Muslingerepublikkens nye flåde har fået midlertidig plads i Dragør Havn. Foto: Muslingerepublikken Dragør.
Muslingerepublikkens nye flåde har fået midlertidig plads i Dragør Havn. Foto: Muslingerepublikken Dragør.

Muslingerepublikkens nye flåde indviet

Muslingerepublikken Dragør havde lørdag den 8. juni inviteret til smagsprøver

Af Thomas Mose

Muslingerepublikken Dragør har fået ny flåde til deres maritime nyttehave. Med støtte fra Friluftsrådet har Muslingerepublikken selv bygget den platform, som blev formelt indviet forrige lørdag.

Trods det noget ustadige og udfordrende vejr deltog cirka 20 personer i arrangementet.

Blandt de besøgende var medlemmer af foreningen Naturvogterne, der for nogle år siden arrangerede et event på Dragør Fort, hvor foreningen Havhøst præsenterede mulighederne for havhaver.

Foredraget inspirerede nogle af Dragørs beboere til at starte Muslingerepublikken Dragør.

Muslingerepublikken er sidenhen blevet en del af foreningen Havhøst, der arbejder med at fremme regenerativ dyrkning af afgrøder fra havet og har cirka 20 aktive havhaver rundt om i landet.

Foreningen samarbejder med lignende organisationer i østersøregionen og i Norge og tilbyder viden, inspiration og hjælp til formidling af projekterne.

Der var også deltagelse fra Skovshoved Havhave, som er på samme stade i deres etablering og allerede arbejder med formidling til blandt andet et lokalt gymnasium. Deres erfaringer og støtte er værdifulde for Muslingerepublikken Dragør, som forsøger at lave et samarbejde med UngDragør.

Havnen som samarbejdspartner

Havnekontoret i Dragør har spillet en vigtig rolle i etableringen af muslingerepublikken ved at finde plads til platformen og hjælpe med søsætningen af flåden.

Muslingerepublikken har tilladelse fra Kystdirektoratet til at dyrke tang fra flåden og til at bruge et begrænset antal »strømper« til muslingedyrkning på line. Dog er udbyttet fra havhaven kun til medlemmernes egen forbrug – de lækre røgede muslinger, der blev serveret ved indvielsen, var derfor indkøbt i forretninger.

Muslingerepublikken arbejder fortsat sammen med havnekontoret og kommunen for at finde en permanent plads til flåden, med hensyntagen til kommunens planer for havnen.

Derudover er muslingerepublikken skrevet op til en plads i skurbyen, så de kan få et fast sted at opbevare deres grej og afholde møder.

Muslingerne dyrkes i »strømper«. Foto: MuslingerepublikkenDragør.
Muslingerne dyrkes i »strømper«. Foto: Muslingerepublikken Dragør.

Seneste artikler

Fik du læst?