Standerstrygning

Den forgangne weekend bød på tradition og fællesskab ved Dragør Havn, hvor Dragør Motorbådsklub afholdt deres årlige standerstrygning for at markere afslutningen på sejlsæsonen.

Men i Dragør er der en særlig drejning på traditionen, da der kun findes én flagstang. Den deles Dragør Strandjagtforening og Motorbådsklubben om at gøre brug af.

Derfor måtte begge standere først sænkes, hvorefter motorbådsklubbens stander kunne afmonteres – og strandjagtforeningens stander atter kunne hejses.

Såvel standerstrygning som -hejsning er begivenheder, der gerne samler medlemmer og entusiaster i en fejring af det lokale maritime fællesskab.

Dragør har en rig sejlertradition, og disse begivenheder  er bare en del af det tætte bånd, der er mellem byens borgere og det omkringliggende vand.

RMP

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk