Nytårskur for erhvervslivet

Onsdag den 31. januar kl. 17–19 gentager Dragør Erhverv og Dragør Kommune succesen og inviterer alle lokale erhvervsdrivende til nytårskur på Dragør Rådhus. 

Nytårskuren vil igen i år byde deltagerne på nogle hyggelige timer, hvor de i selskab med andre erhvervsdrivende får muligheden for at hilse på formand for Dragør Erhverv Rasmus Gundelund, borgmester Kenneth Gøtterup, medlemmer af kommunalbestyrelsen samt Caroline Bessermann fra den Grønne Ungdomsbevægelse og Nordic Center For Sustainable Finance, der er særlig indbudt til arrangementet.

Program

Efter velkomst og taler fra henholdsvis borgmester Kenneth Gøtterup og Rasmus Gundelund vil Caroline Bessermann holde et oplæg med inspiration til, hvordan erhvervslivet kan få sat gang i grøn omstilling og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. 

Herefter vil der for deltagerne, mens der serveres lidt godt til ganen, være gode muligheder for at netværke.

Tilmelding påkrævet senest fredag den 26. januar kl. 12 – se annoncen på side 2.

Kenneth Gøtterup og Rasmus Gundelund vil nok en gang være på plads, når årets nytårskur for erhverlivet næste fredag løber af stablen på Dragør Rådhus. Arkivfoto: TorbenStender.
Kenneth Gøtterup og Rasmus Gundelund vil nok en gang være på plads, når årets nytårskur for erhverlivet næste fredag løber af stablen på Dragør Rådhus. Arkivfoto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk