandt andet en række grusbunker liggende.
Borgmesteren kunne for sit indre øje se sig selv med borgmesterkæden om halsen, når han indviede Dragør Iværksættercenter. Så der blev skrevet under samme dag.
Bygningerne på grunden var store og opført i gasbeton.En uge efter var bygningerne pillet ned – helt ned til fundmentet – og kørt ind til Tårnby, hvor et nyt fundament stod klar til genopførsel.
Morale: Man bør aldrig undervurdere en faglært dansk håndværker.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør