Vi har modtaget:

Fundamentet for smuk og sikker kyst- og klimasikring

På seneste møde i Økonomiudvalget besluttede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, liste T og Venstre at fastlægge retningen for den fremtidige kyst- og klimasikring i Dragør.

For at sikre et godt fundament til den kommende kommunalbestyrelse har vi besluttet, at der bliver afholdt en hel temadag omkring projektet i januar 2022. Her vil den nye kommunalbestyrelse få en indføring i kyst- og klimaprojektet med forhistorie, status og fremtidige udviklingstrin. Med i beslutningen var, at vores konsulenter Arkitema/COWI også fremover skal afholde dialogmøder om de enkelte delstrækninger. Med andre ord har vi et fint fundament at bygge videre på. Og det er vel ingen hemmelighed, at det er vanskeligt stof, vi har med at gøre. Det største og dyreste anlægsarbejde i kommunens historie. Så beslutningsgrundlaget skal være i orden.

Stenvendende projektforløb

Jeg vil tale om vores projekt som et hus med trapper. Vi har besluttet os for, hvilken trappe vi skal bevæge os op ad, men vi skal først til at tage de første skridt. En arkitektkonkurrence er afholdt, og et vinderteam blev udpeget i foråret 2021. Der har været de første dialogmøder med delstrækningerne, og vores konsulenter arbejder. 

Efter en borgerinddragende proces besluttede kommunalbestyrelsen en 100-årssikring med afsæt i 2050. Denne borgerstøttede beslutning skal vi naturligvis respektere og arbejde loyalt videre ud fra. Desuden har et enigt bedømmelsesudvalg i arkitektkonkurrencen peget på team Arkitema/COWIs projekt. I udvalget var der eksperter og repræsentanter for samtlige partier i kommunalbestyrelsen. Arkitema/COWI arbejder ud fra en model i to trin. Trin 1 skal være holdbar frem til 2050, hvor den ud fra forskellige forskeres prognoser for fremtidig vandstand og risiko for stormflod skal udvides, så Dragør Kommune i Trin 2 nærmest bliver indkapslet i et forland. Det er netop styrken ved Aritema/COWIs forslag, at dette forland så kan udbygges efter fremtidens behov. 

De seks delstrækninger er meget forskellige. Inden kommunalbestyrelsen endelig beslutter sig for sikringsmodellerne for de enkelte delstrækninger, skal hver en sten vendes. 

Grupper af borgere har haft ønsker, og i kommunalbestyrelsen har vi haft ønsker. Noget af dette er netop offentliggjort i et digert værk med titlen »Udkast til udviklingsplan«. Hertil er der et appendix, hvor forskellige alternative løsninger beskrives og vurderes. Begge rapporter findes på kommunens hjemmeside. En gruppe grundejere på Dragør Nord har for eksempel ønsket en løsning, som ikke indebærer et forland, men kun en forhøjelse af diget. Denne er også beskrevet. Ligesom et ønske om at beskytte den gamle by med en sluseport i forlængelse af »Dansesalen« er beskrevet og visualiseret.

Vi står på nederste trin på trappen ... og der er intet, der er »støbt i beton«. Faktisk er der kun udarbejdet en løsning for Nord på skitseplanet. Der skal udarbejdes en plan for vandudskiftning og adgang til havet fra Nord. Der skal tages stilling til, om et eventuelt forland skal være et fuglereservat eller en offentlig strand. Der skal også udvikles en løsning for vandklubberne i Madsens Krog. Det vil ske, når der har været mere dialog med klubberne. Også på Nord vil borgerne få flere møder med forvaltningen og vores rådgiverteams. Så jeg synes, man med rimelighed kan sige, at hver en sten bliver vendt i dette projekt. Og formålet med det er, at vi ikke skal hoppe ned i konklusioner for tidligt. Det vil jeg også opfordre mine medborgere til. Vær aktive i dialogen og kom med idéer. Og lyt til de folk, som faktisk har rigtig megen forstand på disse ting.

Den retning, som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, liste T og Venstre sammen har sat, gør, at vi som kommune kan søge om fondsmidler og statslige støttemidler. Dermed kan vi komme i gang med de mindre komplicerede delstrækninger. Sideløbende hermed kan vi arbejde videre med ansøgning til EU om Natura2000 i søvangsområdet og finde løsninger på Nord og Sydvestpynten sammen med borgerne.

Mange bolde i luften

Vi er i dialog med mange om samarbejde omkring kyst- og klimasikringen lige nu: Øresundsforbindelsen, nabokommunerne og vores eget fra Arkitema/COWI. Vi kender endnu ikke til udfaldet af disse samarbejder, men nabokommunerne og øresundsforbindelsen ser alle med stor interesse på det arbejde, vi laver i Dragør – både hvad angår vores arbejde med at skabe mere natur, end vi tager, og vores borgerinddragende proces.

Hvem skal betale?

Økonomien har vi ikke lagt os fast på endnu. Det bliver en opgave for den kommende kommunalbestyrelse. Men vi har i et rådgivende §17 stk. 4-udvalg lavet et stort forarbejde med forskellige finansieringsmodeller. Finansieringen skal helt overordnet være gennemskuelig og virke rimelig for alle. I den forbindelse har vi haft møder med eksperter på området, og vi har haft dialogmøde med Roskilde Kommune om deres erfaringer. Vores arbejde peger på, at der er flere veje at gå: Den enkleste model er at sende regningen ligeligt fordelt til de cirka 40% af kommunens grundejere, som er truet af stormflod. En anden vej er at finde et forholdstal, som relaterer sig til ejendomsværdierne på de enkelte ejendomme. En tredje model er at lade delstrækningerne selv stå med finansieringen i digelav. Helst ser vi i liste T en solidarisk løsning ud fra en betragtning om, at hele kommunen får glæde af vores kystsikring. Dragør Kommune er »first mover« på området, og vi vil blive brugt som model for mange andre områder af Danmark, som i de kommende år står med samme udfordringer. Derfor fik vi et stort beløb fra Fonden Realdania til at køre arkitektkonkurrencen. Uanset hvilken model, vi vælger, vil vi arbejde hårdt på at finde en statslig medfinansiering.

Løft i fællesskab

Digeløsningerne skal udvikles over tid. Vi laver over de næste ti år en samlet løsning, som skal kunne holde frem til år 2050. Derefter skal der bygges videre på digerne.

I forhold til det langsigtede perspektiv er vi i liste T mest stemt for, at vi løfter så meget som muligt i fællesskab.

»Forbundne kar«

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at alle delstrækninger skal sikres lige godt. Men på Nord ønsker borgerne en løsning med en lavere sikring for at bevare deres havudsigt og en mindre investering i kystsikring nu. Det giver anledning til nogle overvejelser, og Arkitema/COWI har lavet beregninger på forslagene fra Nord. Disse beregninger viser, at skybrud og stigende grundvand ikke håndteres med forslaget. Men der kan midlertidig opnås en rimelig (men lavere) sikring mod oversvømmelser fra havsiden frem til 2050, fordi Dragør Nord ligger i et »kar« for sig selv. Men efter 2050 er Dragør Nord ikke længere et selvstændigt kar, men en del af »forbundne kar«, som kan lægge hele 40% af kommunens oversvømningstruede ejendomme under vand. Så til den tid vil regningen for ejendommene på Nord blive meget stor, hvis vi vælger Nords forslag. Og hvem skal betale til den tid? I liste T ønsker vi en model, som er klar og gennemskuelig, så grundejere ikke bliver efterladt i en mudret situation, som vil efterlade store økonomiske byrder til næste generation.

Hvorfor ikke tage den store løsning med det samme?

Jeg er jævnligt blevet spurgt, hvorfor vi ikke tager den store løsning med det samme – at vi bygger fremskudt land omkring hele Dragør Kommune. Det er da også fristende, men ikke realistisk, da vi bevæger os ud i Natura2000-området (dog ikke på Nord). Så vi må starte med Trin 1’s lille løsning nu og bygge videre til en større løsning efter år 2050. Herved opnår vi også, at hele finansieringen ikke skal lægges på én gang, men at der betales over tid.

Et godt projekt og en god borgerinddragende proces

I liste T er vi overordnet meget tilfredse med processen omkring kyst- og klimasikringen i Dragør Kommune, og de fleste borgere har vurderet vinderholdets projekt endog meget positivt. Men nogle delstrækninger er vanskeligere at håndtere, end andre. Der vil blive tid til meget mere dialog.

Coronatiden har siden offentliggørelsen af vinderprojektet desværre gjort borgerdialogen vanskelig. Ofte har den foregået over computerprogrammet Teams, og det er vist en dialogform, de fleste af os er godt og grundigt trætte af. Vi håber, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage idéen om fysiske borgermøder op igen. Det vil vi i hvert fald arbejde for i liste T. Så en stemme på liste T er en stemme på, at dette visionære kyst- og klimaprojekt bliver ført målrettet videre.

Med venlig hilsen
Ebbe Kyrø
Medlem af Økonomiudvalget samt By-, Erhvervs- og Planudvalget og formand for §17 stk. 4-udvalget om Klima- og Kystsikring 2020–2021