Registrer overvågningskameraet

Fotos og videoer er ofte afgørende, når politiet skal opklare alvorlig kriminalitet. Af den årsag opfordrer politiet alle med overvågningskameraer til at registrere dem i Politiets Kameraregister, POLCAM
Rigspolitiet opfordrer nu alle til at lade sine overvågningskameraer registrere i Politiets Kameraregister. Arkivfoto.
Rigspolitiet opfordrer nu alle til at lade sine overvågningskameraer registrere i Politiets Kameraregister. Arkivfoto.

Siden 2021 har det været lovpligtigt for virksomheder, organisationer og foreninger at registrere deres overvågningskameraer, der overvåger gade, vej, plads eller lignende områder, der benyttes til almindelig færdsel, i Politiets Kameraregister – også kaldes POLCAM.

Alligevel står antallet af registreringer ikke mål med det formodede antal af overvågningskameraer i samfundet, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelse.

Af den årsag går politiet nu ud med en opfordring til, at alle får tilmeldt deres overvågningskameraer i POLCAM, som er et fælles register, som alle landets politikredse benytter.

Politiinspektør Johannes Sølvsten Jönsson, forklarer, at det er vigtigt, at folk får registreret deres kameraer politiets system.

»Materiale fra overvågningskameraer er ofte helt centralt i vores efterforskning af blandt andet grove forbrydelser såsom voldtægt og drab – og jo hurtigere, vi får adgang til materialet, jo bedre forudsætninger har vi for at komme godt fra start med en efterforskning,« oplyser Johannes Sølvsten Jönsson.

POLCAM giver politiet et overblik over, hvor der sidder kameraer i det offentlige rum, og hvem politiet skal kontakte for at få adgang til materialet fra kameraerne. Man giver altså ikke politiet direkte adgang til at kigge med på kameraet, når man tilmelder det.

Opfordring til alle

»For at vi virkelig kan drage nytte af POLCAM, kræver det, at de mange kameraer rundt omkring i det offentlige rum rent faktisk er tilmeldt systemet,« lyder det fra Johannes Sølvsten Jönsson.

Han opfordrer derfor, at man bruger de 5–10 minutter, det tager at registrere overvågningskameraet.

»Det kan gøre en enorm forskel i vores efterforskning,« siger politiinspektøren.

Politiet opfordrer samtidig også de borgere, der ikke er omfattet af registreringspligten, til at tilmelde deres overvågningskameraer i registret – ethvert kamera kan nemlig vise sig at være værdifuldt for en efterforskning.

Se yderligere oplysninger på politi.dk/kamera

Fik du læst?