Millionregn over Dragør

Af Rasmus Mark Pedersen

40 millioner kroner ekstra tilfalder Dragør Kommune i 2024. 

Vi har spurgt partierne, hvordan de vil prioritere næste års budget, lige inden forhandlingerne går i gang. 

Det må stå hen i det uvisse, om det var et jubelbrøl eller lettelsens suk, der kom fra rådhuset, da Indenrigsministeriet sendte årets opgørelse over, hvor mange penge Dragør har at rutte med næste år.

Men meldingen om, hvordan skatter og udligningsmidler fra rige til fattige kommuner helt præcist kom til at fordele sig, er særdeles nådig i år. Dragør får 40 millioner kroner mere i 2024 – hvilket ifølge en pressemeddelelse fra kommunen dels skyldes flere skatteindtægter, og at kommunen skal betale lidt mindre til landets andre kommuner. 

Ikke så dystert

Det kunne ellers godt have været et rigtigt dystert budgetforlig, der skulle indgås. Forvaltningen har nemlig lavet et budget, hvor de alene har fremskrevet årets budget til næste år – uden nye politiske prioriteter, men med alle de ændringer i udgifter, som følger hvordan forudsætningerne har ændret sig. Altså eksempelvis hvor mange plejekrævende borgere, der er i kommunen.

Her var resultatet, at der skulle findes 20 millioner kroner, hvis det nuværende budgetniveau skulle holdes. Med andre ord: Hvis der ikke var kommet ekstra penge, så skulle politikerne sætte sig sammen for at finde ud af, hvor man kan spare 20 millioner kroner.

Nu er situationen i stedet den, at politikerne har 20 millioner kroner ud over de penge, der er sat af til den strukturelle udvikling. 

De kan dog ikke bruge pengene på hvad som helst, da landspolitikerne har besluttet et loft på, hvor meget udgifter til både anlæg og service må stige.

Et to-årigt budget?

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) påpeger, at der maksimalt er mulighed for en årlig udvidelse af budgettet i en størrelsesorden på maksimalt 4 millioner kroner. Hvis det overhovedet er flertallets ønske.

Blandt andet derfor er flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fortalere for, at pengene skal bruges til at sikre ro i årene frem – måske endda med et to-årigt budget. 

Vi har stillet lederne af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Sydamagerlisten og liste T seks spørgsmål på e-mail, som de har svaret på. Resten af artiklen er et udvalg af de svar, partierne har givet. 

Borgmester Kenneth Gøtterup fra Det Konservative Folkeparti siger helt åbent, at et to-årigt budget er hans ønske: »Mit hovedformål med budgettet er, at få landet et budget, der meget gerne må være to-årig, så vi kan skabe mest mulig ro. Hvis vi skal lykkedes med to-årige budgetter skal vi sikre en bufferpulje til uforudsete udgifter i år to,« skriver han.

Ro på

De to partier, der indgår i konstutieringsaftalen omkring borgmesteren, nævner ikke det to-årige forlig på samme måde, men formuleringerne omkring ro og ansvarlighed ligner: »Socialdemokratiets hovedmål med budgettet er at indgå i et bredt budgetforlig, der sikrer ro og stabilitet de kommende år, og som holder hånden under velfærden og sikre flere grønne investeringer, for det er der brug for,« skriver viceborgmester Nicolaj Riber fra Socialdemokratiet. Mens tidligere borgmester Helle Barth fra Venstre udtrykker sig sådan her: »Hovedmålet for Venstre er at fortsætte den ansvarlige udvikling af Dragør Kommune i form af et fortsat godt serviceniveau for borgerne samtidig med fastholdelsen af en god driftsøkonomi og kassebeholdning,« skriver hun.

Andre krav

Liste T lægger vægt på, at der skal være åbenhed om beslutningerne: »Liste T ønsker at skabe størst mulig gennemsigtighed for borgerne. Borgerne skal vide, at vi arbejder grundigt med budgetterne og at fokus er på, at vi bruger borgernes penge bedst muligt. Liste T var med til at indføre månedsopfølgning på den kommunale økonomi i år 2020 og det har været grunden til, at der siden har været styr på økonomien siden da,« skriver Peter Læssøe.

Hos Sydamagerlisten har Flemming Blønd en meget direkte forventning til noget helt andet: »Vi ønsker ikke at gå ind og tage medansvar for et budget, som er et produkt af de løbende nedskæringer, der har været på alle velfærdsområderne, uden at vi får undersøgt, hvad det økonomisk og fagligt vil betyde for Dragør, hvis vi kun havde et rådhus på Sydamager.«

Med andre ord så vil listen gerne have »en kvalificeret analyse af hvilke fordele og ulemper, der vil være for Dragør ved en sammenlægning med Tårnby.«

Ingen spenderbukser

Kommunalpolitkerne er i deres svar meget forsigtige med at love for meget – selvom der er kommet penge i kassen, og selvom ønskerne står i kø. 

Nicolaj Riber formulerer det således, når han peger på, hvordan han får sit partis ønsker igennem: »Kommunerne under et er i dag så pressede, at flødeskummen efterhånden er væk alle steder. (...) Mange kommuner er under pres, og det bliver umuligt at alle bliver tilfredse. Desværre.«

Mens borgmesteren skriver det lidt mere indirekte: »Vi skal fastholde vores nuværende service og kvalitetsniveau. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal stadig have fokus på, om vi kan gøre vores indsatser bedre og smartere og gøre det billigere der, hvor det kan lade sig gøre. Vi skal bygge likviditeten op, for kommunernes økonomi er ustabil og under pres.«

Også Helle Barth vil naturligt nok ikke ud og love det helt store: »Rammerne er under alle omstændigheder ret begrænsede – jf. aftalen mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening, red.) – og vil vi igangsætte større nye udgifter, er der behov for at finde finansiering inden for budgettet, da vi skal holde servicerammen, som vi er pålagt.«

Mange ønsker

Men der er trods alt forskel på partiernes prioriteter. Vi spørger både til, hvad de prioriterer i forhandlingerne – men også til hvad de tror, der ikke vil blive penge til. Og svarene på det sidste spørgsmål, viser den største forskel på partierne. 

Peter Læssøe fra liste T peger eksempelvis på kulturen: »Flertallet har skåret ned på kunst og kultur; den udvikling vil vi gerne vende. Vi tænker, at der er råd til det, men vi har kun ringe håb om, at flertallet vil følge os.«

Socialdemokratiet har et kort, præcist ønske: »Flere plejehjemspladser, det er der så afgjort brug for flere af,« skriver Nicolaj Riber. 

Mens Venstre har en lang liste af områder, de gerne vil have løsninger på. 

»En bedre biblioteksløsning med tidssvarende faciliteter – også for handicappede eller bevægelseshæmmede borgere,« og: »En forbedring af den kollektive trafikbetjening i Dragør – især med forbindelse til metroen i lufthavnen,« starter Helle Barth.

Herefter følger en liste med blandt andet bedre udnyttelse af kommunens bygninger, nødvendig udvidelse af antallet af plejeboliger, øget samarbejde med private udbydere for både børne- og ældrepleje og en klimaplan med mere biodiversitet. 

Konkret og ukonkret

Sydamagerlisten svarer mest på, hvad de gerne vil som en del af budgettet – hvis de altså bliver lukket ind. Og det inkluderer blandt andet: 

»Flere sikre cykelveje for navnlig vores skolebørn i specielt Søvangs-, Kongelunds- og Sydvestpyntområdet. F.eks. som de såkaldte to minus et-veje – ligesom på Tårnbys del af Tømmerupvej. Det er ikke en optimal løsning, men en billig og realistisk mulighed. Og så ser vi gerne, at der sættes skub i udviklingen af havnen og den gamle værftsgrund samt meget mere fokus på drift og vedligehold af den kommunale anlægsmasse,« skriver Flemming Blønd. 

Borgmester Kenneth Gøtterup er den, der svarer mest ukonkret på det spørgsmål, men han skriver trods alt: »Det er vigtigt, at vi har råd til at skabe gode forhold for børn og ældre, samtidig med at vi også skal huske vores kulturværdier, ligesom turisme og ikke mindst vores erhvervsliv er meget vigtigt for Dragørs fremtidige vilkår.«

Dermed tegner der sig nogle spændende budgetforhandlinger, hvor presset på partierne trods alt er mindre, end det kunne være. Men hvor der netop derfor måske kan indgås et bredt forlig. 

Bredt forlig muligt

Vores kommunalpolitikere bruger i hvert fald meget tid på at beskrive, hvordan de forventer, at der bliver indgået kompromiser, og at alle parter er klar til at arbejde sammen for at sikre en ordentlig aftale.

»Vi går altid til budgetforhandlingerne med udgangspunkt i at arbejde for et bredt forlig – det gør vi også i år. Det kræver, at partier, der indgår ’alle får noget, men ingen får alt’. På de store spørgsmål mener vi, at det også i år burde være muligt at indgå et bredt budgetforlig,« skriver Helle Barth eksempelvis. 

På samme måde er Socialdemokratiet klar til samarbejde: »Vores forventning er at alle partier og lister møder op til forhandlingerne med et reelt ønske om et bredt forlig og med viljen til at bøje sig mod hinanden. Jeg tror, der kan være mange, også store, uenigheder mellem partierne. Det er naturligt, for vi er rundet af forskellige værdier og tanker, men det er ikke så vigtigt, så længe viljen til ordentlige forhandlinger og kompromiser er tilstede,« skriver Nicolaj Riber.

Krav til liste T

Kenneth Gøtterup er mere skarp i sine formuleringer om vilkårene for at indgå i et bredt samarbejde: »Min forventning er et godt og konstruktivt forhandlingsklima mellem Konservative, Venstre og Socialdemokratiet, der jo er gået sammen om en ny styring af Dragør i 2022–2025. Vi er rigtigt godt på vej, og det kræver, at vi alle er villige til at bøje os mod hinanden, og denne vilje oplever jeg i høj grad er tilstede,« skriver han. Og først derefter rækker han hånden ud efter liste T og Sydamagerlisten.

»Så håber jeg, at andre partier – hvis de kan tilslutte sig den økonomiske politik, som flertallet har vedtaget, og kravet om stram budgetopfølgning og budgetoverholdelse – kan være interesseret i et tæt samarbejde eller indgå i forlig,« forklarer han. 

Nye overraskelser?

Peter Læssøe fra liste T er i hvert fald klar til forhandlingerne. Han bemærker i hvert fald at forholdene er særlige i år: 

»For første gang i dette århundrede (!) er der et reelt råderum i budgettet – fra start af. (...) Med de gunstige vilkår, der er meldt ud fra forvaltningens side, så burde det være nemt at nå til enighed om et budget,« skriver han og ser det som helt åbent, om vi får et forlig blandt de tre konstitutionspartier, eller om liste T er med: »Vi tænker, at der er et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Vi er på flere områder enige om at være uenige – og sådan er politik. Budgetforhandlingerne er interessante og der plejer altid at dukke nogle overraskelser op. Det håber vi også sker denne gang.«

Du har også mulighed for at få indflydelse på budgettet. Du kan sende dit høringssvar frem til fredag den 25. august kl. 9 – se mere i annoncer på side 8 i ugens avis.