Der er »Guttermand« i havnegalleriet. Foto: TorbenStender.
Der er »Guttermand« i havnegalleriet. Foto: TorbenStender.

Aktiv udstilling på havnegalleriet

Skulpturmager Anja Moos Wagners udstilling »Guttermand« vises i Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17, frem til og med torsdag den 27. juli.

Anja Moos Wagner arbejder i sten, jern og fiberbeton, der males og patineres. Inspirationen til værkerne får skulpturmageren fra kendte såvel som ukendte mennesker, hun møder på sin vej. Hun lagrer deres ansigter, udtryk og kropsholdninger og lader dem senere komme til udtryk i små skulpturer formet som enten guttermænd og madammer. Skulpturerne får således deres helt egne finurlige udtryk, og da er de tit også er temmelig forfængelige, er der derfor ofte sat en hue, pelsboa eller en taske med i spil.

Da Anja Moos Wagner har taget en del af sit værksted med på udstillingen på Dragør Havnegalleri, vil det her være muligt komme til at se hende arbejde på en eller flere af de skulpturer, som hun skal have gjort klar til sensommerens udstillinger.

Udstillingen har åbent alle dage kl. 13–18, og alle er velkommen.

Anja Moos Wagner har flyttet noget af produktionen med ned på havnegalleriet. Foto: TorbenStender.
Anja Moos Wagner har flyttet noget af produktionen med ned på havnegalleriet. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk