Fire slags diger på tegnebrættet

Kystbeskyttelse ved Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden var på dagsordenen, da kommunen inviterede til borgermøde

Af Jens Munch

Dragør Kommune indbød mandag den 17. juni borgerne til at få en fornemmelse af højde og udstrækning på de forskellige digetyper, som er på tegnebrættet for kommunens mest udsatte kyststrækning ved Kongelunden, Sydvestpynten og Søvang. Det foregik fra sidst på eftermiddagen i og omkring Kongelundshallen, hvor omtrent 45 borgere mødte op. Kystbeskyttelsesprojektet omfatter 800 matrikelnumre.

Fire typer diger

Inden selve borgermødet indenfor i hallen blev borgerne budt på en guidet vandring til de mockups (modeller), som er stillet op ved Kongelundshallen, ud for TAMU og i skoven overfor hallen. Her kunne man få et indblik i størrelse og udformning af tre af de fire typer diger, som kan komme på tale.

Det fjerde – et dige på fremskudt forland – kan det ikke lade sig gøre at lave en model af, da der er tale om etablering af egentligt nyt land foran den eksisterende kyst. De tre andre er mere klassiske diger placeret inde i landet.

Først »landskabsdiget«: Et landskabsdige er en bred barriere lavet af jord eller sand, der kan stoppe bølger fra at oversvømme områder under en storm. Fordi det er bredt, kan det tage imod bølgerne uden at være så højt. Man kan bygge det med forskellige skråninger på både for- og bagside, så det kommer til at passe til det sted, hvor det skal være. Et landskabsdige gør det muligt at have veje og hegn, der går igennem, uden at man skal bekymre sig om at beskytte dem, når der er en storm.

Nu »skovdiget«: Et skovdige er ligesom et landskabsdige en naturlig barriere, der passer godt ind i naturen. Skovdiget er smallere, fordi det ikke rammes af bølger på samme måde under en storm, da det netop står i et skovareal. Man kan lave skovdiget, så veje og hegn kan gå igennem det, uden at man behøver at beskytte dem ekstra meget, når der er en storm.

Og til sidst typen »lodret barriere«: En lodret barriere vil typisk være en beskyttelse langs bygninger. Den kan være meget smal, da der egentlig er tale om en mur, og derfor kan den give mulighed for beskyttelse på steder uden megen plads. En lodret barriere kan laves af materialer såsom stål eller beton.

Oplægsholderne på mødet kom fra Dragør Kommune og fra rådgiverne Arkitema, COWI og IS IT A BIRD, der hjælper kommunen med at konkretisere mulige løsninger.

Samlet løsning inden 2030

Baseret på udviklingsplanen »Morgendagens Dragør« og en række supplerende undersøgelser besluttede Dragør Kommunalbestyrelse i april 2023 at fortsætte med modningen og konkretiseringen af delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden som første etape af kystbeskyttelsesprojektet.

Målet er, at kystbeskyttelsen i denne etape skal være færdig senest i 2028. Kommunen planlægger at anlægge den samlede kystbeskyttelsesløsning langs hele Dragørs kyst inden år 2030.

Vand fra alle sider

Borgerne i Dragør har en fælles og presserende udfordring med indtrængende vand. Stormflod kan forårsage oversvømmelser fra havet, der spreder sig bag de eksisterende diger fra et område til et andet.

Hvilke områder, der rammes af oversvømmelse, afhænger af faktorerne vandstand, vindretning, vindstyrke og stormflodens varighed. For de fleste grundejere i Dragør Kommune betyder dette, at de er afhængige af en samlet beskyttelse langs hele den 13 km lange kyststrækning. Kystbeskyttelsen vil kun være så stærk som det svageste led.

I fremtiden ventes stigende havvand og øget nedbør at føre til højere grundvandstand. Ved planlægningen af kommunens klimatilpasning og det igangværende kystbeskyttelsesprojekt skal der derfor tages hensyn til hele det hydrologiske system. Det skal man for at sikre, at vandet kan ledes væk fra området under kraftigt nedbør, og at problemer med højtstående grundvand ikke forværres.

På mødet blev der spurgt til, hvorvidt reglerne omkring Natura 2000 vil være en hindring for projektet, der skal beskytte borgernes ejendom.

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede områder i EU, hvor man i særlig udstrakt grad skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske. Og der blev fra flere borgeres side udtrykt bekymring om, hvorvidt reglerne vil være en hindring for det omfattende kystbeskyttelsesprojekt.

Den foreløbige vurdering er godt nyt for projektets gennemførelse. Vurderingen er nemlig, at »der er en vej«, og at en »væsentlighedsvurdering« konkluderer, at de strikse Natura 2000-regler ikke vil være en overordnet hindring. »Dagens gode nyhed« lød et højlydt udbrud fra en af de fremmødte borgere.

På en af kommunens plancher står der:

»En foreløbig vurdering af delområde 4, 5 og 6 (Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden, red.) tyder på, at det er muligt at undgå at påvirke kortlagt natur i Natura 2000-området. Projektet forventes dog at påvirke en mindre del af det nationalt beskyttede natur ved Søvang.«

Katalog af løsninger

Arbejdet med kystbeskyttelsen har resulteret i et »løsningskatalog«, der viser forskellige måder, diget kan udformes på langs kysten. Løsningerne spænder fra de gamle strandvolde til den linjeføring, som udviklingsplanen foreslår, og som består af et delvist landskabeligt dige, der tilpasses det specifikke sted. På åbne områder kan diget bredes ud og ligne en naturlig forhøjning af landskabet, mens det andre steder, hvor der er mindre plads, bliver højere og smallere for at passe ind.

Værdi og risiko afgør pris

Den samlede pris for projektet og dermed også for den enkelte ejendomshaver vil blive genberegnet flere gange i løbet af projektudviklingen og bliver mere præcis, efterhånden som detaljer om projektet kommer på plads. For eksempel når linjeføring, digetype og mængde af krævne materialer bliver kendt. Ifølge Kystbeskyttelsesloven skal projektets økonomi udvikles således, at grundejerne betaler et bidrag, der står mål med de sparede omkostninger, som kystbeskyttelsen medfører.

Lige nu vurderes anlægsomkostningerne for kystbeskyttelsen fra Søvang til Sydvestpynten og Kongelunden til at andrage cirka 111 mio. kr. (ekskl. moms og i 2024-priser).

Statens Kystpulje vil ifølge det nuværende overslag bidrage med 37,4 mio. kr. Dog maksimalt 40 procent af anlægsudgifterne. Realdania lægger 15 mio. kr., mens de omtrent 800 ejendomshavere, herunder Dragør Kommune, skal finansiere resten gennem en model for bidragsfordeling, dvs. cirka 60 mio. kr. samt dertil den årlige drift på omtrent en mio. kr.

Kommunalbestyrelsen i Dragør har besluttet, at bidragene skal baseres på ejendomsværdi og risiko for oversvømmelse. Det betyder, at ejendomme, der er mere udsat, skal betale mere i bidrag, end dem, der er mindre udsat. På samme måde skal ejendomme med højere værdi betale mere, end dem med lavere værdi. Ud fra det princip er kommunen foreløbigt kommet frem til, at de omtrent 800 berørte matrikler gennemsnitligt vil komme til at skulle betale cirka 5.600 kr. per år eller 470 kr. per måned.

Fra salen lød der en høj og tydelig kommentar, da princippet om, at borgernes bidrag blandt andet vil været baseret på ejendommens værdi:

»Er der nogen, der tror på de offentlige vurderinger? Gå dog over til at basere det på antal kvadratmeter, lad så kommunen finansiere, og lad så borgerne betale tilbage over 100 år.«

Nu er det mere end 100 mio. kr. dyre beskyttelsesprojekt altså begyndt at blive mere konkret. Men først sidst på året vil rådgiverne komme med et egentligt dispositionsforslag, hvorefter politikerne så skal afgøre, hvad de vil vælge at gå videre med.