En større gruppe af foredragsholdere forbereder sig på at skulle gøre temaaftendeltagerne klogere på både Kræftens Bekæmpelses arbejde og på kampen mod kræft generelt.
En større gruppe af foredragsholdere forbereder sig på at skulle gøre temaaftendeltagerne klogere på både Kræftens Bekæmpelses arbejde og på kampen mod kræft generelt.

Temaaften om kræft

Kræftens Bekæmpelse afholder temaaften med foredrag og spisning

Borgere, virksomheder og frivillige er ifølge organisationen Kræftens Bekæmpelse meget flittige til at gøre en forskel for kræftsagen. Alene sidste år sikrede en fælles indsats i Dragør mere end 1.250.000 kr. til organisationen. I forbindelse med denne superflotte støtte vil Kræftens Bekæmpelse sætte fokus på, hvad der er for en forskel, man sammen gør i kampen mod kræft. 

Alle, der har interesse i organisationens arbejde, inviteres derfor til temaaften onsdag den 1. marts kl. 17.30–20.15 i Framehouse, A. P. Møllers Allé 43B, i Dragør.

De to læger og ph.d.-studerende Cathrine Lund Lorentzen og Tine Monberg fra National Center for Cancer Immune Therapy kommer og fortæller om den nyeste forskning inden for immunterapi, og om organisationens indsats for børn og unge i sorg vil børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse Per Bøge holde oplæg, mens Charlotte Sommer, sundhedskonsulent i Dragør Kommune, vil fortælle om kommunens tilbud til mennesker, der er berørt af kræft. 

Gratis adgang. Tilmelding – se mere i annoncen i Dragør Nyt nr. 7 – 2023 på side 5.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk