Mindet lever fortsat

På etårsdagen for det tragiske drab på René Carstensen afholdes der mindehøjtidelighed på Dragør Fort

På mandag, den 22. januar, er det et år siden det voldsomme overfald, der kostede René Carstensen livet, fandt sted. I anledning af årsdagen vil venner og familie, kl. 18.30, samles for at afholde en officiel mindehøjtidelighed for at ære, minde og fejre René Carstensens liv.

Under mindehøjtideligheden vil være tid til refleksion og til at dele de minder, man måtte have om René Carstensen. Samtidig vil de fremmødte få mulighed for at vise og dele hinandens støtte og medfølelse i denne svære tid.

Vennerne og familien opfordrer alle, der kendte René Carstensen – samt dem, der blev berørt af hans liv og virke, til at deltage i samlingen på Dragør Fort for at mindes manden, der levede livet med en sjælden intensitet og glæde.

Se også annoncen på side 7.

Der afholdes mindehøjtidlighed for René Carstensen på Dragør Fort mandag den 22. januar. Arkivfoto: HAS.
Der afholdes mindehøjtidlighed for René Carstensen på Dragør Fort mandag den 22. januar. Arkivfoto: HAS.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk