Værk af Ina Wittbold.
Værk af Ina Wittbold.

Udstilling i havnegalleriet

Ina Wittbold udstiller sine malerier i Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17, fra fredag den 26. maj til og med torsdag den 1. juni. Der afholdes fernisering fredag den 26. maj kl. 16–19, og onsdag den 31. maj vil Ina Wittbold fejre sin fødselsdag med at byde på et glas vin og en flødeboller.

Ina Wittbold startede sin professionelle kunstrejse i 2014, hvor hun skiftede jobbet som CEO i eget eksportfirma ud med drømmejobbet som billedkunstner. I dag er hun også kurator og administrator af Dragør Havnegalleri. 

I sin kunst arbejder Ina Wittbold med en kubistisk og arkitektonisk tilgang skiftende mellem 2D- og 3D-perspektiv og eksperimenterende med forskydninger og rumlige planer i hendes malerier. Motiverne opbygger hun ved hjælp af geometriske former, og stilen sigter mod det abstrakte, hvor billedfladen opdelt i forskellige figurer fremstår klart defineret, afgrænset og farvegivet. 

Oftest består Ina Wittbolds malerier af små serier, hvor hun forsøger at inddrage elementer fra tidligere serier, således at der skabes både sammenhæng og udvikling igennem hendes portefølje. Serierne Not Planning, Sun-shine On A Plate og To All My Ladies er skabt i perioden efter pandemien og skal forstås som en udsigt og hyldest til spontanitet, glæde og positivitet.

Ina Wittbold har flere mere end 50 udstillinger på cv’et, og så er hun i øvrigt permanent repræsenteret på to gallerier.Hun har malet kunstplakaten »Kunst-øen Amager« og skabt et jubilæums--maleri til Kors-vejskirken, og desuden underviser hun også i at male.

Dragør Havnegalleri vil i udstillingsperionden have åbent fra kl. 13–18.

Ekstraevent

2. pinsedag, mandag den 29. maj kl. 15–18 laver -ESAmor en pop up-vinbar og byder galleriets gæster på smagsprøver, som vil kunne nydes, mens kunsten studeres.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk