Lige ved og næsten ...
Museum Amager skulle have deltaget i »Historiske Dage« – den store messe, som hvert år samler museer, arkiver, foreninger, forlag og medier med mere i Øksnehallen i København.
Og i 2020 var det lille museum i Dragør Kommune nomineret til den fornemme »Fornyelsespris« for Peter Carlsens maleri »Amager 2019«.
Fornyelsesprisen uddeles til nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historie og kulturarv på samt at gøre dem tilgængelige for flere mennesker.
Men ... Historiske Dage skulle have været afholdt i april – og her var nedlukningen af Danmark i gang. Arrangementet blev aflyst, og det blev senere hen besluttet, at Fornyelsesprisen ikke skulle uddeles i 2020.
Og lokalt i Dragør havde man også planer, der måtte ændres.
»Det største udstillingsarbejde foregik under coronanedlukningen,« fortæller Søren Mentz, der hentyder til, at Dragør Museum efter en lang og omfattende renovering skulle have været genåbnet til 2020-sæsonen med et brag af en åbningsfest. Det blev i stedet for en stille åbning den 1. juli – og et efterfølgende webinar, hvor talerne blev vist direkte på de sociale medier.
»Det har selvfølgelig gjort, at vi ikke kunne komme så markant ud,« fortæller museumslederen.
De ansatte på museet har under hele coronanedlukningen arbejdet på at gøre Dragør Museum færdig til åbningen – dog uden med sikkerhed at vide, hvornår de nye udstillinger fik lov til at åbne.
»Vi har hele tiden skulle hive os i håret, fordi der skulle bestilles udstillingsmontrer og -udstyr – uden at have sikkerhed for, hvornår det ankom,« siger museumslederen, der peger på, at en lang række af museets leverandører ligeledes har været nedlukket på grund af corona.
Det gav også udfordringer, hvis en af håndværkerne, der arbejdede på museet, blev syg.
»For os har 2020 været det her lige ved og næsten-år, hvor vi står og er så tæt på at kunne slå igennem – eksempelvis med Historiske Dage og med åbningen af Dragør Museum,« fortæller Søren Mentz.
Møde mellem gæst og formidler
Hen over sommeren løjede coronasmitten af, og mange af restriktionerne blev lempet.
Samtidig indførtes en »halv pris-ordning«, som var en del af Folketingets sommerstøttepakke til kultur- og turistlivet. Det gav museumsgæster mulighed for at besøge museer for halv pris, idet staten betalte resten – og det var medvirkende til, at Amagermuseet havde en meget god sæson.
»Den var lige så god som sidste år, som var en rekordsæson,« siger Søren Mentz, der endog mener, at sommeren kunne have slået rekorden, hvis ikke det var fordi, at mange af de danske turister søgte mod sommerhusområderne.
»Vi fik en rigtig god sommer, der indtjeningsmæssigt – blandt andet på grund af Dragør Museum – reddede det, vi tabte i foråret,« fortæller han.
Mange af medlemmerne af de fire museumsforeninger, der normalt har gratis adgang til museerne, har alligevel valgt at betale entré for at støtte Museum Amager gennem den svære tid – og det er en opbakning, man er meget taknemmelig for.
Museet har ligeledes oplevet en rigtig god efterårsferie, hvor der stadig ikke var de voldsomme restriktioner. Her var der mange lokale besøgende at finde på museerne.
»Det er også på sigt en god ting for os, idet der er mange lokale, der i år har fået øjnene op for det, vi kan,« siger Søren Mentz. Han fortæller, at gæsterne bruger omkring tre timer på Amagermuseet.
»Det viser vores kvaliteter. Vi kan få folk ned i tempo og lave en levende formidling, der er baseret på et møde mellem mennesker,« lyder det entusiastisk fra museumslederen.
Kulturministeriets Nationale Brugerundersøgelse bekræfter museumslederens synspunkt. Amagermuseet scorede topkarakter i kategorierne brugeroplevelsen for børn (9,5) og muligheden for at deltage aktivt (9,3). Faktisk opnår Amagermuseet højeste karakter blandt alle danske museer.
»Men det skal ikke kun være sjovt at komme på museet,« lyder det fra Søren Mentz. Han ønsker, at børnene med et besøg meget gerne skal få en forståelse for, hvordan fortiden var at leve i, samt at historie er noget, der er sket – og noget, der er med til at forme os alle. Han udtrykker det således: »Den indsigt giver en dannelse, som kan medvirke til at give en forståelse for, at et barn, der for eksempel lever i Kabul, har en anden virkelighed end den, vi har, og derfor måske tænker anderledes.«
Arkivfoto: TorbenStender.
Carsten Maass tilføjer, at denne undervisning og forståelse også er relevant i det gode samarbejde, museet har med både folkeskolerne og ungdomsskolen.
Søren Mentz understreger dog, at museerne ikke blot er arrangementer og levendegørelse.
»I vores succes med levendegørelsen skal vi ikke glemme, at vi har en helt fantastisk, unik museumshistorie – både i Dragør og i Store Magleby,« lyder det fra museumslederen, der påpeger, at mange ønsker at komme og se museerne i sig selv – og nyde udstillinger og den fortælling, de rummer.
»Vi har en samling, der er unik og stærk nok til at tiltrække gæster,« tilføjer han.
Julemarked
På grund af de mange covid-19-restriktioner, der betyder, at der ikke må komme for mange gæster på museet på samme tid, har det været nødvendigt at lave ændringer i den måde, årets julemarked på Amagermuseet afholdes.
»Vi vil kunne lave et sikkert miljø til vores julemarked, hvor deltagerne alle har mundbind på, og hvor vi ved hvor mange, der deltager,« siger museumslederen, der har en klar forventning om, at julemarkedet bliver gennemført.
»Man skal bestille billet på forhånd for at komme ind,« lyder det fra Søren Mentz.
Besøgstallet er sat ned, så der hver anden time må være 100 gæster på museet. Det vil sige, at der kun kan lukkes 200 besøgende ind på en dag. Men til gengæld er julemarkedet udvidet, så det i år finder sted over to weekender – den 21.–22. og 28.–29. november.
»Den grænse har vi sat, da vi på denne måde ved, at vi kan lave et »coronasikkert« julemarked med en ensrettet rundgang,« fortæller Søren Mentz, der efterfølgende forklarer, at museumspersonalet vil følge gæsterne rundt. Turen starter på Gammelgård, hvor man kan se juleudstillingen. Derefter går ruten videre til Nordgården, hvor der er julemarked. Endelig stilles der et telt op i museumsgården, hvorfra der vil blive solgt gløgg og æbleskiver.
»Vi vil gerne have den gode gamle jul – og den kan vi jo ikke få på grund af corona,« smiler Søren Mentz skævt og lettere frustreret. Han fortsætter: »Nu prøver vi at skabe stemningen af den gode gamle jul med hjemmebagte småkager og hjemmelavede æbleskiver.« Og for at kunne leve op til dette har museet som et nyt tiltag i år indkøbt en gigantisk pande med plads til hele 90 æbleskiver.
Amagermuseet vil ud over julemarkedet have almindeligt åbent fra lørdag den 21. november til og med søndag den 20. december hver dag kl. 12–16 – undtagen mandag, hvor der holdes lukket.
Det er kun selve julemarkedet, hvortil det er nødvendigt at købe billet på forhånd – de øvrige dage kan billetter købes ved indgangen til museet.
Det store jubilæumsår
Det står allerede klart, at Amagermuseets fastelavn og forberedelserne til det traditionsrige fastelavnsridt ikke bliver afholdt i 2021.
Det er jo op til de to fastelavnsforeninger at afgøre, om der bliver slået til tønden i Dragør og Store Magleby, men den hyggelige søndag, hvor børnene slår katten af tønden på Amagermuseet bliver altså ikke til noget.
Anderledes forholder det sig med en af det kommende års øvrige begivenheder ... I forbindelse med Store Magleby 500-års-jubilæum er der nemlig søsat en række projektet på Amagermuseet.
Der vil blive bygge et nyt udstillingsafsnit med tre rum op på Gammelgård. Udstillingen vil beskæftige sig med de privilegier, som hollænderne fik, da de kom for 500 år siden.
Søren Mentz fortæller, at der vil blive sat et ekstra fokus på, hvad han kalder museets kronjuvel – amagerdragten.
Til sidst vil der blive lavet et moderne rum – hvor man behandler overgangen fra kålmark til villakvarterer og boligkarreer.
»Hvis coronaen ikke driller, og Dronningen kommer den 3. juni, skal vi nok være klar på Amagermuseet,« siger Søren Mentz.
Kulturnatten vil i forbindelse med 500-års-jubilæet også blive fejret på Amagermuseet, hvor der vil blive festet med mad, sang og omvisninger.
Nye muligheder med turistkontoret
Ledelsen og ansvaret for driften af Dragør Turistkontor blev i 2020 lagt ind under Museum Amager – og netop her ser både museumsbestyrelsen og -ledelsen et enormt potentiale.
Carsten Maass, der er formand for Museum Amagers bestyrelse, finder, at der ligger store muligheder i at udvikle turistkontoret i en mere professionel retning og inddrage mange forskellige medier til at »brande« hele Dragør Kommune med Dragør by og St. Magleby landsby.
Det er i den forbindelse besluttet at flytte turistkontoret over i Havnepakhuset.
»Det vil vi i samarbejde med turistværterne gøre i løbet af 2021,« siger Carsten Maass og tilføjer, at Havnepakhuset er en stor og dejlig bygning, hvor de besøgende har mulighed for at sidde både udendørs i gårdhaverne med kig til renoveringsprojektet af lodsbåden, »Ravnen«, og indendørs, komme på WiFi og eksempelvis nyde en kop kaffe i hyggelige omgivelser.
Hele planlægningen af det nye turistkontor skal ske i samarbejde med de frivillige. »For vi er så privilegeret at have en stor, velkvalificeret frivilliggruppe,« lyder det fra Carsten Maass.
Bestyrelsesformanden ser også et nyt turistkontor i perspektiv til en mulig UNESCO-udpegelse af Dragør som verdenskulturarv.
»Her vil man kunne skabe et hus, der kan tage mod gæster på en anden måde end hidtil,« fremhæver Carsten Maass.
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Byvandringer
Efter Museum Amager har overtaget ansvaret for turistkontoret, der står for en lang række af sommerens byvandringer, er man begyndt at sammenkæde de historiske ture rundt i byen med museums-oplevelsen.
Turguiden kan tage gæsterne med rundt til alle museets faciliteter, og man kan på den måde give deltagerne en endnu bedre oplevelse med flere facetter.
Jens Thorhauge fremhæver, at udfordringen med at binde historien op på personer er særlig givende.
»På byvandringerne kan man for eksempel, når man kommer forbi Jens Eyberts Plads, udpege hans hus – som for øvrigt er blandt Dragørs ældste,« lyder det fra Jens Thorhauge, der selv er guide på byvandringer.
»Og når man kommer ned på museet, så kan man her vise Jens Eybert-stuen, som er genskabt med originalt interiør oppe fra huset,« tilføjer han.
Jens Thorhauge kommer med en række andre eksempler på, hvordan man kan kæde de emner, museet beskæftiger sig med, sammen med byvandringerne.
Lige overfor Jens Eyberts hus kan man for eksempel udpege det hus, hvor fisker Einar Larsen boede. Han sejlede omkring 70 jøder til Sverige i 1943. Fartøjet, der blev brugt til transporten, var kutteren Elizabeth, som man tidligere på byvandringen har set. Jens Thorhauge mener, at der er et utal af historier, som man kan gøre konkrete og personlige.
Jens Thorhauge fortæller, at der både er basis for at få et stort nationalt og internationalt publikum til byvandringerne.
»Der har også i år været enkelte internationale turister,« lyder det bestyrelsesmedlemmet – det på trods af, at sommeren bød på meget få udenlandske gæster i landet i det hele taget.
Der har til gengæld været rigtig mange lokale, både fra Drag-ør Kommune og resten af Amager, der, fortæller Jens Thorhauge, aldrig før har besøgt museet eller hørt historien om byen.
»Her er der er en mark at opdyrke, og det bekræfter, at vi går den rigtige vej,« siger han.
En forløbelig opgørelse fra Dragør Turistkontor viser, at sæsonen på trods af udeblivelsen af de udenlandske turister, har været god.
»Hvis det havde været et normalt år, så havde vi med de ting, der er sket, toppet endnu højere – og det skal vi selvfølgelig gå efter,« lyder det optimistisk fra Jens Thorhauge.
Museumstorvet
Jens Thorhauge kommer ind på en anden mulighed med turistkontoret i Havnepakhuset. Han fortæller om en plan, han var med til at udvikle for et par år siden: At etablere et museumstorv mellem Havnepakhuset og Dragør Museums nye indgang.
Idéen er at binde Havnepakhuset, Danmarks Lodsmuseum og Dragør Museum sammen med en ny belægning og beplantning m.v. for derved at skabe et uderum, hvori man kan forestille sig en scene med forskellige aktiviteter, såsom en historisk legeplads for børn, torveplads og andre aktiviteter.
»Det skal været et sted, hvor man virkelig kan folde sig ud. Ikke bare museet, men hele byen skal kunne bruge det,« lyder det fra Jens Thorhauge.
Det er først og fremmest levendegørelsen, der trækker mange gæster til Amagermuseet i Store Magleby, og som har medvirket til den flotte anmeldelse, som Amagermuseet har fået i Den Nationale Brugerundersøgelse.
»En af de fremtidige udfordringer er at skabe en mere levende formidling på Dragør Museum, og i det perspektiv skal man også se på et museumstorv i Dragør,« fortæller Jens Thorhauge, der også mener, at der med det nye torv vil være mulighed for at skabe bedre rammer omkring Dragørs museer.
Søren Mentz tilføjer, at det er muligt at etablere en ny indgang til Danmarks Lodsmuseum, så dette sammen med Dragør Museums nye indgang vil komme til at ligge bedre i forhold til turistkontoret og museumstorvet. Her arbejder frivillige fra lodsmuseet med at renovere den gamle lodsbåd »Ravnen« – og det vil kunne skabe et aktivitetsrum, der automatisk vil lede turisterne ned mod havnen.
»Så har vi i Dragør skabt alt det, som kulturturisterne ønsker sig, fordi vi har bundet de forskellige kulturinstitutioner sammen. Museumspladsen kan få en helt ny betydning, idet den bliver et naturligt samlingspunkt,« tilføjer Søren Mentz.
Fremtidens turisme
Både Carsten Maass og Jens Thorhauge mener, at man med nyt museumstorv vil kunne knytte byen, havnen og vandet endnu bedre sammen, end det er i dag.
Jens Thorhauge fortæller, at man andre steder, f.eks. i Christiansfeld, der kom på verdenskulturarvslisten i 2015, oplevede en voldsom stigning i turismen. Dragør står – UNESCO-verdensarv eller ej – formodentlig også overfor en markant øget turisme i de kommende år, som han mener, vi skal forberede os på, både i turistkontoret og på museerne.
»Der skal være en infrastruktur, når turisterne kommer – og de vil komme,« siger Søren Mentz. Han mener, at man med denne plan kan skabe et stærkt turistkontor, der kan medvirke til at tage imod første »bølge«, og som kan medvirke til at sprede turisterne ud.
»Hvis de mange turister alle skal være i den gamle by, vil der blive enormt proppet,« tilføjer han, og siger, at det bl.a. bliver turistkontorets opgave at få turisterne til havnen, Store Magleby, Kongelundsfortet, ud på Amarminoen med mere.
Carsten Maass mener, at man i Dragør med turismen har at gøre med en voksende branche – og det uanset, om Dragør kommer med i UNESCOs verdenskulturarv eller ej.
Drag-ør Kommune har da også en turismestrategi, men i den er der ingen konkrete planer for at kunne imødese udfordringer af denne karakter. Det er i dag Dragør Turistråd, der laver strategien, mens Museum Amagers rolle er at levere infrastrukturen hertil.
Sagen om det nye museums-torv er ikke som sådan en nyhed. Den har været omtalt i Drag-ør Nyt (læs blandt andet om planen i nr. 44 – 2018 på side 10. Avisen kan findes på Dragør Nyts hjemmeside www.dragoer-nyt.dk), og sagen blev i februar 2019 behandlet i Dragør Kommunes By-, Erhvervs- og Planudvalg.
Blandt udfordringerne er, at der skal sløjfes 18 parkeringspladser for at gøre plads til museumstorvet – noget, der betragtes som et problem fra flere sider.
By-, Erhvervs- og Planudvalg besluttede dengang, at forvaltningen og Museum Amager i samarbejde skulle arbejde videre med sagen – dog uden, at der er foreløbig er sket mere.
En idé kunne være som forsøg starte op i det små: »Ved at sløjfe to parkeringspladser – en ved Drag-ør Museum og en ved Havnepakhuset, så vil man kunne skabe en visuel kontakt mellem de to bygninger, og så kan vi illustrere, hvilket fantastisk rum vi får,« foreslår Søren Mentz, der mener, at man kan få borgerne med på idéen ved at lave en langsom tilvænning.
»Samtidigt kan man engang imellem lave nogle arrangementer, hvor vi bruger hele parkeringspladsen,« lyder det fra Carsten Maass.
Økonomien er selvfølgelig også en udfordring, der skal adresseres. Jens Thorhauge mener dog, at der er meget god mulighed for at få fondsstøtte til projektet, hvis politikerne ønsker at gå videre med det.
Historisk Arkiv Dragør
Efter flere måneders diskussioner og forhandlinger blev det sidste år besluttet, at ansvaret for Historisk Arkiv Dragør overgik fra bibliotekerne til Museum Amager.
»Fusionen har betydet, at man på museet er kommet meget tættere på den arkivmæssige del,« siger Søren Mentz, og forklarer, at man nu har mulighed for at lave mange forskellige lag i tilknytning til de genstande, der er udstillet.
»Genstandene og kilderne bliver bundet sammen,« supplerer Carsten Maass.
Søren Mentz uddyber, at der med flytningen af lokalarkivar Henning Sørensens kontor til Fadersminde er kommet et hurtigere samspil fra udstillingsideen til det, museumsgæsterne kan opleve.
»Det er en helt klar forbedring af vores kvalitative formidlingsdel,« lyder det tilfreds fra museumslederen. Det samme gør sig gældende med byvandringerne, hvor Henning Sørensen ligeledes hjælper med at skabe den gode historie.
Jens Thorhauge tilføjer, at man fra bestyrelsen har kunne konstatere, at de professionelle kvalifikationer til at udnytte fusionen mellem lokalarkivet og museet har været til stede.
»Det kan ses ved, at der er sket et meget markant forskningsmæssigt løft,« begrunder han.
Med fusionen med Historisk Arkiv Dragør har museet fået direkte adgang til et enormt materiale. »Men ikke bare det – med de frivilliges arbejde har vi også kendskab til materialet,« siger Søren Mentz.
