Vi har modtaget:

Ladestandere

Der mangler desperat ladestandere omkring Dragørs gamle by og boligforeninger. 

Nu om dage vælger hver anden, der køber ny bil, en, der lades med el. Det er blevet »in« at køre grønt.

Det er nemt for os med egen parcel at få sat en ladestander op – og så kan man lade bilen, når det passer. Men bor man i Dragør gamle by eller i en af boligforeningerne i Drag-ør, er det en helt anden snak. 

De fire ladestandere på parkeringen ved Stejlepladsen er meget ofte optaget, ligesom de to styk ved Stationspladsen også er for få. 

Det er jo kun interessant at købe eldrevne biler, når man kan lade i kort gåafstand til bopælen eller på arbejde. 

Helt generelt er ladning om natten at foretrække, fordi bilen så er klar om morgenen med »fuld tank«, og strømmen er desuden billigst og rigelig om natten. 

I øjeblikket er der tale om ladestandere ved Hollænderhallen. Hvem pokker gider finde ladekablet frem for at lade bilen op ved Hollænderhallen, mens man i kort tid er til badminton eller fodbold? 

Næh, må vi bede om ladestandere ved Vestgrønningen og på havnen. Disse vil både kunne benyttes af turister og som faste hjemmeladere for beboerne i Dragør gamle by. Alle boligforeninger må også komme i gang med ladestandere for egne beboere. Det giver mening.

Plugin Hybridbiler (PHEV) har små batterier, og de lader langsomt og bør derfor lades i 4–5 timer næsten hver nat for at køre så grønt som muligt. De er derfor slet ikke velegnede for dig, hvis det ikke er nemt for dig at få ladet bilen hjemme.

Rene elbiler med store batterier kører langt på en opladning. Her behøver man kun ladning om natten en gang eller mere om ugen, afhængig af hvor langt man kører hver dag. Disse bilejere kan derfor fint dele elladeplads i boligforeninger og alligevel være sikker på altid at have strøm på bilen. 

Men »sjatladning« på almindelige 11 kw-ladestandere i en time eller to, medens man i Hollænderhallen spiller bold eller lignende, er ikke interessant.

Derfor er ladestandere omkring den gamle by og i boligforeninger vigtige for os selv og vore turister.

Med venlig hilsen
Niels Hjorth

Vi har modtaget: Genbrugsplads/miljøstation

Steen Olsen har skrevet et debatindlæg om ladestandere på genbrugspladsen. Læs mere

Vi har modtaget: Afgangshallen indviet

Morten Dreyer, formand for Dansk Folkeparti i Dragør, har skrevet et debatindlæg om området omkring Hollænderhallen. Læs...

Vi har modtaget: Elbilsladestandere

Morten Dreyer, formand for Dansk Folkeparti i Dragør, fortsætter debatten om elbilsladestander. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk