Dragør Boldklub kæmpede – forgæves – i pokalturneringen. Foto: TorbenStender.
Dragør Boldklub kæmpede – forgæves – i pokalturneringen. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Næste kamp spilles på hjemmebane mod NB
tirsdag den 23. august kl. 19.00

Nyt fra Dragør Boldklub:

Pokalnederlag

Dragør BK–BSF 0–5

Drømmen levede, men blev til et mareridt i mere end en forstand, da Dragør Boldklub  (DB) i torsdags, den 4. august, mødte Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) i pokalturneringen 

DB’s 1.-hold var dårligt kommet i gang med træning efter sommerferien, før den store kamp skulle stå. 

DB havde kvalificeret sig til første runde i landspokalen som et af de 96 tilbageværende hold. BSF blev trukket op af hatten og lignede umiddelbart et hold, DB ville kunne spille lige op med. Men så tog mareridtet fart. Efter de to klubbers fælles holdentré på banen med DBU pokal-hymne i baggrunden blev kampen sat i gang med 30 min. forsinkelse. BSF var nemlig forsinket på grund af trafikale forhold undervejs. 

Kampen var kun fire min. gammel, da BSF fik bragt sig foran 0–1. Victor Mouritsen, der gjorde comeback på DB-holdet, var noget uheldig i sin »clearing« ved baglinjen. I stedet for at sparke bolden ud af kommunen spillede »Mou« bolden ind foran eget mål, hvor en BSF-spiller resolut omsatte frispilningen til mål.

Det blev startskuddet til en BSF-offensiv, som DB ikke kunne matche. BSF pressede hårdt på og var i hele første halvleg først på bolden i alle sekvenser. 

Et par minutter efter første scoring var BSF igen tæt på med en afslutning udefra. Denne afslutning reddede DB’s målmand, Mads Glæsner, med en fodparade. 

DB’s ellers så rutinerede bagkæde med Jacob Holme-gaard, Victor Mouritsen, Nikolaj Strandby og unge Victor Dyhl var i store dele af kampen sat under voldsomt pres.

Det blev 0–2 efter 10 min. Glæsner skulle sparke bolden ud, men valgte en kort løsning, som BSF fangede og udnyttede til scoring. Et ny klassisk eksempel på, at et hold, der er presset i bund, ikke kan spille bolden ud af egen forsvarszone. 

Kun fire min. efter stod det 0–3.

Så var der for alvor lagt i kakkelovnen. BSF holdt blusset kørende og havde fuldstændig styr på DB’s spil. 

DB fik spillet sig frem til et par hjørnespark, men de blev ikke omsat til målchancer.

BSF kom på 0–4 efter 21 min. på et flot hovedstød, sat ind fra kanten af feltet. De fleste så bolden gå forbi målrammen, men bolden landede smukt i målet bag Glæsner.

Det blev til 0–5 efter 26 min. på et hårdt skud udefra. DB havde lige forinden afviklet et hjørnespark, som BSF omsatte til et kontraangreb mod DB-målet. Afslutningen sad klokkerent uden chance for Glæsner. 

Resten af første halvleg bestemte BSF. Første alvorlige DB-afslutning kom efter 41 min. på en afslutning fra Tobias Damkær. 

2. halvleg blev begyndelsen af næste mareridt. Dommeren valgte på grund af torden og lyn at udsætte kampen et kvarter. 

Inden kampen blev genoptaget, havde DB’s mandskab derfor god tid til at tale taktikken igennem. 

Halvlegen lagde ud med et gult kort til en BSF-spiller, som nedlagde Jacob Sørensen. Efter blot 48 min. havde Kasper Walker en fin afslutning, men bolden gik forbi på BSF-målet. Og næste DB-afslutning stod August Toudahl for, men han ramte opstanderen, og bolden gik i spil igen. 

BSF fik nok et gult kort efter 58 min. efter endnu et hårdt frispark – denne gang på Victor Mouritsen. 

DB kom ikke tættere på BSF-målet.

Ved det 75. min. begyndte tredje mareridt. Dommeren valgte at afslutte kampen på grund af uvejret – og så overtog torden og lyn ellers scenen. 

BSF vandt kampen 5–0 og er videre til næste runde i pokalen. 

HR

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk