De morgenfriske fiskere trodser elementerne. Foto: TorbenStender.
De morgenfriske fiskere trodser elementerne. Foto: TorbenStender.

Kysten ved Dragør Søbad ligger ramme til dagens fiskeri. Foto: TorbenStender.
Kysten ved Dragør Søbad ligger ramme til dagens fiskeri. Foto: TorbenStender.

Vadefisketur i Dragør

Søndag den 12. november blev vandet ved Dragør Søbad indtaget af entusiastiske lystfiskere, da der blev afholdt et åbent havørred-event. 

Allerede kl. 7.00 på den noget kølige novembermorgen mødte 30 ivrige fiskere op for at deltage i den fælles fisketur, der var blevet arrangeret af fiskerientusiasterne Steven Camin og Jesper Matz.

Dagen startede med en kort præsentation af Steven Camin, efterfulgt af Jesper Matz, der fortalte om området og delte ud af af sine erfaringer med fiskeri omkring Dragør.

Formålet med eventet var, ud over fiskeriet, at samle nye og erfarne fiskere til nogle hyggelige timer ved og i vandet. Og for at tilføre lidt ekstra spænding til begivenheden havde arrangørerne sørget for en lille konkurrence – deltagerne kæmpede således ikke kun om fangsten, men også om fine sponsorpræmier.

Der blev dog ikke fanget nogen store fisk denne dag – det var kun undermålere, der bed på.

Ud over at lære hinanden at kende, fik de fremmødte fiskere også en sær lektion på dagen: Sten i havet kan være glatte – og det er derfor altid er en god idé at have skiftetøj med i tilfælde af, at man skulle redde sig en ufrivillig oplevelse som vinterbader.

Der fortælles lystfiskerhistorier om dagens fangster (eller dem, der slap væk) – der er dog ingen fisk til at underbygge historierne med. Foto: TorbenStender.
Der fortælles lystfiskerhistorier om dagens fangster (eller dem, der slap væk) – der er dog ingen fisk til at underbygge historierne med. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk