Dragør som UNESCO-kulturarv

Kommunen har iværksat en høring om fordele og ulemper ved udnævnelsen af Dragør gamle by og havn til UNESCO-verdensarv. Dragør Nyt har talt med medlemmer af UNESCO-sekretariatet om, hvad en eventuel udnævnelse faktuelt betyder

Af Birgit Buddegård

En enig kommunalbestyrelse besluttede i 2017 at ansøge om muligheden for at få Dragør gamle by og havn på UNESCOs tentativliste – og i 2018 udpegede Kulturministeriet Dragør som et dansk bud på UNESCO-verdensarv, og Dragør kom dermed på tentativlisten.

I samme uge sidst i juni 2018 blev bevaringsarbejdet i den gamle by anerkendt med Prins Henriks danske Europa Nostra Pris – givet til både borgere og kommune. Prisen blev overrakt på Amalienborg, dagen inden meddelelsen om optagelse på tentativlisten kom.

Både Kulturministeriet og ICOMOS Danmark – der er den lokale danske organisation, der rådgiver Kulturministeriet om verdens kulturarv – også kaldet Den Danske Nationalkomité – konstaterede dengang i forbindelse med optagelsen på tentativlisten, at Dragør gamle by og havn er unik.

Før ansøgningen til UNESCO skal færdiggøres endeligt, har kommunalbestyrelsen besluttet at iværksætte en høring blandt borgerne, hvor der er mulighed for at give udtryk for, hvad man ser af fordele og/eller ulemper ved, at Dragør udpeges som verdensnaturarv.

Dragør Nyt har gennem hele forløbet løbende bragt interviews med UNESCO arbejdsgruppen, hvis store frivillige arbejde ligger til grund for ansøgningen til UNESCO, ligesom avisen over flere uger i 2018 bragte hele prospektet, så alle fik mulighed for at orientere sig om projektet.

Dragør Nyt har igen haft møde med nogle de medlemmer af UNESCO-gruppen, der i dag sammen med to kommunale embedsmænd udgør UNESCO-sekretariatet, for at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der stilles til projektet i forbindelse med høringen. Tillige har vi talt med direktør Asger Villemoes Nielsen, der også er en del af UNESCO-sekretariatet, for at høre om kommunens planer i forbindelse med turismen i Dragør.

Hvad er UNESCO-verdensarv

Siden 1978 er naturområder, monumenter, byer og bygninger med enestående betydning blevet samlet på verdensarvslisten. På listen kan man efterhånden tælle over 1.000 forskellige verdensarvssteder – heraf indtil videre syv i Danmark.

UNESCO gør meget ud af at beskytte bevaringsværdige bygninger som for eksempel slotte og kirker. 

I Dragør er der tale om den mere ydmyge kulturarv – et bymiljø, der kan udbygge forståelsen for Danmarks søfartstradition i 1700- og 1800-tallet. Og sammenlignet med andre skipperbyer fra netop dette tidspunkt vurderer ICOMOS Danmark og Kulturministeriet, at Dragør er den væsentligste skipperby i Danmark. 

En plads på verdensarvslisten betyder, at man forpligter sig til at beskytte det specifikke verdensarvssted og sikre dets bevarelse – noget Dragør jo gør godt allerede, hvad Europa Nostra-prisen jo også demonstrerer. 

UNESCO bestemmer ikke

»UNESCO bestemmer, hvem der kommer på verdensarvslisen, men ellers bestemmer UNESCO ingenting – med mindre man vil bygge et højhus eller en motorvej gennem byen eller lige op ad den,« lyder det fra Axel Bendtsen fra arbejdsgruppen. Scenariet er næppe sandsynligt, men reaktionen fra UNESCO ville i så fald »blot« være at fjerne Dragør fra verdensarvslisten.

Og en udnævnelse vil tage udgangspunkt i byen, som den ser ud i dag – der er ingen krav om, at noget skal føres tilbage, understreges det. »UNESCO er ikke en ekstra myndighed. Det er Dragør, der fortsat bestemmer gennem sin planlægning og administration,« konstaterer både Axel Bendtsen, Niels Knud Liebgott og Jan Engell fra UNESCO-arbejdsgruppen samstemmende.

Heller ikke Verdensarvsrådet er en ekstra myndighed, men alene rådgivende over for kommunalbestyrelsen. Verdensarvsrådet skal måske mødes en gang om året og vil være gratis for Dragør.

Bliver Dragør udpeget, forudsætter UNESCO, at man opretter en såkaldt site-managerfunktion, der er et bindeled imellem UNESCO og Dragør. Men heller ikke sitemanageren kan beslutte noget, men skal deltage i formidlingsarbejdet og afgive en rapport om udviklingen med hensyn til kulturarven hvert sjette år.

Attraktivt for fonde

Det er vanskeligt at sammenligne Dragør med de øvrige verdensarvsstede i Danmark, for de er meget forskellige, men fælles for dem er, at de alle giver udtryk for, at det har styrket fællesskabsfølelsen og stoltheden over at bo i et unikt, bevaringsværdigt sted, som man er med til at bevare for kommende generationer.

Samtidigt viser de andre verdensarvsteder, at en UNESCO-udpegning er god økonomi for en kommune. »Det gør det attraktivt at bo i kommunen og at drive virksomhed. Og fonde er villige til at støtte gode projekter,« siger Axel Bendtsen og fortæller videre, at ingen af de udpegede steder ikke har fået fondsstøtte. I Jelling har de sågar fået støtte til en omfartsvej, fordi den er med til at beskytte og bevare verdensarven.

Niels Knud Liebgott siger, at fonde gerne vil være sikre på, at de støtter et værdigt projekt, og med verdensarvsstatus er det jo helt oplagt. Staten vil også være mere forpligtet til at træde til, ikke mindst fordi de jo selv har været med til at indstille Dragør, tilføjer han.

Jan Engell mener, at fonde vil være interesserede i at beskytte den historiske arv og derfor gerne vil yde støtte til både bevaring og kystsikring af byen og havnen. Som han udtrykker det, giver en udnævnelse til verdensarv jo ikke megen mening, hvis havet tager byen.

Turisme

»Den eneste reelle ulempe er turismen, der, hvis Dragør ikke passer på, kan løbe løbsk,« erkender Axel Bendtsen. Men Dragør er dog langt fra at ligne Venedigs situation – men det er nødvendigt med en lokal vilje til at styre udviklingen – med eller uden UNESCO, siger han videre.

Og netop styring af turismen arbejdes der med i kommunalt regi, fortæller direktør Asger Villemoes Nielsen, der også som det første fastslår, at uanset UNESCO-udnævnelse eller ej, vælter turisterne ind – og blandt andet under pandemien er der kommet mange flere turister til Dragør.

Umiddelbart før pandemien brød ud, gik arbejdet med turismestrategien i gang, men her, som så mange andre steder, har coronavirussen betydet forsinkelser. Men den vil blive drøftet i et §17, stk. 4-udvalg i denne uge og på et møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i marts måned i år.

Fra markedsføring til styring

En del af planen til styring af turisme er at gå fra bred markedsføring til målrettet markedsføring og styring af turismen – eller fra »destination marketing til destination management,« som Asger Villemoes Nielsen udtrykker det.

Denne styring skal under alle omstændigheder etableres nu, lyder det med eftertryk fra ham. 

»Og det har intet med UNESCO at gøre, for det skal gøres under alle omstændigheder, da folk synes, der er turister nok allerede,« konstaterer Asger Villemoes Nielsen. 

Styringen er ikke nem – der er mange interesser og kompleksiteter involveret, men nogle af løsningerne kan for eksempel gå i retning af skilte, parkeringsforbud, parkeringshenvisninger, betalinger m.m. – det kommer til at ligge i kommunalbestyrelsens regi, siger Asger Villemoes Nielsen.

Der er også tanker om at lave en »pakkeløsning«, så turisterne guides andre steder hen end lige den gamle by. Dragør har flere destinationer, der er interessante for turister, blandt andet Naturpark Amager, Kongelundsfortet, Store Magleby og Amagermuseet. 

Dette med at sprede turismen ud er noget også andre verdensarvssteder arbejder med. Asger Villemoes Nielsen ser Havnepakhuset – hvor turistkontoret nu er flyttet ind – som et modtagecenter, og Museum Amager vil gerne står for det, fortæller han.

Turismen skal styres i et samarbejde mellem de frivillige, museerne og kommunen – og bliver Dragør til verdensarv, er styring af turisme også noget, UNESCO har stort fokus på foregår på en bæredygtig måde.

Bæredygtig turisme er også noget, som den arbejdsgruppe om turismestrategi, der var nedsat til at komme med et oplæg til kommunens kommende turismestrategi, lægger vægt på. Arbejdsgruppen afrapporterede sidste år i april til kommunalbestyrelsen, og her fremgår det blandt andet, at de anbefaler, at Drag-ør først og fremmest satser på kultur- og naturturister, der forventer høj kvalitet af deres ophold i Dragør. 

På grund af de begrænsede overnatningsmuligheder i Dragør vil der også i fremtiden komme udflugtturister, men Dragør skal også satse på familie- og særligt sejlerturister, fremgår det af oplægget.

Derimod ønsker udvalget ikke egentlig masseturisme, og de konstaterer, at en tivolisering af Dragør skal undgås. 

»Det skal være en turisme, der er med til at bidrage til vores levende miljø – både økonomisk, socialt og kulturelt. På den måde vil turismen være til stor glæde for både beboere, erhvervslivet og kommunens økonomi,« lyder det blandt andet i oplægget.

Efter høringen

Høringen slutter den 8. marts klokken 12, og herefter bliver besvarelserne kategoriseret og forelagt kommunalbestyrelsen. 

På kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 22. april træffes beslutning om, hvorvidt ansøgningen om at blive UNESCO-verdensarv skal fastholdes.

Yderligere info på hjemmesiden www.dragoer.dk – herunder referatet fra kommunalbestyrelsesmøde 1. april 2020, hvor afrapporteringen fra arbejdsgruppen om en turismestrategi kan ses.