Ubehagelige oplevelser på kirkegård

Rundt om i landet er kirkegårde som hovedregel altid offentligt tilgængelige – således at vi som pårørende i eget tempo og på egne betingelser kan besøge gravstederne, når det passer for os. Og en kirkegård er for langt de fleste forbundet med fredfyldte tanker, ro og orden.

Imidlertid har der været en kedelig tendens i de senere år, som har udviklet sig til et egentligt problem i Dragør. Og i Dragør Kirkes tilfælde har det været så grelt, at det har medført flere politianmeldelser.

Der har alle dage verseret historier om ungersvende, der har nappet en buket fra en kirkegård for lige at have blomster med hjem til kæresten. Det sker også i virkeligheden – også i Dragør. Men det er ikke dette, disse sager drejer sig om – men derimod decideret hærværk og gennemgående respektløs behandling af gravsteder.

Hærværk

Michael Müller, der er graver ved Dragør Kirke, har arbejdet i branchen i 30 år – og han fortæller til Dragør Nyt, at problemerne er tiltaget væsentligt gennem de tre år, han har taget sig af kirkegården ved Dragør Kirke. Det er tilmed nået et niveau, hvor menighedsrådet finder, at det er nødvendigt at informere borgerne i sognet om tingenes tilstand.

Kirkegårdens nye anlæg, der stod færdigt i 2022, har også allerede været udsat for tyveri. Her er blandt andet en trold-hassel og en azalie blevet rykket op af jorden med rod.

I september blev en stor marmorsøjle brækket af sit fundament på et gravsted, medens der andre steder blev fjernet kobberfigurer, og planter blev gravet op. Dette blev politianmeldt.

Det pågældende gravsted blev reetableret med søjlen – men umiddelbart før jul var samme gravsted atter ramme for tyveri, hvor den 75 kg tunge marmorsøjle denne gang blev helt fjernet. Ved samme lejlighed blev en hesteskoformet marmorkrans på en anden grav banket ud af gravstenen, som i samme sekvens revnede. Disse forhold er ligeledes blevet politianmeldt.

Michael Müller har vist Dragør Nyt rundt på kirkegården, hvor han giver utallige eksempler på små og store hændelser. Han kender kirkegården indgående og har styr på, hvor alt skal være og hvordan. Således kan han berette, at selvsamme morgen, Dragør Nyt besøger kirkegården, er denne blevet brugt som »losseplads« for en bunke jord. Den pågældende havde tilmed efterladt den trillebør, som jorden var bragt til kirkegården i.

Mangel på respekt

Hele vejen rundt på den i øvrigt smukke kirkegård kan Michael Müller komme med historier om problemerne – både ved grave helt oppe ved kirken og i den modsatte ende, hvor de store træer ellers indgyder den besøgende med en følelse af ro og fred.

I den anden ende af spektret er graveren også ærgerlig over den mangel på respekt, som han oplever fra en række borgere.

Man må således ikke cykle på kirkegården, men det ses der meget ofte stort på, trods gentagne påtaler. Og nogen – formentlig unge mennesker, mener han – bruger steder på kirkegården til at feste eller hygge sig – og efterlader ofte resultatet heraf i form af affald og flasker med videre.

Færre problemer i Store Magleby

Jan Cornelius, graver ved Store Magleby Kirke, fortæller, at man ikke er ramt i samme omfang som Dragør Kirke.

Der har været et par episoder. I efteråret blev der stjålet en busk og et træ, som blev gravet op og fjernet, og omkring jul oplevede man en række tilfælde, hvor der blev fjernet små planter, lanterner og andet pynt fra gravsteder.

Det undrer og ærgrer Jan Cornelius, der påpeger, at genstandene i sig selv ikke har den store monetære værdi, men at de repræsenterer en meget høj værdi for de efterladte, der i sagens natur bliver kede af tyverierne fra gravstederne.

Det er således et gennemgående tema hos de berørte parter i begge sogne – den manglende forståelse for betydningen af en kirkegård for de efterladte og den store sorg, det medfører, når der forøves hærværk eller tyverier mod gravstederne. Det er uagtet, om det er »drengestreger«, tankeløshed i fuldskab eller hvad end, motivet måtte være.

Det tager blot få sekunder at brække en genstand af en gravsten, at tage en dekoration eller en blomst – men smerten hos dem, det rammer, føles længe efter.

Helle uden overvågning

At der er forskel på problemernes omfang de to kirkegårde imellem kan skyldes mange ting, men oplagt er deres placering, hvor Dragør Kirkegård ligger væsentligt mere centralt i forhold til aktiviteter og beboelse.

Desuden er der stor forskel i tilgængeligheden, hvor Dragør Kirkegård er meget åben og bliver brugt som gennemgangsvej, medens kirkegården ved Store Magleby Kirke er væsentlig mere aflukket.

Den manglende respekt for, hvad en kirkegård betyder og repræsenterer, er det, der påvirker repræsentanterne for menighedsrådet i Dragør Sogn og graver Michael Müller mest.

Menighedsrådets formand, Rita Smedegaard, opfordrer til, at det er et emne, som forældre og undervisere tager op – med henblik på at anskueliggøre over for særligt de unge, at gravfred og ordentlighed på en kirkegård har stor følelsesmæssig betydning for de efterladte.

Man fortæller, at man har overvejet muligheder såsom videoovervågning og mere restriktiv adgang til kirkegården, men det er en udvikling, man meget nødig ser – og som bestemt ikke bør være nødvendig.

Kirkegårde skal være et fredeligt helle med rum og plads til fordybelse og eftertanke – de er til for os alle.

HAS