Vi har modtaget:

Kystsikringen og din pengepung

Der er næppe nogen i Dragør Kommune, som ikke ønsker, at kyst- og klimasikringen skal føres ud i livet. Det er en lang proces, og der sker hele tiden noget nyt. 

Op til valget så vi, at der blandt mange borgere er usikkerhed om finansieringen. For hvordan skal regningen fordeles? Og hvordan skal den endelige linjeføring være? 

Jeg har gennem de sidste otte år som kommunalbestyrelsesmedlem arbejdet med disse spørgsmål, og her vil jeg komme med mit bud på, hvad vi skal punge op med, og hvad vi får for pengene. 

Udbygning i flere tempi

Vi har i Arkitema/COWI’s vinderprojekt en tidsplan, hvor etape 1 er en 100-årssikring med afsæt i 2050. Det betyder, at der er taget udgangspunkt i vandstanden år 2050, og at der derefter er lagt 100-årssikring oven på. Denne etape skal udvikles og stå færdig omkring 2030. 

Alt efter hvordan vandstanden stiger, skal vi i 2050 se på en yderligere udbygning, så vi også får en 100-årssikring i år 2100 – noget de færreste af os antagelig vil opleve. 

Prisen for etape 1 

Lige nu koncentrerer vi os altså om etape 1. Her er økonomien 130–200 mio. kr. for hele projektet. 

Når der er så stor usikkerhed omkring projektet, skyldes det dagsprisen på jord. Nogle gange får man penge for at aftage den – andre gange skal man betale. 

Der er også transporten af jorden, som skal foregå med lastbiler til Dragør.

Hvem skal betale?

Der er flere modeller for finansiering af kystbeskyttelsen. 

Lovgivningen er ganske klar på dette område, for det er de udsatte ejendomme, som skal betale for sikringen. Men det kan fortolkes indenfor ret vide rammer. 

Mulighed 1: Cirka 40% af Dragør Kommunes ejendomme ligger så lavt og udsat, at de skal betale for sikringen. 

Vi kan vælge en solidarisk løsning, hvor alle betaler det samme, eller vi kan tage udgangspunkt i ejendomsbeskatningen. 

Fordelingen kan også lægge noget af byrden på kommunen, da for eksempel de nyetablerede stier og maritime forlande jo giver en herlighedsværdi for alle. 

Mulighed 2: De mest udsatte betaler mest. Man kan eventuelt knytte betalingen op på ejendomsskattens størrelse. Det vil blive dyrt for udsigtsejendommene og billigt for dem bagved.

Mulighed 3: Alle kommunens grundejere betaler lige meget. Det vil være en billigere løsning for alle, men det er spørgsmålet, om den vil vinde gehør hos de 60% af kommunens grundejere, som ikke er udsatte for oversvømmelser. 

Sideløbende med denne finansiering arbejder forvaltningen med Sund og Bælt, Staten samt nabokommunerne om at få en medfinansiering i stand. Dette vil selvsagt forbedre økonomien for Drag-ørs grundejere. 

Uanset hvilken løsning, kommunalbestyrelsen vælger, vil det være sådan, at Dragørs kommunekasse også må holde for. 

Kommunen er selv grundejer med skoler og institutioner, og som borger i kommunen kommer du derfor også til at betale til den konto.

Omkostningsfordeling

Hvis vi vælger en ensartet betaling (mulighed 1), så vil hver husejer ud fra en gennemsnitsbetragtning skulle betale 54.000–80.000 kr. for at være sikret i det meste af det 21. århundrede. 

Projektet kan finansieres med billige lån i Kommunekredit og vil betyde en månedlig betaling på 360 kr. gennem de næste 30 år. 

Dette er udregnet efter en anlægssum på 200 mio. kr., tilbagebetaling på 30 år, 1% i rente og er inklusive en årlig vedligeholdelse af digeanlægget.

Udbytte for pengene

Som tidligere nævnt er etape 1, som vil holde det meste af det 21. århundrede, beregnet til at koste 130–200 mio. kr. 

For dette får vi en sikring af vores ejendom, som giver bedre nattesøvn og mulighed for at købe og sælge, hvis det på et tidspunkt kommer på tale. 

Desuden får vi en natur, som giver endnu diversitet med fugle- og planteliv samt flere oplevelsesrige muligheder for gåture, motion – eller bare at kigge ud på. 

Samtidig sikrer vi værdier for flere milliarder kroner. Der er altså tale om en god forsikring.

Dragør hører i en ny undersøgelse fra DTU til landets ni mest truede kommuner, hvad angår oversvømmelse. 

Lige nu oplever vi ikke, at forsikringsselskaber og realkreditinstitutioner slår sig i tøjret med hensyn til forsikring og finansiering af vores boliger. Men faktisk ligger 40% af Dragørs ejendomme i områder, som ud fra et kystsikringssynpunkt kan kategoriseres som udsatte. 

Peter Storgård fra National-bankens afdeling for Finansiel Stabilitet fortæller til Politiken, at de har lavet en analyse, som viser, at: »Ejendomme ved visse kystområder kan komme i risiko for oversvømmelse i de kommende årtier. Det bør kreditinstitutterne inddrage i deres risikostyring.«

En anden undersøgelse fra Nationalbanken (Flood Risk Discounts in the Danish Housing Market) viser, at huse med lav sikring i dag bliver solgt med afslag på 6% sammenlignet med huse, som ikke er i farezonen. Og det er værd at tage alvorligt. Eksempelvis skabte stormen Bodil skader for 900.000 kr. i gennemsnit pr. ramt ejendom på Jyllinge Nordmark i Roskilde Fjord. Det havde man ikke lige set komme. 

Endnu ved vi ikke, hvordan forsikringsselskaberne vil reagere, men det kan sandsynligvis blive sværere og dyrere at forsikre vores huse i de truede områder.

En løsning i enighed

Selv vil jeg pege på mulighed 1, hvor vi 40%, som ejer en bolig i det udsatte område, betaler de kr. 360 om måneden over de næste 30 år for at være sikret. 

Hele prisen pr. udsat ejendom er 54.000–80.000 kr. Det lyder dyrt, meget dyrt, vil de fleste af os umiddelbart mene. Men det svarer såmænd til, hvad et gennemsnitligt Dragør-hus er steget på et par måneder i 2021. 

Men kommunalbestyrelsen må arbejde aktivt på at få medfinansiering fra Staten og Sund og Bælt, så dette beløb kan komme betragteligt ned. 

Jeg tror, det er naivt at forestille sig, at hele finansieringen vil komme udefra.  

Den nye kommunalbestyrelse er inviteret til et heldagsseminar i januar. Her vil de få en gennemgang af hele kyst- og klimaprojektet. 

Jeg håber, de vil stå sammen om en god løsning for alle. 

Den værste løsning vil være at bremse op »og tænke sig om«. Der er tid til at tænke sig om undervejs i forløbet af etape 1, som er planlagt til at stå færdig i 2030. For en så langsigtet og helt vital investering kræver is i maven og en enig kommunalbestyrelse. 

I mellemtiden krydser vi fingre for, at vi ikke får en vestlig storm efterfulgt af et kraftigt »skvulp fra øst«.

Med venlig hilsen
Ebbe Kyrø

Vi har modtaget: Undgå at Amager kommer under vand

Lars Fuhr Pedersen, anlægsdirektør i Sund & Bælt, samt Christian Poulsen, driftsdirektør i Københavns Lufthavne har indsendt et debatindlæg...

Vi har modtaget: En holdbar kystsikring

Trine Søe (C), kandidat til KV21, har indsendt et debatindlæg om kystsikring. Læs mere

Vi har modtaget: Forfængelighedens pris

Tommas Brogaard, kandidat for Sydamagerlisten, har indsendt et debatindlæg om kystsikring. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk