Efter aftenandagten samles deltagerne omkring mindestenen ved Dragør Kirke. Foto: TorbenStender.
Efter aftenandagten samles deltagerne omkring mindestenen ved Dragør Kirke. Foto: TorbenStender.
Jens Bach Pedersen stod for aftenandagten i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender.
Jens Bach Pedersen stod for aftenandagten i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender.
Christian Aagaard, der er museumsinspektør på Museum Amager, er en af dagens foredragsholdere. Foto: Museum Amager.
Christian Aagaard, der er museumsinspektør på Museum Amager, er en af dagens foredragsholdere. Foto: Museum Amager.

Lys i vinduet

På årsdagen for Danmarks befrielse, torsdag den 4. maj, afholdt Museum Amager og Dragør Kirke i samarbejde med Dragør Kommune temadagen »Lys i vinduet« med aktiviteter og foredrag om besættelsestiden.

Arrangementet, der foregik i Dragør Besøgscenter i Havnepakhuset og i Dragør Kirke, markerede ligeledes 80-året for samarbejdspolitikkens sammenbrud og de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Mange af dem flygtede netop via Dragør.

Bogpræsentation og foredrag

Igennem arrangementerne var der rig mulighed for at blive klogere på besættelsestiden. Man lagde ud med lanceringen af den nye bog »1943 – The Escape – Dragør, the gateway to freedom«, som er en engelsk oversættelse af Museum Amagers bog »Flugten. Da Dragør var porten til friheden« fra 2018.

Christian Aagaard, der er museumsinspektør på Museum Amager, fulgte op med et foredrag om bombardementet af Gestapo-hovedkvarteret i Shellhuset og af Den Franske Skole på Frederiksberg.

Fællessang

Alsang var medvirkende til at samle danskerne under krigen. Inden dagens to sidste foredrag tog leder af Dragør Musik- og Kulturskole Jacob Honoré over og sang for i fællessang. Der var nærmest fyldt i besøgscenteret under denne del, hvor flere undervejs også benyttede muligheden for at kigge ind – og synge med.

Freja Holm fortæller om de psykiske konsekvenser for danskerne i modstandsbevægelsen. Foto: Museum Amager.
Freja Holm fortæller om de psykiske konsekvenser for danskerne i modstandsbevægelsen. Foto: Museum Amager.
Borgmesteren står klar ved mindestenen. Foto: TorbenStender.
Borgmesteren står klar ved mindestenen. Foto: TorbenStender.

Dagens to sidste arrangementer i Havnepakhuset var Freja Holms foredrag om modstandskampens psykiske konsekvenser samt Simon Kratholm Ankjærgaards beretning, om de danske jøders flugt og fangenskab i oktober 1943.

På Dragør Museum begyndte samme dag udstillings-sæsonen. Det skete blandt andet med en temaudstilling om de danske jøders flugt fra nazismen i 1943.

Kransenedlæggelse

Temadagen sluttede i Dragør Kirke, hvor sognepræst Jens Bach Pedersen stod i spidsen for en stemningsfuld aftenandagt.

Uden for kirken lagde borgmester Kenneth Gøtterup en krans ved mindestenen for de seks Dragør-borgere; Ejler Haubirk, Johan Hansen, Jørgen Palm Petersen, Christian Jensen, Hans Peter Christensen og Holger Kampmann Arnild, der mistede livet under tyskernes besættelse af Danmark.

Dragør Museums temaudstilling om jødernes flugt i 1943. Foto: TorbenStender.
Dragør Museums temaudstilling om jødernes flugt i 1943. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk