Hjælp Lions Dragør med at støtte

Søndag den 19. februar slår Lions Dragør et slag for hjælp til jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien, mens der på Blushøj sælges punch og andre drikkevarer under Dragør Fastelavnsforenings tøndeslagning på Engvej. Overskuddet fra salget går nemlig til hjælp til de mange offre gennem Lions Danmarks Katastrofehjælp. 

Allerede på katastrofens første dag stod Lions Danmark klar til at hjælpe med 200.000 kr. – penge, der er gået til telte, medicin, vand og mad til det jordskælvsramte område i Syrien og Tyrkiet. Hjælpearbejdet sker gennem UNICEF, som er til stede i begge lande.

Lions Dragør støtter ofrene for jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien.
Lions Dragør støtter ofrene for jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien.

Overrækkelse af pokal

Lions Dragør har i mange år været involveret i tøndeslagningen på Engvej. Blandt andet har Lions været med til at støtte renoveringen af foreningens musikvogn.

Det er da også Lions Dragørs præsident, Jan Werge, der overrækker vandrepokal til året tøndekonge – ligesom der skænkes et erindringsbæger til den afgående tøndekonge.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk