Film i Dragør Bio

»Elvis« vises onsdag den 10. august kl. 19.30.

Animationsfilmen »Minions: Historien om Gru« vises søndag den 14. august kl. 14.

Danmarkspremiere

Den danske komedie »Alle for fire« har danmarkspremiere i Dragør Bio torsdag den 11. august kl. 20. Filmen vises igen dagen efter, fredag den 12. august, kl. 20, søndag den 14. august kl. 18.30, mandag den 15. august kl. 20, tirsdag den 16. august kl. 14 (matiné), igen samme dag kl. 20 samt onsdag den 17. og torsdag den 18. august kl. 20.

»Elvis«.
»Elvis«.

Elvis

I filmen Elvis udforskes livet og musikken af Elvis Presley – set gennem det komplicerede forhold han havde til sin manager, oberst Tom Parker. Historien dykker ned i den komplekse dynamik mellem Presley og Parker, der strækker sig over 20 år – fra Presleys fremgang og berømmelse og helt til hans stjernestatus. Og centralt for denne rejse er en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige personer Priscilla Presley.

Det er den Oscar-nominerede, visionære filmskaber Baz Luhrmann, der står bag det episke drama »Elvis«, der har Oscar-vinderen Tom Hanks i den ene hovedrolle. 

Minions: Historien om Gru

Selv store superskurke har være små superskurke engang.

Det er Grus store held, at en flok herreløse Minions ser et stort (og ondt) potentiale i Gru, så han kan begynde at opbygge sit imperium. Men hans virkelige chance kommer, da han bliver kaldt til jobsamtale hos »De 6 Slyngler« – hans store forebilleder på skurkeparnasset. Da de opdager, at ansøgeren kun er 12 år, griner de imidlertid ad ham og sender ham bort – men ikke før det er lykkedes ham at stjæle en kinesisk amulet, der vil give slynglerne adgang til den kinesiske dyrekreds’ magiske magt.

Det lykkes Gru at undslippe – ikke mindst fordi Willy Knytnæve, stifteren af »De 6 Slyngler«, der er blevet snydt af sine lærlinge, giver ham en hånd. Nå ja, og så har de trofaste Minions også en hånd og et par tommelfingre med i spillet.

»Minions: Historien om Gru«.
»Minions: Historien om Gru«.

De gule Minions er i denne film på spil for femte gang, hvor historien om, hvordan de knyttede sig til Gru, allerede mens han var dreng, fortælles.

Også Dr. Nefario bliver introduceret som ung, gal videnskabsmand, så banden er komplet.

Historien om Gru er instrueret med masser af 70’er-nostalgi i referencer og musik.

»Alle for fire«.
»Alle for fire«.

Alle for fire

Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf. De hænger ud med deres gamle ven, Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet.

Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere.

Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage – det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk