To af turistværterne med det mobile turistkontor og nogle af de flyers om blandt andet Dragør og Amager, som de deler ud.
To af turistværterne med det mobile turistkontor og nogle af de flyers om blandt andet Dragør og Amager, som de deler ud.

De nye mobile turistværter

Sommersæsonen er i fuld sving i Dragør – og de små gader og stræder er ved at blive fyldt med turister fra nær og fjern. 

I Dragør Besøgscenter har man allerede taget imod mange besøgende og hjulpet dem videre på deres tur. Ud over at få hjælp af de dygtige kustoder i besøgscenteret kan turisterne nu også møde helt nye, unge turistværter. For for at nå så bredt som muligt ud til de mange turister, der besøger byen om sommeren, har Dragør Besøgscenter nemlig skabt et mobilt turistkontor. 

Værterne på dette mobile kontor består af seks unge mennesker, der hver især har interesse for historie, formidling eller turisme. 

Man kan møde de unge turistværter, der alle allerede har haft fornøjelsen af at hilse på byens turister, i weekenderne og tirsdag–søndag i skoleferien. 

Dragør Besøgscenter og Dragør Museum holder åbent tirsdag–søndag fra kl. 11–16 frem til og med september måned ud.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk