Mange nyder en fin dag på fortet. Foto: TorbenStender.
Mange nyder en fin dag på fortet. Foto: TorbenStender.

Festdag på Fortet

5. juni blev virkelig en fest

Af Mikael Sonne

På grundlovsdagen, den 5. juni, lagde Dragør Fort hus til en festdag for hele familien.

Vejret tegnede ikke særlig godt fra morgenstunden, men hen af formiddagen tog blæsten af, og regnen holdt op. Så da klokken slog 11, og det hele startede op, og kom folk hurtigt strømmende til og var klar, da Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, klokken 12 holdt åbningstale.

Museumsbådene Elisabeth og Xpilot lå klar ved kajen, og Hovedstadens Beredskab kom med redningskøretøjer, ligesom Politiet var til stede med en politibil og en motorcykel, som mange valgte at tage et nærkig på.

Børnene fik lov til med den store brandslange at sprøjte ned i fortgraven, og så fik de endda deres helt egen brandhjelm.

Der var stor trængsel ved Lions flødebollemaskine, lykkehjulet og den helt store attraktion; Lions skattejagt på fortet, hvor Anders Hjort, med sin høje hat og megafon, guidede de mange børn rundt til de forskellige poster.

Lions og Dragør Fort, som stod bag dagens arrangement, stod også for salget af grillpølser og fadøl i fortbaren. Her blev pølserne langet over disken i et stabilt tempo, så man endte med at måtte melde udsolgt, og også ølsalget forløb, så der måtte flere skift af fustager til. Alt imens sørgede Camilla Bødtker og hendes band for det musikalske.

Da klokken blev 16, kunne arrangørerne glade, men også trætte efter en travl og succesfuld dag lukke ned.

[masterslider id=”236″]

Fotos: TorbenStender.

Seneste artikler

Fik du læst?