Det voldsomme regnvejr har skabt problemer med oversvømmelse flere steder. Foto: Thomas Mose.
Det voldsomme regnvejr har skabt problemer med oversvømmelse flere steder. Foto: Thomas Mose.

Regnvand skaber problemer

Det voldsomme regnvejr der fra onsdag aften til torsdag formiddag ramte hovedstadsområdet, har skab en række problemer – også i Dragør.

Dragør Kommune oplyser på deres hjemmeside, at HOFOR melder om alarmer over hele linjen som følge af det massive regnvejr, og at de arbejder for at løse problemerne.

Den kraftig regn giver risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder, kældre, vejbaner, viadukter samt områder nær søer, åer og vandløb.

Der er ligeledes risiko for strømafbrydelser og de store mængder regnvand påvirker også trafikken.

Er ens ejendom i risiko for at bliver oversvømmet af regnvandet, har man mulighed for at hente sække og sand på Materielgården, Ndr Dragørvej 160 i Dragør. Man skal selv huske at medbringe en skovl.

Derudover opfordrer kommunen til borgerne om at undgå at bruge vand. Det gælder for eksempel at undlade at sætte en vask over i maskinen og trække unødvendigt ud i toiletkummen.

Problemer på Sydvestpynten

Dragør Kommune har igangsat indsatser på Sydvestpynten for at begrænse vand fra marker i regnvandssystemet. De oplyser, at Hovedgrøften er tjekket og i øjeblikket er der ikke problemer med vandet.

Kloakvand i børnehave

Børnehaven Sansehuset er ramt af kloakvand som er ved at blive pumpet ud af institutionen.

Dragør Kommune har kontaktet forældrene i håb om, at de kan hente deres børn.

Det oplyses, at de børn, som ikke kan afhentes, vil være sammen med deres vante personale i andre trygge rammer.

TM

Børnehaven Sansehuset er ramt af kloakvand, som må pumpes ud. Foto: Thomas Mose.
Børnehaven Sansehuset er ramt af kloakvand, som må pumpes ud. Foto: Thomas Mose.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk