Første skoledag på Tårnby Gymnasium og HF.
Første skoledag på Tårnby Gymnasium og HF.

Første skoledag

På en dag hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og hvor det meste af stilladset foran Tårnby Gymnasiums hovedbygningen var fjernet, strålede skolen med sit nye tag om kap med elever og lærere, da første skoledag løb af stablen torsdag den 11. august. 

Gangene er nu atter fyldt med glade og forventningsfulde elever – både dem, som træder ind på Tårnby Gymnasium og HF for første gang, og dem, der har været der før – og herunder endda dem, der er klar til det sidste år og spændt har studenterhuen i fokus.

Der er nu endnu flere ansigter at støde ind i på Tårnby Gymnasium. I år er gymnasiet nemlig blevet tre klasser større, og de mange nye 1.-g’ere og 1.-hf’ere har allerede haft introuge, hvor der var fokus på det sociale og på at skabe nogle trygge, sjove og faglige rammer for den kommende skoletid.

Eleverne har desuden haft aftenarrangement og fredagscafe, der også har været med til at styrke relationerne og båndene i klasserne, og som altid stod der mentorer og introelever klar til at hjælpe de nye elever med at få en god start.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk