En brunchaftale med støtte

Repair Cafe Dragørs frivillige var i lørdags, den 25. november, samlet til brunch på Gabriel Jensens Traktørsted. Anledningen var en tak for den store indsats, de havde bidraget med for at få caféen gjort til den succes, den allerede er blevet. 

Midt under brunchen fik forsamlingen fint besøg af LB Foreningen, som støtter konceptets mere end 90 caféer i Danmark. Den fine gæst var Jan Trojaborg, der som repræsentant for foreningen overdrog en check på 5.000 kr. til Marianne Wolff, som nu skal sørge for, at donationen bliver brugt på både at styrke det sociale fællesskab for de frivillige og på opgradering af beholdning af værktøj.

Fin modtagelse

Konceptet er blevet modtaget over al forventning i Dragør, og mange, der ønsker at gøre noget for miljøet ved at genbruge og reparere i stedet for at kassere, har været forbi Wiedergården, hvor Repair Cafe Dragør den 2. søndag i hver måned har værksted. 

Som tak for indsatsen er frivillige blevet inviteret på brunch. Foto: TorbenStender.
Som tak for indsatsen er frivillige blevet inviteret på brunch. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk