Vi har modtaget:

Detektor-arkæologi

Amagermuseet har netop gennemført en uge, hvor de besøgende blev indført i detektorarkæologi. Efter en god introduktion af emnet blev de sendt ud på museets arealer for at opdage gode fund. Et spændende arrangement.

Jeg vil foreslå, at museet går i spidsen for en gennemgribende detektion af markerne omkring Glistrup Gård.

På disse marker fandt danmarkshistoriens sidste slag sted – og kongen selv deltog i forreste linje. 

Jeg tror, at en grundig undersøgelse her vil afdække mange spændende fund. Der er fundet en del pistol- og bøsse-kugler allerede.

Rytterslaget ved Slørvej eller Harejagten på Amager

Når man kører ad Kirkevej, så tænker de færreste på, at der ved Slørvej fandt en større kamphandling sted. Rent faktisk danmarkshistoriens sidste store rytterslag.

Den danske styrke var under direkte kampledelelse af Kong Frederik III, og den svenske styrke af Kong Karl X Gustav.

Det var en træfning under Københavns belejring, som let kunnet have ændret danmarkshistoriens gang.

»Harejagten på Amager« fandt sted den 8.–10. oktober 1658. Det var samtiden, som kaldte kontraangrebet på det svenske kommandoraid for »Harejagten på Amager«.

Rytterslaget ved Dragør  fandt sted den 10. oktober 1658. Det er en ret upåagtet episode i fædrelandets historie, som næppe er nævnt i historiebøgerne.

Resultatet af slaget blev en delvis dansk sejr. Svenskerne blev drevet ud af Amager – men alligevel manglede den ultimative sejr, som ville have ændret historiens forløb radikalt.

I slaget deltog på dansk side, som nævnt, Kong Frederik III og hans halvbroder Gyldenløve. På svensk side var det hele den svenske hærledelse med Karl X Gustav, rigsadmiral Gustav Wrangel og Prinsen af Sulzbach.

Den 8. oktober landsatte svenskerne cirka 1.100 fodfolk og cirka 400 ryttere ved Dragør.

Den svenske landgangsstyrke havde som hovedopgave at erobre så mange forsyninger, de kunne tage med om bord på skibene, og derpå at brænde Amager helt ned.

Den danske sikringsstyrke på Amager bestod af 1.000 tyske lejesoldater, som var spredt i indkvarteringer over hele øen. Cirka 100 af dem var stationeret i Dragør. De flygtede straks og søgte ind til København.

Det er min teori, at de i deres meldinger til hærledelsen har overdrevet størrelsen af de svenske styrker, da man ikke iværksatte et udfald fra København.

Amager blev derpå fra en ende af systematisk brændt ned af svenskerne.

Den 9. oktober om eftermiddagen nåede svenskerne frem til Sundbyerne, som af danskerne selv var blevet sat i brand for derved at forhindre fjenden i at bruge bebyggelsen som base. En dansk krigsfange hos svenskerne, major Vandervec, var bragt med som vejviser.

I ly af brandrøgen kunne Karl X Gustav selv komme på nært hold af voldene. Bare 100 meter væk kunne han ved selvsyn vurdere deres beskaffenhed.

I røgen lykkedes det major Vandervec at undslippe svenskerne og komme hen til Amagerport. Her var situationen lidt absurd. Portvagten havde en stående ordre om, at ingen måtte lukkes ind – så majoren måtte vente uden for i mere end to timer. Han blev først lukket ind, da Kong Frederik III selv kom til porten og gav en godkendelse.

Der blev straks efter afholdt et krigsråd på Københavns Slot. Da flere af deltagerne kunne garantere for majorens sindelag, blev det besluttet at foretage et udfald.

Tidlig morgen den 10. oktober kom udfaldet, med Frederik III i spidsen.

Hovedstyrken var Den Kongelige Livgarde, som deltog i sit andet slag. Garden var dannet få måneder forinden. De 600 mand var under ledelse af Johan Ahlenfeldt. Hertil var der 250 ryttere under ledelse af Gyldenløve – en halvbror til Frederik III. Der var også et ukendt antal dragoner, 100 fodfolk med fire små feltkanoner og dertil et par hundrede frivillige borgere.

Der blev rykker kraftigt frem, og mindre, svenske styrker blev nedkæmpet på vejen mod Dragør.

Ved Hollænderbyen (Store Magleby) indhentede man den svenske hovedstyrke, som da bestod af 300 ryttere og 200 fodfolk – herunder hele den svenske hærledelse med Karl X Gustav, rigs-admiral -Wrangel og Prinsen af Sulzbach, som var halvbror til Karl X Gustav.

Slaget fandt sted lige øst for Store Magleby og blev ret blodrigt for svenskerne. De mistede mere end 100 ryttere og halvdelen af fodfolket, inden de overlevende flygtede mod Dragør med mindre træfninger undervejs. De danske styrker tabte cirka 30 personer.

Ved stranden ud for Strandgade lykkedes det næsten for løjtnant Mikkel Skov at tage Karl X Gustav til fange. Han fik fat i kongens kappe for at trække ham af hesten, men kongen blev reddet i sidste øjeblik og kunne kaste sig ud i vandet og undslippe. Var Karl X Gustav blevet taget fange på stranden ved Dragør var hele danmarkshistorie blevet fuldstændigt ændret.

Så tæt på historien var vi i Dragør – og vi kører i dag bare forbi slagmarken dagligt uden at tænke over det – men mon ikke stedet fortjener en grundig detektorundersøgelse?

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti