En ny museumsdefinition retter blikket mod nutiden og opfordrer museerne til at være aktive i samfundet. Da museerne hele tiden skal perspektivere sine samlinger til den foranderlige samtid, stiller det store krav til den historiske forskning, og særligt for et lille lokalt museum er det nok en stor udfordring. Derfor var Museum Amagers bestyrelse samlet til visionsdag i lørdags.
Til at gøre bestyrelsesmedlemmerne klogere på området redegjorde enhedschef for Museer og Folkeoplysning i Slots- og Kulturstyrelsen Christina Papsø Weber først for Kulturministeriets tanker bag den kommende museumsreform, der efter planen skal den være på plads inden årets udgang. Den vil betyde en anden økonomisk fordeling af ressourcer til landets statsanerkendte museer og præcisere museernes arbejdsområder.
Herefter fortalte hun om den kvalitetsvurdering, som Kulturstyrelsen p.t. foretager af statsanerkendte museer – for inden længe er det Museum Amagers tur.
Derefter fortalte museumsdirektør Søren Bak-Jensen om Arbejdermuseet, som også er i forandring. Han beskrev, hvordan han arbejder med at aktualisere museets samling og formidling. Arbejdermuseet har netop vundet Europarådets museums-pris for med afsæt i europæisk kulturhistorie at fremme forståelsen for menneskerettigheder, demokratisk medborgerskab og engagement.
Seminarets sidste oplæg om museets rolle i samfundet stod lektor Marie Riegels Melchior fra Københavns Universitet for.
Som afslutning på dagen diskuterede bestyrelsen for Museum Amager de forventede ændrede vilkår for driften af museet i fremtiden. Debatten her omhandlede også en fortsættelse og konsolidering af den positive udvikling, bestyrelsen ser museet være i.
Planen er nu, at man på førstkommende bestyrelsesmøde vedtager en tidsplan for udarbejdelse af en strategi for perioden 2024–27.