Fordelingshatten bliver brugt til at opdele deltagerne i Harry Potter-universets fire kollegier.
Fordelingshatten bliver brugt til at opdele deltagerne i Harry Potter-universets fire kollegier.
Koncentreret pygmy puff-produktion.
Koncentreret pygmy puff-produktion.
Der er naturligvis også lidt til den søde tand.
Der er naturligvis også lidt til den søde tand.

Succesfuld Harry Potter-temaaften

Tre uger inden den årlige Harry Potter-aften skulle løbe af stablen på Dragør Bibliotek, var billetterne allerede udsolgt – med 30 på venteliste. Efter en succesfuld aften forrige år, en coronaaflysning sidste år og en ditto-udskydelse dette år, var deltagerne mere end klar, da biblioteket torsdag aften blev forvandlet til Hogwarts – en skole for heksekunster og troldmandsskab.

Biblioteket måtte på dagen flytte den betjente åbningstid til Hollænderhallen og lukke biblioteket helt for at kunne nå at gennemføre forvandlingen, inden de 51 børn og voksne skulle træde gennem døren til den magiske aften.

Som første punkt blev alle børn og voksne med hjælp af fordelingshatten fordelt på de fire kollegier. Og derefter blev der taget hul på kollegie-turneringen, hvor pointene blev udløst ved at spille quidditch, løse opgaver eller at være en god kammerat.

Aftenen var spækket med oplevelser det magiske univers. Man blive spået i Døde Poeters Klub, på loftet var de magiske dyr sluppet løs, i salen kunne man lave tryllestave og drageæg, på børnebiblioteket kunne man plante en magisk bønne, og i udlånet kunne man lave Luna Love-goods særlige halskæde.

Der er gang i tryllestavsproduktionen.
Der er gang i tryllestavsproduktionen.

Derudover blev der også afholdt en stor quiz. Den blev vundet af en Ravenclaw-elev – og for Harry Potter-kendinge er det ikke så mærkeligt. Ravenclaw er nemlig et kollegium, der optager kloge og flittige børn.

»Ud af de 51 deltagere var der kun 13 voksne. Den yngste deltager var 6 år, mens den ældste af de unge var omkring 14. Men blandt de mange Harry Potter-fans mærkede man slet ikke aldersforskellen,« udtaler børnebibliotekar Amalie Bagge.

Alle kom udklædte eller iført deres bedste merchandise. Og også personale og frivillige var klædt ud til lejligheden – eksempelvis var biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann udklædt som Trelawney, der er professor i spådom på Hogwarts.

»Børnene kunne slet ikke forstå, at der var gået to en halv time, da det var slut,« oplyser Amalie Bagge, der er begejstret over aftenens forløb. Det var så stor en succes, som det overhovedet kunne være: Alle troede på det – alle var på Hogwarts i går, fortæller hun.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk