Stor udvidelse af Muslingerepublikken

En ny platform er netop indviet, så foreningen fremover kan producere mange flere muslinger i havnen

Af Rasmus Mark Pedersen

For mange Dragør-borgere er Gåserepublikken et af de store symboler på Dragør, ved siden af lodstårnet og stokroserne i Dragør Gamle By. Men det er nok de færreste, der ved, at der faktisk også er en Muslingerepublik i det gamle færgeleje. 

Her dyrker en samling af glade amatører muslinger for et bedre havmiljø, lækker aftensmad og hyggeligt samvær. Og gruppen har netop bygget en ny platform, der skal ligge i havnen, så de kan mangedoble deres opdræt af muslinger.

Peter Nellemann er formand for foreningen, og vi har taget en snak med ham om Muslingerepublikkens første par år i Dragør Havn. 

Lokket over mad

For cirka tre år siden mødte Peter Nellemann og hans kæreste op til et arrangement lavet af Naturvogterne i Dragør.

»Det handlede om maritime nyttehaver, og man kunne komme og smage moules frites og høre lidt om muslinger,« husker han. 

Det møde blev startskuddet til det, der senere førte til stiftelsen af foreningen »Muslingerepublikken – Dragør Maritime Nyttehave«. 

Konceptet er simpelt, men alligevel ambitiøst: At dyrke muslinger og tang i havet til gavn for både miljø og lokalsamfund. 

Projektet begyndte som en idé om at købe en stor flydende platform, som var specialdesignet til muslingedyrkning. Men der var ikke rigtigt penge til det, og der var ingen fonde, der ville betale for den komplette løsning,

»Vi var bare sådan nogle glade amatører, og der skulle ret mange penge til,« siger Peter Nellemann. 

Derfor indså projektgruppen hurtigt behovet for at begynde i mindre skala:

»Vi måtte hellere krybe, før vi kunne gå,« forklarer Peter Nellemann. 

De gik således videre med at udvikle projektet mere pragmatisk. De etablerede en forening, skabte en simpel, men effektiv, opsætning med såkaldte muslingestrømper i den gamle færgehavn og begyndte at eksperimentere med muslingedyrkning.

Strømperne bliver hængt fra kajkanten på et sted, foreningen har fået lov, og på sådan en strømpe vokser muslingerne sig ret store i løbet af tre år. Det vigtige er, at strømpen konstant er under vand og ikke når jorden, så krabberne får kløerne i fangsten.

Peter Nellemann fremhæver vigtigheden af samarbejdet og fællesskabet iblandt Muslingerepublikkens omkring 20 medlemmer. Han nævner specielt Tove Ellerbek som en af foreningens ildsjæle, der spiller en central rolle i forhold til at sikre biodiversiteten og selve dyrkningen.

Sammen med andre medlemmer – herunder pensionerede »halvgamle røvere« – som han kærligt omtaler dem, har de skabt et lille, men stærkt samfund omkring muslingedyrkning.

Ny platform

Nu har disse gamle røvere taget til næste skridt i dyrkningen. I løbet af den sidste måned har de nemlig fået konstrueret sådan en platform, som de har manglet fra start. Derfor er planen nu at gå fra 7–8 muslingestrømper langs kajen til op til 60 fra platformen.

Her har foreningen været velsignet af at have en, der kan finde ud af at konstruere den slags selv. Han hedder Manfred Graf og har lavet tegningerne til konstruktionen. 

Tegningerne blev så overgivet til Bjørn Gustav Olsen, som med formanden selv som assistent efter 14 dages saven og skruen kunne fremvise en ny og fin platform, der for at sikre dens levetid og miljøvenlighed er blevet behandlet med bæredygtige materialer. 

»Den er imprægneret med træolie, som bruges til norske stavkirker, så den kan holde i tusinde år,« siger Nellemann og fortsætter med et smil: »Eller i hvert fald i vores tid ud.«

Ikke giftige

Projektet understøtter også biodiversiteten i området. Muslingerne spiller en vigtig rolle i at rense havvandet og skabe et sundere miljø for andre marine arter. 

»Muslingerne gør en kæmpe forskel for at rense vandet i havnen,« forklarer Peter Nellemann. Men de er ikke giftige at spise af den grund. Tværtimod har gruppen flere gange fået deres muslinger testet, og der er hverken tungmetaller eller andet skidt i den færdige portion moules frites. 

Retten moules frites var den ret, som medlemmerne lavede mest i starten. Men nu er de begyndt at eksperimentere med nye opskrifter og madoplevelser, som de ivrigt deler med hinanden. 

Og selvom Muslingerepublikken er født ud af et ønske om at gøre noget godt for havmiljøet – så har projektet også en anden dimension, som er lige så vigtig. 

»Det er lige så meget en social ting for os,« siger Peter Nellemann. Foreningens medlemmer samles regelmæssigt for at vedligeholde udstyret, høste muslinger og nyde frugterne af deres arbejde. 

»Faktisk viste det sig, at vi kom til at mødes lidt for tit i forhold til, hvad der giver det største udbytte, så nu lader vi muslingestrømperne være lidt mere i fred,« forklarer han. 

Bureaukratiet i vejen

Der er dog en enkelt ting, som foreningen bøvler med lige i øjeblikket. For de må faktisk ikke dyrke muslinger fra deres nye platform, som det ser ud nu. 

Sagen er nemlig, at selvom al dyrkningen af muslinger bare er til eget brug, så kræver det en godkendelse, når der skal dyrkes lidt større partier af muslinger. 

»Vi skal søge Kystdirektoratet og Fiskeristyrelsen, før vi må putte nye muslingestrømper ned fra vores flåde,« forklarer Peter Nellemann. Og lige i øjeblikket bliver der ikke udstedt nogen nye tilladelse, på grund af at et af Danmarks største havbrug lige i øjeblikket har rod i deres godkendelse. 

Så foreningen må vente tålmodigt, indtil de bureaukratiske sten er fejet af vejen, før de kan sætte nye strømper fra deres netop søsatte platform. 

Og for dem, der skulle være nervøse for, at der kommer et stort opdræt i den gamle færgehavn, kan Peter Nellemann beroligende fortælle, at muslingerne gør mere gavn, end de gør skade:

»Muslingerne renser vandet. Det er faktisk helt abnorme liter af vand, der passerer igennem hver musling hver eneste dag. Samtidig tager de den næring ud af vandet, som skaber iltsvind og fiskedød, så havnen bliver sundere,« forklarer han. 

Muslingerepublikken håber at kunne indvie deres platform officielt til foråret.