Vi har modtaget:

Kystsikring

Er Dragørs kystsikring fra Søvang til Kongelunden på rette vej?

Det absolut største projekt for Dragør Kommune de næste mange år bliver anlæg af en kystsikring hele vejen rundt langs Dragørs kyst.

Som borgmester Kenneth Gøtterup skriver i sit nyhedsbrev, så har den nye kommunalbestyrelse tirsdag den 18. januar haft heldagsmøde om kystsikring, hvor alle: » ... fik en grundig gennemgang og ens viden om den aktuelle udfordring med stigende vandstand, mulige løsninger og ikke mindst de svære udfordringer, Dragør står over for.« 

Og som borgmesteren fortsætter: »Kystsikring i Dragør er en svær opgave. Hvis vi skal sikre os mod en stormflod, skal vi enten bygge høje diger eller finde anden løsning, hvor bølgerne brydes, før de når kysten, da det vil mindske højden på diget. Samtidig er vi udfordret af særlige regler om Natura 2000, og endelig er der også en stillingtagen til økonomien i projektet. Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at borgerne skal inddrages, og der er kommet mange gode bidrag. De foreløbige fremlagte scenarier har skabt bekymring hos borgere i nogle af vores kvarterer i Dragør, som samtidig har fremlagt alternative forslag. På møde i Klima, By- og Erhvervsudvalget den 9. februar skal udvalget aktivt tage stilling til at få belyst de forskellige forslag fra borgerne. Så dermed er det også vigtigt at understrege, at processen med at inddrage borgerne i løsningerne er i fuld gang.«

Tråden er knækket

Jeg er helt enig med borgmesteren i hans fine beskrivelse af Dragørs udfordring med kystsikringen og af kommunalbestyrelsens fælles udbytte af heldagsmødet.

Samtidig ser den plan, der lægges op til for gennemførelse af supplerende undersøgelser på baggrund af input fra grundejerne, rigtig god ud.

Men jeg er alligevel blevet bekymret for, om tråden er knækket i forhold til borgeres inddragelse og i forhold til valg af løsningsforslag for området fra Søvang til Kongelunden, når jeg ser indstillingen til den fondsansøgning, som også skal besluttes i denne måned.

Dragør Kommune søger fondsstøtte til et udviklingsprojekt, som gerne skulle medføre dispensation hos EU fra Natura 2000, så vi kan bygge ud i de fredede arealer langs Dragørs sydlige kyst.

Vi skulle meget gerne have en dispensation, så for eksempel kystsikringen foran Søvang kan blive et lavt dige med en bølgebrydende forstandsløsning ud i vandet. Og det er her, at jeg er bange for, at tråden er knækket.

Udkastet til ansøgningen om fondsstøtte i sit nuværende form bygger nemlig på parallelkonkurrencens forslag til etablering af erstatningsnatur for Natura 2000 mellem stranden og et tilbagetrukkent dige.

En løsning med et tilbagetrukkent dige er både imod grundejernes ønsker og imod kommunalbestyrelsen oprindelige principbeslutning fra juni 2018.

Kommunalbestyrelsen vedtog dengang som en del af deres principbeslutninger for det videre arbejde med kystsikringen af Dragør, at der skulle arbejdes med et sikringsniveau på 100 år fra år 2050, og at strækningen fra Søvang til Kongelunden skulle beskyttes af det såkaldte kombinationsdige – og ikke af et tilbagetrukkent dige, som også var en af de beskrevne muligheder.

Fantastisk forløb

Personligt synes jeg, at vi meget langt hen ad vejen har haft et fantastisk forløb med borgerinddragelse og en meget givende konkurrence støttet af Realdania og Kystdirektoratet i forbindelse med valget af det dygtige rådgiverteam Arkitema og COWI, som nu står for det videre projektarbejde.

Jeg var så heldig at sidde med i bedømmelsesudvalget, da rådgiverteamet skulle vælges. Her fik vi af bedømmelsesudvalgets dygtige eksperter også at vide, at der var en rimelig sandsynlighed for at få dispensation i EU til at ændre på Natura 2000, men at det var en flerårig proces. De gældende fredningsbestemmelser tager nemlig ikke højde for, at de fredede naturværdier i Natur 2000-terrænet alligevel vil forsvinde i forbindelse med den generelle vandstandsstigning.

Men en ansøgning om dispensation, som tillader kystsikringsløsninger, der arbejder sig ud i de fredede arealer og på en eller anden måde skaber en erstatningsnatur med samme naturværdier som det fredede, vil formodentlig blive imødekommet.

Det kunne for eksempel være en løsning med et tilbagetrukkent dige, sådan som det er skitseret i udkastet til fondsansøgningen.

Men som det også fremgår af bedømmelsesrapporten og af den seneste borgerdialog, er det tilbagetrukne dige fortsat en løsning, som blandt andre grundejerne er meget imod. Og sådan som udkastet til fondsansøgningen ser ud nu, kommer den sandsynligvis heller ikke til at respektere den »Plan for gennemførelse af supplerende undersøgelser og bidragsmodel«, som forventes at blive godkendt lige inden udvalgets behandling af fondsansøgningen.

Det er derfor lige nu, at vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi skal søge EU om dispensation fra Natura 2000.

Vil vi have et tilbagetrukkent dige mod Kongelunden og dermed »sælge Amagerland« som erstatningsnatur for Natura 2000?

Vil vi helt holde os ude af de fredede arealer?

Eller skal vi finde en løsning, som ad anden vej kan berettige til en EU-dispensation fra Natur 2000?

Skal vi i Søvang bygge høje diger i baghaverne på de grunde, som ligger i første række, eller skal vi også her anlægge et erstatningslandskab ud i vandet, som kan berettige til en EU-dispensation?

I Socialdemokratiet håber vi, at udvalg og kommunalbestyrelsen beslutter, at fondsansøgningen skal omfatte udviklingen af en erstatningsnatur, som kan bane vej for en dispensation fra Natura 2000, men som ikke bygger på det tilbagetrukne dige.

Vi ønsker en løsning som muliggøre forstrandsløsningen ved Søvang og gerne en løsning som fortsætter videre for eksempel fra Søvang til Kongelunden – for eksempel som en bølgebrydende forstrandsløsning, bygget som erstatningsnatur og lagt syd for kombinationsdiget og syd for Søvang. En erstatningsnatur, som delvist kan bestå af eksisterende strandenge og nyanlagt terræn som forstrande til glæde for både planter, dyr og mennesker.

Hvad med økonomien?

Der er stor forskel på prisen i forhold til, om vi skal købe jorden til digebygning, eller om vi kan få den gratis ved at overtage overskudsjord fra byggerier i Storkøbenhavn. Derfor skal vi have tilstrækkelig tid i forhold til at få jorden gratis.

Det koster mere at bygge i vandet, men det koster også at skulle ekspropriere, hvis vi skal bygge høje, brede diger inde på private grunde.

Sådan som reglerne for finansiering af kystbeskyttelse er lige nu, skal gildet betales forholdsmæssigt af de lodsejere, der opnår mest ved beskyttelsen. Her kan kommunen betragtes som lodsejer for offentlige vej- og stiarealer, strandenge og lignende grønne arealer inklusive nye, rekreative forstrandsarealer.

Forhåbentlig vil vi også kunne opnå delvis finansiering via fondsmidler, hvis vi kystsikrer på måder, som vil kunne blive af almen interesse.

Derfor er det min personlige vurdering, at jo større et rekreativt areal til mennesker og/eller dyre- og planteliv, der etableres som forstrand, jo større en andel af kystsikringens finansiering kan man løfte væk fra de private lodsejere.

Dragør er sammen med kommunerne Tårnby, København og Hvidovre i dialog med diverse ministerier for at få ændret reglerne for finansiering af kystbeskyttelse.

Ministerierne har allerede svaret tilbage, at man er velvilligt indstillet og vil se nærmere på sagen.

Vi fire kommuner har tydeligvis alle behov for for eksempel statsstøtte, ændrede lånemuligheder og ret til kommunale anlæg udenom anlægsloftet, hvis vi skal kunne gennemføre den nødvendige kystsikring.

Med venlig hilsen
Lisbeth Dam Larsen (A)
Kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget