Vi har modtaget:
En helt særlig by
Meninger, tanker og bekymringer i forbindelse med et kommende Unesco-stempel bølger fra spekulationer om mylder af turister, parkeringskaos, frihedsbegræsninger og fordyrende forvaltning over til stolthed over mulig international anerkendelse og sikring af værdifuld kultur.
Nogle forestiller sig skrækscenarier og sammenligner Dragør med Venedig, Brügge og Firenze, hvor mange af os sikkert har været og har glædet os over, hvor godt der passes på herlighederne. Dog tåler Dragør ikke sammenligning med disse byer – og alligevel, det kunne da være fantastisk, hvis vi bevarer vores særlige sted ved at lade det indgå som en del af verdens vigtige kulturarv til glæde for hele verden. Vi glæder os selv over så mange fantastiske steder, når vi rejser rundt i verden.
Kommunen ønsker tal på bordet. Hvor mange turister, hvor mange biler ... statistik kan tolkes alt efter ens hensigt, belastning/ulempe eller berigelse/fordel? Der gives ingen brugbare svar, kun gætterier. Men professionelle faglige overvejelser og effektive styreredskaber kan hjælpe os med at styre udviklingen, så vi fastholder byens særpræg.
Gennem mange generationer er det lykkedes Dragør at passe på sin egenart. Den lave, gule by med brostensbelagte gader, stræder og beskedne huse er som en fortælling fra en anden tid – en fortælling, som vi gerne vil berette om og videregive. Det hele er her endnu, og her bor stadig mennesker. Byen formåede at udvikle sig uden at afvikle sit særpræg, som det sker så mange steder både i Danmark og rundt omkring i verden. Men der skal vilje og handlekraft til for at passe på værdierne.
Dragør Gamle By er i den begunstigede situation at have et supereffektivt stykke værktøj til at beskytte byens helhed og detaljer, nemlig Lokalplan 25, som netop kan dæmme op for ivrige ønsker om at bryde den lokale byggeskik og dermed lade det egoistiske overrumpe det fælles.
De tidligere fiskere og søfolk vidste, hvordan man tog hensyn til hinanden, da de byggede husene. Lokalplanen er udtryk for dette fællesskab og beskriver omhyggeligt, hvad man må – og hvad man ikke må – for at bevare byens sjæl, Dragørs dna. Den lokalplan kan opfattes som en slags tryghedsgaranti for byens husejere – en garanti for, at den værdifulde by- og bygningskultur bevares.
At blive UNESCO-anerkendt vil være et helt særligt og meget ærefuldt duelighedstegn og en ekstra motivation for, at der også fremover værnes om både detaljer og helheder. Lad os byde gæster velkommen og med stolthed fortælle dem om, hvordan vi har passet – og også fremover passer – på byen.
Med venlig hilsen
Lone van Deurs
Strandlinien 57
