Dragør Nordstrand har intet forland, idet området blev bebygget for 100 år siden. Derfor foreslår rådgiverne at etablere en forstrand med vand imellem. En gruppe borgere ønsker imidlertid at fastholde den eksisterende løsning, mens rådgiverne og bedømmelsesudvalget enstemmigt peger på at etablere et forland for at skabe en fremtidssikret løsning.
Dragør Nordstrand har intet forland, idet området blev bebygget for 100 år siden. Derfor foreslår rådgiverne at etablere en forstrand med vand imellem. En gruppe borgere ønsker imidlertid at fastholde den eksisterende løsning, mens rådgiverne og bedømmelsesudvalget enstemmigt peger på at etablere et forland for at skabe en fremtidssikret løsning.
Kofoeds Enge ved Sydvestpynten er et af de mest oprindelige natur­områder i hele hovedstadsområdet. Sådan så naturen også ud i vikingetiden. På dette område er der endnu ikke opnået enighed mellem rådgivere og borgere.
Kofoeds Enge ved Sydvestpynten er et af de mest oprindelige natur­områder i hele hovedstadsområdet. Sådan så naturen også ud i vikingetiden. På dette område er der endnu ikke opnået enighed mellem rådgivere og borgere.
Søvangs grundejere er overordnet positive stemt over for den valgte strategi. Der er enighed om, at der her skal etableres et rekreativt og beskyttende forland, og at vandringsfolk og cyklister skal flyttes ud til ydersiden af diget.
Søvangs grundejere er overordnet positive stemt over for den valgte strategi. Der er enighed om, at der her skal etableres et rekreativt og beskyttende forland, og at vandringsfolk og cyklister skal flyttes ud til ydersiden af diget.
Vi har modtaget:

Smuk og sikker kyst- og klimasikring i fremdrift 

Kloden sveder, havene stiger, og vejret opfører sig mærkeligt

Dragør Kommune nedsatte i foråret 2020 et såkaldt §17 stk. 4-udvalg til at fortsætte arbejdet med kyst- og klimasikring. Det er et midlertidigt udvalg, som skal indhente informationer og fodre kommunalbestyrelsen med oplæg og forslag til politisk behandling. 

I udvalget har vi siden august måned sidste år blandt andet arbejdet med finansieringsmodeller, været på studietur og set på havneudvikling i stormflodsperspektiv. 

Til oktober har vi igen møde om finansieringsmodeller, og udvalgets resultater bliver dernæst præsenteret i en samlet afrapportering til kommunalbestyrelsen.

Havet stiger

Ifølge vores rådgiver, COWI, er havet steget 20 cm gennem de sidste 100 år, og det vil fremover stige med større hast. 

FN’s klimarapport fra august maler et dysters billede. Vi risikerer stigning i vandstanden på 1,5 til 2 meter allerede i år 2100. Derfor er det på tide, at vi handler. 

Heldigvis fik vi i indeværende kommunalbestyrelse skabt enighed om at sætte processen i gang. Og faktisk er vi nu så langt, at vi kan forvente at få rådgivernes endelige bud her i efteråret. Men det er ikke uden udfordringer, for kulturen og naturen skal kunne følge med. 

Dragør har mange kulturelle og naturmæssige herligheder. Dem skal vi passe på. Derfor er grundidéen, at vi hele tiden skal give mere tilbage til naturen, end vi tager. 

De seks delstrækninger

Forvaltningen og rådgiverne havde inden ferien dialogmøder med ambassadørerne for de seks delstrækninger langs Dragør Kommunes 14 km lange kyststrækning. Resultatet af dialogmøderne viser en generel velvilje i forhold til projektet, som blev fremlagt i marts. Men formålet er at skabe dialog med alle de borgere, som skal leve med løsningen fremover, så selvfølgelig er der mange kanter, der skal slibes af.

Mere af det samme – eller nyt forland i Dragør Nord

På to af delstrækningerne er der blandt nogle af borgerne ikke enighed om løsningerne. 

Dragør Nord har ingen forstrand, idet denne blev bebygget i »landliggertiden« for mere end 100 år siden. Grundene langs kysten er siden blevet forsynet med et landdige. 

Vores vindende rådgiverteam, Arkitema/COWI, har foreslået at etablere et forland med vand imellem – lidt ligesom en Amager Strandpark i mini-format. 

I forbindelse med parallelkonkurrencen i 2020 var der nedsat et bedømmelsesudvalg med politikere fra Dragørs fem partier samt forskellige eksperter på området. Og det var et enigt bedømmelsesudvalg, som anbefalede løsningen med forlandet, da den imødekommer muligheden for en bedre sikring af kysten, mere fremtidssikring og smukkere, rekreative fællesarealer. 

Dragørs borgere har peget på en 100-årsløsning med afsæt i 2050. Derfor forekommer løsningen med blot en mindre forhøjelse af digerne ikke fremtidssikret. Men det er der altså ikke enighed om.

På opfordring fra Nordstrandsgruppen vender råd-giverteamet endnu en gang deres forslag om at lægge mere jord på det eksisterende dige som alternativ til etablering af nyt forland.

Også vandklubberne har været med i dialogen, og for dem er det selvsagt vigtigt, at der fortsat er en ordentlig tilknytning til vandet. Alt andet giver ingen mening.

Våde fødder eller ingen udsigt på Sydvestpynten

Ved Sydvestpynten er der heller ikke opnået enighed om en endelig løsning. Også her er rådgiverteamet blevet sat i gang med at vende beboergruppens forslag endnu en gang.

Kort sagt handler det om natur kontra ejendom. Der er enighed om, at husene skal sikres, men uenigheden går på, om der skal sikres med et kystdige, som vil forringe naturværdierne, eller med et landdige, som vil betyde jævnlige oversvømmelser af landarealer.

Under alle omstændigheder skal boligerne sikres.

Tværkommunalt samarbejde

I 2020 fik vi en henvendelse fra nogle storkøbenhavnske kommuner, som søgte at skabe et visionsoplæg om naturbaseret stormflodssikring og kystudvikling af den sydlige del af hovedstadsområdet.

På trods af at vi efter et stort borgerinddragende projekt med en fondsfinansieret parallelkonkurrence faktisk er tæt på at have en sejlklar slagplan, sagde en enig kommunalbestyrelse ja til at deltage i dette udviklingsprojekt. Det handler om at kvalificere grundlag for den fælles kystbeskyttelse, så vi sammen kan stå stærkere i forhandling med staten om først og fremmest betaling.

Staten forventer at lægge et forslag til sammenhængende beskyttelse af København op til regeringen i efteråret. Rapporten fra det tværkommunale samarbejde forventes at blive offentliggjort meget snart. Arbejdet er betalt af Københavns Kommune.

Køreplan for fremtiden

Vi har arbejdet en del med finansieringsprincipper for kyst- og klimasikringen. I den forbindelse har vi også haft et dialogmøde med Roskilde Kommune, som i forlængelse af stormfloden Bodil i 2010 har arbejdet intenst med problematikken.

Der er mange forslag i spil. I Roskilde valgte man at lade de mest udsatte betale mest. Det var en strategi, som blev vel modtaget, da de udsatte jo fik sikret deres bolig og dermed fik forhøjet sikkerheden og værdien.

Det er også muligt at fordele udgifterne blandt de stormflodstruede husstande i Dragør – det er cirka 2/5 af husstandene.

Endelig kan man fordele udgifterne blandt alle Drag-ørs husstande. Det er jo ikke kun de nærmestboende, som har glæde af anlæggene, hvis der skabes nye naturværdier og øget adgang for alle borgere.

Den sidste løsning er dog ikke umiddelbart lovlig. Derfor skal der arbejdes på en model, som både er lovlig og passer til forholdene i Dragør.

I oktober skal vi i §17 stk. 4-udvalget have møde om lokale finansieringsprincipper, og så kommer vi nærmere på en anbefaling til kommunalbestyrelsen.

Anbefalingen skal være en model, som kan tilpasses og udrulles i kommunen. Vores erfaringer fra andre kommuner er, at der ikke findes en finansieringsmodel, som kan bruges universelt – altså ingen »one size fits all«-model.

Søvang tager længere tid

Forlande skal blandt andet etableres ud for Søvang for at skabe sikkerhed imod stormflod og styrke de landskabelige herligheder. Det er Søvangs borgere enige i. Men området ligger i Natura 2000-område, og for at denne del af projektet lovligt kan gennemføres, skal EU søges om tilladelse. Dette kan tage 2–4 år.

Dragør Nord ligger ikke i Natura 2000, så her vil vi kunne starte relativt hurtigt, hvis borgerne, rådgiverne og kommunalbestyrelsen kan blive enige om en løsning.

Som det ser ud nu, kan hele klima- og kystsikringen være færdig i 2030.

Kompliceret koordineringsarbejde

Vi har altså lige nu to parallelle udviklingsprojekter: Vores »eget« projekt med team Arkitema/COWI som rådgivere med en folkevalgt 100-årssikring fra 2050 og hovedstadskommunernes samarbejde om kystbeskyttelse.

Og for at det ikke skal være løgn, har også Sund & Bælt meldt sin interesse med ikke mindre end en 10.000-årssikring.

Fastholdelse af mandat

Omkring starten af projektet »Diger i Dragør« var der en række borgerinddragende tiltag, hvor borgerne fik mulighed for at vælge imellem en 100-års- og en 500-årshændelse med udgangspunkt i 2050. Et stort flertal foretrak de 100 år. Det var en afvejning af trussels-niveauet og de landskabelige herligheder.

Hvis Sund & Bælt foreslår at lægge en masse jord i et højt dige rundt om Dragør, vil det sikre infrastrukturen længere inde på Amager. Men deres interesse vil så kollidere med Dragørs borgeres tilkendegivelser og de politiske beslutninger.

Samtidig skal vi udvikle kystsikringer, som kan udbygges i takt med vandstandsstigningerne.

Billigt eller dyrt

Pris og kvalitet hænger oftest sammen. Jord er en handelsvare, som man normalt kan få penge for at aftage. Således har udviklingsselskabet for Lynetteholmen forventet at få betalt hele udviklingen af deres område ved at modtage penge for jord. Men en kvalitetsløsning med kystsikring pakket ind i forlande og nye rekreative muligheder koster penge.

I Dragør har vi valgt en løsning, hvor vi ikke vil kystsikre os ved at læsse en masse jord op omkring kysten.

Vores borgerinddragelsesproces og vinderholdet Arkitema/COWI har vist, at der er langt mere elegante og mere langtidsholdbare måder at kyst- og klimasikre vores smukke kommune på.

Det er en enig kommunalbestyrelse, som har besluttet dette, og i liste T holder vi fast i denne strategi – også efter valget!

Med venlig hilsen
Ebbe Kyrø
Medlem af Dragør Kommunalbestyrelse, og formand for §17 stk. 4-udvalget om Klima- og Kystbeskyttelse

Vi har modtaget: Vi stiller det forkerte spørgsmål!

Vi har modtaget: Vi stiller det forkerte spørgsmål! Siden kommunalreformen i 2007, hvor Dragør fik lov til at benytte...

Vi har modtaget: Miljø og Dragør

»Miljøet skal tages alvorligt«, skriver Martin Wood Pedersen (C) i sit debatindlæg til Dragør Nyt. Læs mere

Vi har modtaget: Dragørs skoler

Ann Harnek (T), medlem af Skoleudvalget, har indsendt et debatindlæg om Dragørs skoler. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk