En ny generation af dagplejere

Amalie Porath Nordstedt er egentlig uddannet butiksassistent med speciale i brudekjoler, men siden hun blev ansat i dagplejen i Dragør, har hun ikke set sig tilbage. Hun undrer sig over, at hun ikke har flere kollegaer på sin egen alder. 

De fleste dagplejere i Dragør har fejret tocifrede jubilæer mere end én gang. Derfor trækker det nyeste skud på stammen aldersgennemsnittet i personalegruppen ned. Amalie Porath Nordstedt blev som 25-årig ansat som dagplejer i Dragør i 2020, og hun har planer om at runde lige så mange jubilæer som sine kollegaer.

Hun blev inspireret til karriereskiftet, fordi hun selv havde et barn i dagpleje og satte pris på den nærhed, hun oplevede ved at få sit barn passet i en mindre børnegruppe. 

»Da jeg talte med min søns dagplejer, vidste jeg bare, at det var det, jeg selv skulle. Vi var lige flyttet ind i huset, vi har en kæmpe have, og det hele gav bare mening.« 

Amalie Porath Nordstedt er oprindeligt uddannet butiksassistent med speciale i brudekjoler, men hun havde svært ved at få hverdagen med små børn til at hænge sammen med åbningstiderne i forretningen. Nu har hun netop haft indkøring med sit andet hold børn i sit eget dagplejehjem i Søvang, og et af de børn er hendes egen yngste søn.

»Min mand har fri før mig og henter altid vores ældste, så selvom min arbejdsdag hedder til klokken 16.30, så er jeg stadig sammen med mine børn, mens jeg er på arbejde. Det er en kæmpe gave, at jeg får lov til at være sammen med mine egne børn, samtidig med at jeg er sammen med mit dagplejehold,« fortæller Amalie Porath Nordstedt.

Det er ikke i alle kommuner, man må have sine børn i egen dagpleje, men i Dragør må man godt, og det kan gøre hverdagsrutinerne nemmere for dagplejerfamilierne.

Mere end 30 år i dagplejen

Anette Thomsen startede, ligesom Amalie Porath Nord-stedt, med at have sin egen søn i dagpleje derhjemme. Da hun havde fået sit tredje barn, var der ingen institutionsplads at få, så hun startede derhjemme med sin søn og tre andre børn. I dag har hun været dagplejer i kommunen i mere end 30 år. Hun er oprindeligt uddannet blomsterdekoratør, så dagplejen skulle bare have været for en periode, mens hun selv havde små børn, men sådan blev det ikke.

»Det har nok at gøre med, at min mor var hjemmegående, da jeg var barn, og at jeg syntes, det var dejligt, at der altid var nogen hjemme. Det syntes jeg også, mine børn skulle opleve,« fortæller Anette Thomsen og fortsætter: »Jeg havde aldrig overvejet det før, men jeg har altid været glad for børn, og så passede det godt, at jeg var hjemme meget af tiden, da min mand arbejdede meget. Jeg kunne nå nogle ting herhjemme, mens børnene sov, så det ikke blev så hæsblæsende en hverdag. Mens børnene sover, kan jeg nå mange af de ting, jeg ellers skulle nå, når jeg kom hjem fra job, og der er heller ingen transporttid.«

I dag er Anette Thomsen tillidsrepræsentant og føler sig privilegeret over at arbejde i dagplejen i Dragør.

»Jeg hører, hvad de gør i andre kommuner, og vi er virkelig privilegerede herude. Vi er jævnligt på kurser, vi får altid de nye retningslinjer, og så kender vi hinanden rigtig godt og kan hjælpe og sparre med hinanden,« oplyser Anette Thomsen.

Der er ingen formelle uddannelseskrav for at blive dagplejer, men i Dragør får dagplejerne samme muligheder som de ansatte i institu-tionerne, når der afholdes kurser, og derudover starter alle dagplejere med et grundkursus i pædagogik og psykologi.

Legestuen

For at undgå lukkedage, når en dagplejer har fri, bliver syg eller skal på kursus, kan dagplejebørnene være i Legestuen. Legestuen er en fysisk bygning på Engvej med tilknyttede pædagoger, som børnene kender i forvejen. Her mødes dagplejerne nemlig to og to med deres børnegrupper på en fast dag hver uge. På den måde får Amalie Porath Nordstedt og Anette Thomsen glæde af deres kollegaer, mens børnene kan lege på tværs af grupperne.

»Vi skal være bevidste om, at børnene kommer ud i større grupper, inden de skal i børnehave, og det er blandt andet derfor, vi har fået Legestuen, så de ikke får et kulturchok i børnehaven,« fortæller Anette Thomsen.

Pædagogerne fra Legestuen kan også hjælpe ude i dagplejen, hvis der ikke er brug for dem på Engvej.

»Jeg havde en uge, hvor en af mine kollegaer fra Legestuen var herude hos mig. Jeg havde en indkøring med en pige, som var enormt ked af det, og alle mine børn var under 1 år, så jeg havde rimelig meget at se til. Så kom min kollega herud og aflastede – og det var så fedt,« fortæller Amalie Porath Nordstedt.

Dagplejebørn som en del af familien

Amalie Porath Nordstedt har stor opbakning fra sin mand, og når han kommer tidligt hjem, er han ikke bleg for at slutte sig til børnene og lege med.

»Dagpleje er meget familiært. Det første dagplejehold, jeg havde, blev jo en kæmpe del af familien. Min ældste søn elskede at komme hjem fra dagpleje, og så var der legekammerater derhjemme,« fortæller den unge dagplejemor.

Og også den mere erfarne dagplejemor kalder dagplejen for et familiearbejde.

»Fordi du er i hjemmet, skal din familie være med på det, når du er dagplejer,« siger Anette Thomsen.

Den familiære stemning er noget af det, der tiltrækker Clara Ramsbæk. Hun har netop fået sit yngste barn i dagpleje hos Amalie, hvor hendes ældste også har gået.

»Amalie er virkelig hjertevarm og tryg. Hun har åbnet sit hjem, og hun gør meget ud af, at forældrene også er trygge ved at aflevere deres børn. Det har aldrig været en svingdørsløsning. Der har altid været tid, så man ikke skulle stresse ungerne ud ad døren,« siger Clara Ramsbæk, der ikke selv bor i Søvang, men hun er blevet så glad for Amalie Porath Nordstedts dagpleje, at hun gerne tager køreturen med.

»For os har det virkelig været den bedste løsning. Jeg ringede til pladsanvisningen og spurgte, hvad der skulle til for at få den yngste derud også,« fortæller Clara Ramsbæk.

CL