Vi har modtaget:

Valgflæsk i store mængder

Ved at læse de sidste to numre af Dragør Nyt (Dragør Nyt nr. 33 og 34 – red.) er det beskæmmende hvor meget vrøvl, der bliver skrevet og lovet. Allerede nu to måneder før valget er alle partier ved at overgå hinanden med alle mulige løfter.

I Dragør Nyt den 18. august (læs indlægget her – red.) skriver bl.a. Anne Funk f.eks, at Dansk Folkepartis byrådsgruppe er positivt stemt angående kulturhus på havnen.

Man har snakket med Dragør Biografforening, Dragør Revyen, Museum Amager, Dragør Turistråd, Kunstrepublikken og Kunstfestivallen.

Mig bekendt er der ikke nogen af disse foreninger, der vælter sig i penge!

Men i læserbrevet nedenunder i samme Dragør Nyt skriver formanden for samme parti følgende:

»Skal forslag gøres seriøse, bør man først finde svarene på følgende: 

  1. Hvad vil man foreslå?
  2. Hvor nøjagtig skal det ligge?
  3. Hvad må det koste?
  4. Og hvor skal pengene komme fra?«

Det er svært at se, de to skribenter kommer fra samme parti! Men de har til alt held to måneder til at blive enige i partiet.

Til alle de andre partier, inden I også kommer med luftkasteller angående værftgrunden, så fortæl lige hvem og hvad, der skal betales for oprensningen af den grund!

Med venlig hilsen
Peter Grovermann

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Historisk aftale sætter folkeskolen fri

Et bredt politisk samarbejde baner vejen for en skolereform, der giver lokal indflydelse og tilfredsstiller moderne uddannelsesbehov.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk