Vi har modtaget:

Lodstårnets fremtid

Det var at gøre regning uden vært, da borgmesteren satte forslaget om overdragelse af Lodstårnet til Museum Amager på dagsordenen til økonomiudvalget.

Et første punkt inden sagens fremlægning burde have været en aftale med museet om, hvorvidt de overhovedet ønskede eller kunne overtage Lodstårnet. Det var beklagelsvis ikke gjort.

Derfor blev punktet trukket fra dagsordenen.

Fremover 

Nu er ejerskab og brugsret jo to ting, som ikke nødvendigvis behøver at hænge tæt sammen. 

Når tårnets renovering om et par måneder er færdiggjort, kunne vi måske fejre det med en aftale med museet om, at de mere frit kan bruge Lodstårnet som en integreret del
af et museumsbesøg – for gæster som ikke lider af højdeskræk? Lidt grænsesøgende oplevelser plejer ikke at holde alle tilbage, og med renoveveringen vil tårnet kunne give museumsgæsterne et fantastisk vue over vor skønne by og over havn og sund. Og på en mere sikker måde, når det frønnede træværk er udskiftet.

Tårnet skal fortsat være i kommunal eje, men hvor museets gæster kan vælge at begynde eller at slutte besøget med et tårnbesøg. Naturligvis under ordnede forhold, da det bestemt ikke er en legeplads.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for Dragør By-, Erhvervs- og Planudvalget

Vi har modtaget: Filmen Naboerne og Dragør

Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti har indsendt et indlæg om Leif Panduros film Naboerne – samt tilknytningen til Dragør....

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk