Vi har modtaget:

Hvad sker der med Dragørs lokalarkiv?

Lokalarkivet, som vi har kendt det i mere end to generationer, er ved at være fortid

Et flertal i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget (BFKU) ved Konservative, Venstre og liste T har anbefalet Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen at godkende en driftsaftale med Museum Amager og en indsamlingspolitik, som vender op og ned på det arbejde, som tidligere tiders lokalarkivarer – sammen med en lang række dygtige og aktive frivillige – har udført for at bevare Dragørslægternes historie op til i dag, og som samtidig har gjort den tilgængelig også for os almindelige brugere.

Der er himmelvid forskel på den tilgang, et museum skal have til lokalt materiale og indsamlingspolitik i forhold til et lokalhistorisk arkiv, som ikke er bundet af lovgivning, og som oftest bygger på historisk interesserede frivilliges indsats.

Derfor kæmper lokalarkiver rundt omkring i Danmark for at undgå at blive lagt ind under det lokale museum. Og så vidt jeg er orienteret, ligger kun fem lokalarkiver i dag under et lokalmuseum.

Der har gennem en del år været gnidninger og samarbejdsvanskeligheder mellem de frivillige og lokalarkivaren, der, som jeg har forstået det helt udefra, bunder i både personforskelle og i forskellig faglig tilgang i forhold til formålet med at bevare Dragørborgernes historie.

Blandt andet derfor besluttede BFKU i marts sidste år, at Dragør igen skulle have et selvstændigt lokalarkivråd, og at de godkendte vedtægter skulle sendes i høring. Det blev de bare aldrig.

Nye vedtægter for et lokalarkivråd

I juni 2023 godkendte kommunalbestyrelsen dog vedtægterne for et lokalarkivråd, med en enkelt udvidelse af kredsen med et medlem fra Dragør Lokalhistorisk Forening.

Samtidig besluttede man efter indstilling fra administrationen, at de frivillige i tre måneder skulle udelukkes fra lokalarkivets lokaler på Stationsvej, mens man fik oprettet lokalarkivrådet, og mens lokalarkivaren fik ryddet op bl.a. i det lovpligtige kommunale arkiv. Det er så heller ikke sket.

Man er ikke færdig med at rydde op. Og her næsten et år senere er de frivillige stadig forment adgang til lokalarkivets lokaler og arkivalier.

Alle forsøg på at forene de stridende parter er mislykkedes. I stedet har museumslederen nu fornyligt bedt de ni tidligere aktive frivillige om helt at stoppe deres arbejde for lokalarkivet.

Samtidigt anbefaler BFKU nu overfor Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen en ny driftsaftale med museet, en helt ny vedtægt for og sammensætning af lokalarkivrådet samt en helt ny og begrænsende indsamlingspolitik.

I driftsaftalen er frivillige nu ulønnet arbejdskraft ledet af arkivar og museum, og brugerne får ikke længere samme adgang til materialet og mulighed for at fordybe sig og gå på opdagelse i de indleverede kasser med gamle breve, dokumenter og billeder.

Hvem skal nu bestemme i lokalarkivrådet?

Der er ligeledes sket en ændring af udpegningsregler og sammensætning til det nye lokalarkivråd, hvor museumsleder, arkivar og kommunalbestyrelsesrepræsentant ikke i det tidligere forslag havde stemmeret.

Samtidig har de tre museumsforeninger Amagermuseets Venner, Dragør Museumsforening og Danmarks Lodsmuseumsforning ikke længere ret til at udpege et medlem til lokalarkivrådet.

Det skal her understreges, at havde det ikke været for de tre foreninger, havde der slet ikke været et Museum Amager.

Endnu værre ser det ud til at blive, hvis kommunalbestyrelsen godkender den anbefalede indsamlingspolitik. Herefter bliver det lokalarkivarens opgave at sortere det tilbudte materiale – og ifølge indsamlingspolitikken må lokalarkivaren kun tage imod billeder, hvor giveren ved, hvem og hvad billederne forestiller samtidig med, at der ikke længere er hjælp at hente fra de frivillige med deres store lokalhistoriske kendskab. Meget slægtsmateriale vil derfor gå tabt.

Hvad er formålet med den nye indsamlingspolitik?

Den nye indsamlingspolitik foreskriver også, at man ikke længere vil modtage kopier af materiale, der allerede findes andre steder, f.eks. i Rigsarkivet. Det betyder, at man skal være uddannet historiker eller tilsvarende for at kunne dykke ned i Dragørhistorien eller i spændende emner fra Dragørs fortid.

Tidligere kunne man som amatør have glæde af et indsamlet materiale, som andre havde fundet frem om et emne eller slægtslinjer. Nu skal man begynde helt forfra. Der er således allerede kasseret mange kopier af materiale, som ellers er nok så relevant indenfor et felt.

Der er i indsamlingspolitikken alt for stor fokus på museumsfolks behov og forskningsmuligheder, fremfor mulighederne for Dragørs almindeligt historieinteresserede borgere.

Det værste er vel, at man slet ikke længere må aflevere billeder af privat karakter. Det er ellers efter min mening det, der har gjort Dragørs lokalarkiv så spændende, når man som amatør gerne ville dykke ned i sin egen eller andres ofte sammenflettede slægtshistorie og lære mere om personerne bag livet i Dragør at kende.

Vi mister Dragørs levende historie

Nogen synes måske ikke, at den nyere slægts- og Dragørhistorie er så interessant, fordi vi kender den og har levet den.

Men når jeg ser på den enorme udvikling, der har været i min mors liv – både teknologisk og i hverdagens Dragør, så kan jeg ikke være mere uenig. Det er jo et spørgsmål om tid, inden det materiale og den viden går tabt.

Hver sjette voksne tilflytter til Dragør er selv vokset op i kommunen. Det er Danmarks højeste tal for tilbageflytning.

Slægterne i Dragør er flettet ind i hinanden gennem rigtig mange generationer. Så den viden, den ene borger måtte mangle om sit efterladte familemateriale, er der måske andre, lidt fjernere slægtninge, der har kendskab til – et kendskab, som en lokalarkivar med det nye fulde ansvar for sorteringen sandsynligvis ikke har.

Her det sidste år uden de frivillige har der ikke været den store service i forhold til at få udleveret materiale. Selvom jeg, og andre, har spurgt flere gange, er det kun lykkedes at få udleveret et absolut minimum af materiale – og uden de frivilliges oplysninger om supplerende materiale under andre emner eller slægter.

Det ser desværre ud til at blive virkeligheden fremover.

Ønsker for fremtiden

Jeg ville ønske, at ansvaret for Historisk Arkiv Dragør igen blev lagt i hænderne på vores aktive frivillige med lokalhistorisk kendskab og interesse, og gerne – ligesom i tidligere tider – bare understøttet af en lokalarkivar.

Det er det engagement og den struktur, der har skabt vores stadig levende slægtshistorie og spændende arkivalier.

Der er desværre mange af mine kolleger i kommunalbestyrelsen, som ikke ser de samme udfordringer i de nye vedtægter og den nye struktur, som jeg ser. Men jeg vil ønske, at kommunalbestyrelsen som minimum inden den endelige beslutning vil sende driftsaftale, arkivrådsvedtægter og indsamlingspolitik i høring blandt Dragørs borgere og mange historiske foreninger, da det er deres engagement og indsats, der har skabt det grundlag, som vi er ved at miste med de nye beslutninger for Historisk Arkiv Dragør.

Med venlig hilsen
Lisbeth Dam Larsen
Moderaterne
Kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget