I kirkernes tjeneste

Formændene for de to menighedsråd i kommunen giver en status på, hvordan det går i sognene i et år, hvor der skal være valg til rådene

Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen

Hvordan har du sidst brugt en kirke? 

På spørgsmålet her vil mange nok straks tænke på livets store begivenheder såsom dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Men måske falder tanken på de klassiske søndagsgudstjenester eller en af de lidt sjældnere gudstjenester, der bliver afholdt i forbindelse med højtiderne som for eksempel jul eller påske.

I Dragør Kommune er der to kirker: Dragør Kirke og Store Magleby Kirke. Og selvom der er over 700 års forskel i alderen på de to kirker, så er de i dag begge en del af Drag-ørs fælles kulturarv.

Kirkerne styres af menighedsråd, og derfor har Dragør Nyt været på tur forbi hos de to menighedsrådsformænd, Rita Smedegaard Andersen og Morten Predstrup, for at få en status på kirkerne i kommunen. Og det viser sig, at de to formænd er helt enige om, at en bestemt opgave er vigtig at løfte for vores kirker anno 2024.

En helt særlig situation

Morten Predstrup er formand for menighedsrådet i Store Magleby – og dermed for Store Magleby Kirke. 

Kirken er klart ældste af de to kirker, da den kan dateres tilbage til engang i 1200-tallet. Et mere præcist årstal er man ikke sikker på.

Morten Predstrup har været en del af Store Maglebys Menighedsråd i snart otte år. I den tid har han både været menigt medlem, i en lang periode kasserer og er altså nu formand for rådet – en post, han tiltrådte for halvandet år siden.

Han mener, at menighedsrådets opgave i sognet er flerstrenget.

»Vi har både et ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for vores medarbejdere, hvilket både er præster og andre medarbejdere – men også et stort ansvar i at opretholde og vedligeholde kirken som fælles kulturarv,« siger Morten Predstrup.

Formanden har et lidt særligt forhold til Store Magleby Kirke, da han selv har valgt kirken. Normalt er man bundet af den kirke og det menighedsråd, som sognet, man bor i, hører under.

»Jeg er i den særlige situation, at jeg ikke bor i sognet. Jeg bor i Ørestad Syd, men her var der ingen kirke, da min kone og jeg flyttede derud for 12 år siden. Derfor kunne vi selv vælge den kirke, vi ville tilknyttes,« fortæller Morten Predstrup.

Derfor bestemte parret sig for at tage rundt og se på forskellige kirker for at finde den, som de følte passede til dem, og her faldt valget på Store Magleby Kirke. Morten Predstrup forklarer, at det var det helt rigtige valg. Det har dog også haft et lidt sjovt resultat i en lille by, hvor mange er forbundet på kryds og tværs.

»Jeg plejer at lave lidt sjov med, at vi så i modsætning til alle de andre ikke er i familie med hinanden på den ene eller den anden måde,« siger Morten Predstrup grinende.

Nutidens mange krav

Rita Smedegaard Andersen er formand for Dragør Kirkes Menighedsråd – og modsat sin kollega i Store Magleby er hun bosiddende i Dragør Sogn. Hun har været formand for menighedsrådet siden 2021.

Da hun første gang kom ind i menighedsrådet som almindeligt medlem, blev hun overrasket over de krav, som der stilles til medlemmerne. I dag skal man nemlig kunne lidt af hvert for at begå sig i et menighedsråd, og det gør det svært for personer uden særlige forudsætninger.

»Jeg har altid syntes, at det var vigtigt, at også Maren i kæret kunne komme ind i menighedsrådet og have en mening om, hvordan kirken skal drives. Men jeg må sige, efter jeg selv er blevet formand og har været det i tre år, at det kan Maren i kæret ikke,« siger Rita Smedegaard Andersen.

Hun fortæller, at der i dag er mange krav til viden om forvaltning, lovgivning og også ting såsom aktindsigt for menighedsrådene. Det er nemlig i sidste ende deres ansvar som de enkelte kirkers øverste myndighed.

»Alt det med forvaltningslov, offentlighedslov, GDPR og regler, altså hvor skulle man vide det fra? Der er jeg dybt overrasket over, hvor meget der skal til, for at man kan være et godt menighedsråd,« siger formanden.

Hun påpeger samtidigt, at de på det punkt er heldige i Dragør Kirke. Her repræsenterer medlemmerne en bred baggrund, som også indbefatter viden om offentlig forvaltning og styring. De har blandt andet en tidligere kontorchef fra Kirkeministeriet og en tidligere skoleinspektør, ligesom hun også selv har en baggrund som jurist i Undervisnings- og Finansministeriet.

»Og så får vi også god hjælp fra menighedsrådenes landsforening, ligesom Københavns Stift også har juridiske folk til at hjælpe os med spørgsmål. Men man skal stadig huske, at det at sidde i et menighedsråd er frivilligt arbejde og ikke et fuldtidsjob,« tilføjer Rita Smedegaard Andersen.

Udfordringerne med introduktionen til menighedsrådsarbejdet som nyt medlem er ikke kun kendetegnende for Dragør Kirke. Også Morten Predstrup fra Store Magleby Kirke kan genkende det.

»Der er en meget stejl indlæringskurve for nye medlemmer af menighedsrådet. Tingene foregår ikke altid, som man logisk tænker, de foregår. Der er også nogle meget faste rammer for, hvordan man griber tingene an,« forklarer han.

Ligesom Rita Smedegaard Andersen har han også en fordel i sin baggrund. Han har nemlig haft tæt kontakt til det kirkelige gennem sin karriere.

»Jeg har været salgs- og marketingschef i Bibelselskabet i 11 år, og nu sidder jeg som administrationschef i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Så jeg har haft tæt kontakt til kirkelivet, inden jeg kom i menighedsrådet,« fortæller Morten Predstrup.

Kirkens vigtige opgave

I år skal der være menighedsrådsvalg tirsdag den 17. september, og de to formænd håber, at sognebørnene har lyst til at melde sig.

For det er vigtige opgaver, der bliver varetaget i sognene, mener de to formænd. Og det handler ikke om de store begivenheder såsom konfirmationerne og bryllupper.

»Uden aktiviteter er der ingen kirke. Den kan være nok så flot og alt muligt, men hvis der ikke sker noget i den, så kan det være ligemeget det hele,« siger Morten Predstrup.

Det foregår ved tilbud, som rækker ud over de normale kirkelige begivenheder. Som eksempel tilbyder både Store Magleby Kirke og Dragør Kirke sorggrupper, hvor unge såvel som gamle personer i sorg kan møde op og opleve et fællesskab.

Rita Smedegaard Andersen er enig i det, Morten Predstrup siger. Hun mener, at det er vigtigt for kirken at have en forbindelse til lokalsamfundet, og det opnår man blandt andet gennem forskellige aktiviteter.

»Vi skal ikke lukke os om os selv som kirke. Vi har netop lavet et nyt visionspapir for kirken, hvor vi lægger meget vægt på kontakten til lokalsamfundet,« forklarer hun.

I Dragør Kirke tilbyder de for eksempel hver onsdag morgensang, hvor folk kan komme ned i kirken for at synge sammen og efterfølgende drikke kaffe. Noget som Rita Smedegaard Andersen beskriver som et stort hit.

Og skulle man ikke være til salmesang, så har kirkens også tilbud, som lægger mere vægt på det kulturelle end nødvendigvis det kirkelige.

Faktisk er kirkerne de største arrangører af kulturelle arrangementer i Dragør. Der har været jazz, salsa, folkemusik og koncerter for børn i de imponerende kirkerum – og i Dragør Kirkes sognegård og Store Magleby Kirkes graverbolig er der ofte foredrag med vidt forskellige temaer.

Dermed fylder kirkerne som mere og andet end bare et rum for troen.

Rita Smedegaard Andersen fremhæver også foredragene som en populær aktivitet.

»Vi har vores arrangementer som En aften i godt selskab og Højskoleformiddage, hvor forskellige personer kommer og holder et lille foredrag om et eller andet. Vi har for eksempel haft Ole Hartling, Bertel Haarder og Pelle Dragsted ude,« fortæller Rita Smedegaard Andersen.

Nogle gange har arrangementerne i Dragør Kirke været så populære, at de har måttet rykke dem fra Sognegården over i kirken, fordi kapaciteten på omkring 100 personer i Sognegården ikke slog til.

Morten Predstrup ser kirkens mange aktivitetstilbud som helt afgørende for kirkens plads og berettigelse i lokalsamfundet.

»På mange punkter kan man se folkekirken som Danmarks største sociale organisation,« siger han.

Der er altså en tydelig lighed for de to kirker i synet på forbindelsen til samfundet omkring dem. Så hvad end man er til, er der som borger i Dragør rig mulighed for at benytte sine lokale kirker og få beriget sin hverdag.