Flygtninge til Bornholm

Økonomiudvalget besluttede i forrige uge at afgive flygtningekvoten for 2022 til Bornholms Regionskommune

Udlændige og- Integrationsministeriet har oplyst Dragør Kommune, at den på baggrund af de forventede tal kan forvente at modtage to flygtninge i 2022. Men de to flygtninge, som Dragør Kommune kan forvente at modtage, kommer slet ikke til at bo i Dragør. Det står klart efter Økonomiudvalget, torsdag den 20. maj, besluttede at afgive næste års kommunekvote til Bornholms Regionskommune.

Kommunerne har inden for den enkelte region mulighed for at lave omfordeling af de tildelte kvoter. Bornholms Regionskommune har valgt at anvende denne mulighed og har derfor forespurgt, om der kunne være kommuner, som ville være villige til at afgive deres kvote til øen – og her har Dragør Kommune altså meldt sig på banen.

Afgivelsen af flygtningekvoten kan hjælpe Dragør Kommune med at løse problemerne med at finde husly til de flygtninge, der har fået opholdstilladelse. Kommunens forvaltning forventer nemlig færre boligplaceringsmuligheder, når dispensationen til de boligpavilloner, der står på Halvejen, udløber i august måned næste år.

TM

Dispensationen til boligpavillonerne på Halvejen udløber til august næste år. Arkivfoto: Thomas Mose.
Dispensationen til boligpavillonerne på Halvejen udløber til august næste år. Arkivfoto: Thomas Mose.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk