Service og synlighed
Dragørs nye havnefoged Finn Frigast Larsen har en vision
Dragør Havn summer af forventning og travlhed. Langt de fleste både er for længst i vandet igen efter en vinter på land, og såvel turister som lokale har fået havnen til at summe af liv i et forår, der vejrmæssigt er kulmineret her i pinsen.
Men i år er en ting på havnen anderledes: Der er en ny kaptajn på broen. Første april tiltrådte Dragør Havns nye havnefoged Finn Frigast Larsen. Dragør Nyt har mødt ham for at høre om hans baggrund og om hans visioner for havnen.
Efter en imponerende karriere i forsvaret – mest i søværnet – så er det nu blevet tid til det første civile job. 42 års tro tjeneste har ført ham vidt omkring som søofficer. Blandt andet to udstationeringer til stillinger i NATO – med adskillige år både i det nordlige London og syd for Bruxelles.
Han startede som 18-årig den 25. august 1980. Datoen står helt klart i erindringen, fordi det var lige ved, at hans liv havde taget en ganske anden drejning.
Livsvalg
Når man hører havnefoge-den fortælle om situationen, så kunne det ligeså godt være starten på en film. Men det er altså den sande historie om Finn Frigast Larsen – i alt fald som han erindrer den her over 40 år efter:
Da han var 18 år, havde han et valg. Et livsafgørende valg. Han havde et hvidt stykke papir i den ene hånd – og et hvidt stykke papir i den anden hånd.
På det ene stykke papir var en flybillet til Sardinien og muligheden for at sejle kapsejlads. Det var drømmen om en fremtid på de syv verdenshave. Han skulle bare om bord på flyet.
På det andet stykke papir var indkaldelsen til at møde næste morgen på kasernen i Auderød. Det var den 24. august 1980. Og næste morgen begyndte over 40 år i forsvarets tjeneste.
»Og hvis ikke jeg var kommet i forsvaret, så var jeg muligvis endt med at blive sejlerbums,« siger han i dag.
Fra barnsben har Finn Frigast Larsen altid haft en stærk forbindelse til vandet og sejlads, og som han udtrykker det med en særlig glød i øjnene: »Jeg kunne sejle, før jeg kunne gå.«
Faktisk kan han huske, at han som barn så Dragør Havn blive udbygget. Det var kæmpestort i en lille drengs øjne, og det vidner om, at den nye havnefoged har sin historie med sig, selvom han kun har boet i byen i perioder af sit liv.
Med sine mangeårige erfaringer og livslange passion for det maritime synes overgangen fra Forsvaret til havnefoged i Dragør Havn at være en naturlig fortsættelse af den gamle officers livsvej.
Faktisk kommer det nye job ikke som nogen overraskelse for hovedpersonen selv: »Jeg har gået rundt i næsten 25 år og sagt, at når jeg en dag skal pensiones, så bliver jeg havnefoged i Dragør,« siger han med et smil.
Ikke bare administrator
Det er dog vigtigt at understrege, at han ser sit nye hverv som langt mere end blot en hyggetjans frem mod folkepensionen. Det er blot, fordi man i forsvarets øjne bliver set som en pensionist, når man bliver 62 år. Men han er langt fra færdig med sit arbejdsliv.
»Jeg vidste allerede i forvejen, at det under ingen omstændigheder er et pensionistjob. Det er et fuldtidsjob, hvis ikke mere,« siger han.
Han havde også godt kendskab til jobindholdet, inden han søgte, og indtil videre har jobbet levet fuldt op til forventningerne. Nu håber han så, at han også lever op til omverdenens forventninger til ham og til udviklingen i Drag-ør Havn.
For Finn Frigast Larsen handler det at være havnefoged om meget mere end blot at administrere havnens daglige drift. Han ser det som sit ansvar at skabe en effektiv samarbejdskultur, der kan styrke samspillet mellem havnens mange interessenter.
Han fremhæver de to S’er som hans filosofi. Og trods hans sikkerhedspolitiske fortid, så har det intet at gøre med det korps, der blev grundlagt for snart 100 år siden i vores sydlige naboland. Nej, SS står for service og synlighed.
Det er for ham nøglen til at skabe en sund og produktiv kultur i Dragør Havn. Ved at levere service med snusfornuft og sørge for synlighed i havnens arbejde håber han at kunne imødekomme de store og meget forskellige forventninger, der kan være blandt havnens brugere.
Her understreger han vigtigheden af »ordentlighed«, hvilket for ham betyder organisering og ryddelighed, men stadig med en fornemmelse af en aktiv havn: »Ordentlighed betyder ikke, at der skal være fuldstændigt clean over det hele. Ordentlighed betyder eksempelvis, at vi stiller stativerne i ét område, når vi er færdige med at bruge dem,« forklarer han.
Respekt for historien
Havnens organisation er flad – med syv ansatte, som havnefogeden ser som en uvurderlig ressource. Eksempelvis har havnen sin egen tømrer, som i årets løb kan varetage rigtig meget af den løbende vedligeholdelse. Det holder omkostningerne nede og standen oppe.
Respekten for den lokale kultur og historie er dybt forankret i Finn Frigast Larsen, og han ønsker, at dette aspekt skal bevares i havnens udvikling. Dette afspejles i flere igangværende projekter, der blandt andet tæller renovering af havnens bolværk. Her skal der ikke bruges trykimprægneret træ, men der skal renoveres skånsomt, så det passer med de eksisterende omgivelser.
Den nye havnefoged vil selvfølgelig forny havnen, så den følger med tiden, men man skal finde balancen mellem fortidens æstetik og nutidens bekvemmeligheder. Han ved, at Dragør har noget helt unikt i de ældre fiskebådsejere, som der skal værnes om, samtidigt med at der kommer større og mere fancy anløb i havnen.
En af de fremtidige udfordringer, han nævner, er det voksende behov for elektrisk kapacitet. Med øget anvendelse af elektriske både og køretøjer på land er det nødvendigt at tænke over infrastrukturens kapacitet for opladning.
Også håndteringen af gæsternes affald giver nye og spændende udfordringer. Her skal man hele tiden være på forkant med, om man har de faciliteter, som er nødvendige for at håndtere affaldet fra både. Oven i det er der en overvejelse om at indføre faciliteter for autocampere, så havnen kan få endnu flere besøgende.
Hvordan problemerne bliver løst, og hvor projekterne ender, er alt for tidligt at sige endnu, men den nye havnefoged har blik for, at der skal findes løsninger for, at havnen kan fortsætte sin positive udvikling.
Mere end blot en havn
Dragør Havn modtager årligt omkring 7000 gæsteanløb – hovedsageligt i sommermånederne. Det er en stor opgave at forvalte så mange besøgende og samtidig sikre, at havnen forbliver et attraktivt sted for alle, der benytter den.
For Dragør Havn er mere end blot en havn; det er et samlingssted for forskellige interesser og grupperinger. Fra lokale borgere til turister, gæstesejlere, fastsejlere, erhvervsfolk og endda enkelte aktive fiskeskibe – hver gruppe har sine egne forventninger til havnen.
Og det er netop her, Finn Frigast Larsen træder personligt ind i den nye stilling. Som havnefoged er han således meget bevidst om mangfoldigheden og stræber efter at opfylde de forskellige behov.
Den nye havnefoged er klar til at dykke ned i det komplekse netværk af relationer, der udgør Dragør Havn, og han bringer en åbenhed og en vilje til samarbejde. Han elsker at arbejde med entusiastiske mennesker, der har følelserne med i det, de beskæftiger sig med.
Det mærkes tydeligt, at Finn Frigast Larsen er engageret i at fremme både lokal kultur og turisme i balance – en udfordring, han ser frem til at løfte i sin nye rolle som havnefoged.
Som han selv udtrykker det, er det vigtigt med en levende havn, hvor der er caféer, restauranter, røgeri og hele det miljø, som skal være i en havn. Men omvendt skal havnen være mere og andet end bare en kulisse for krydstogtsbussernes forhastede rundvisninger.
»Jeg vil enormt gerne have, at turisten går hjem og fortæller, at udover, at han var inde og se »The Very Little Mermaid«, så skal de sige: »... and then I went to Dragør«. For så kommer den næste og den næste igen.«
Og helt naturligt ser havnefogeden, med et langt liv tæt forbundet med vandets glæder, hellere, at turisterne kommer i båd, lægger til og tager del i havnens liv, end at de ser vores by gennem busrude og telelinse. Det er trods alt nyt i forhold til den Dragør Havn, Finn Frigast Larsen har kendt siden sin barndom.
Nyt er det også, hvordan han ankommer til havnen. For siden han overtog jobbet, så har han primært cyklet på arbejde.
»14,5 kilometer på en elcykel, det er jo pragtfuldt. Det tager ingen tid,« siger han med et smil. Og det viser nok meget godt den entusiasme, han er kommet ind i jobbet med. Også selvom hverken havn eller cykelstier har solskin året rundt.
HAS / RMP
