Michael Rachlin.
Michael Rachlin.

Vi har modtaget:

Det vil Radikale Venstre i Dragør

Lad os slå hårdere end vores vægtklasse: Det har vi med til bordet

Valgkampen lakker mod enden, og Radikale Venstre har fået forrygende positiv respons ved vælgermøderne, lige som når vi har været ude og møde vælgerne på gaden.

Dragør er klar til fornyelse, og vi har en god fornemmelse for, at vi kommer i kommunalbestyrelsen denne gang – og forhåbentlig i en rolle med afgørende mandater, som Radikale Venstre så ofte har haft i dansk politik.

Hvis vi kommer i byrådet, skal din stemme veksles til maksimal indflydelse. 

Vi har rigtig mange nye idéer med, men der er to helt afgørende emner, som vi kommer til at have med til bordet, hvis vi får indflydelse på valgnatten.

Klima: Dragør er den eneste kommune i Danmark, som har meldt ud, at man ikke er i stand til at lave en plan for at blive klimaneutral i 2050 – og dermed overholde Paris-aftalen. En beslutning, der er blevet godkendt af en samlet kommunalbestyrelse – og det mest eklatante bevis for, at ingen har drevet klimadagsordenen i Dragør de sidste fire år. Sådan bliver det ikke med os.

Hjemtagelse af opgaver på socialområdet: Dragør har besluttet at hjemtage en række opgaver på det specialiserede socialområde – fagligt tunge opgaver, som selv mellemstore kommuner har svært ved at løfte. Lige nu fortæller rigtig mange forældre os, at det kan Dragør slet ikke løfte. Bekymrende historier om, at man har svært ved blot at overholde Serviceloven.  Det er ikke så underligt: Det en ren spareøvelse – og den skal vi have stoppet. 

Som sagt vil vi have mange andre ting med til bordet, men vi vil også gerne melde klart ud: Ingen bliver borgmester i Dragør med radikale stemmer uden en konkret, samlet politik på klimaområdet. Ingen bliver borgmester i Dragør med radikale stemmer uden at få stoppet hjemtagelsen af tunge opgaver på socialområdet – og rullet tilbage på der, hvor Drag-ør ikke kan løfte dem.

Det et løfte til vores vælgere. Og blot til orientering, hvis der sidder en politiker derude med borgmesterdrømme.

Med venlig hilsen – og ønsket om en god valgdag
Michael Rachlin
Radikale Venstre Dragør

Vi har modtaget: Den borgernære sundhed er vigtig

Erik Skovgaard Nielsen (V), kandidat til KV21 og formand for Venstre i Dragør, har indsendt et debatindlæg om sundhed....

Vi har modtaget: En holdbar kystsikring

Trine Søe (C), kandidat til KV21, har indsendt et debatindlæg om kystsikring. Læs mere

Vi har modtaget: Dragør er ikke til salg

Kim Dupont (V), kommunalbestyrelses­medlem, har indsendt et debatindlæg om Dragør Kommunes selvstændighed. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk