Valgplakater bliver i bybilledet
Der kommer også valgplakater i lygtepælene til næste kommunalvalg trods politisk forslag om at lade være med at hænge dem op
Af Rasmus Mark Pedersen og Jens Munch
I øjeblikket hænger portrætter af smilende politikere side og side med deres politiske budskaber i byens lygtepæle. Europaparlamentsvalget står nemlig for døren.
Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for de mange plakater, og torsdag den 30. maj var valgplakaterne til afstemning i kommunalbestyrelsen.
Flemming Blønd fra Sydamagerlisten (L) stillede forslag om, at man i Dragør i fremtiden undlader at gøre brug af de mange valgplakater ved kommunalvalget. Hans argumenter var todelte. Dels mener han, at det af æstetiske grunde er en dårlig idé at ophænge så mange plakater i en smuk kommune. Dels mener han, at det ressourcemæssigt er en skidt idé. Der bliver blandt andet udledt CO2 ved både produktion, distribution og afbrænding.
Forslaget blev nedstemt af alle i kommunalbestyrelsen pånær Flemming Blønd selv.
Dragør Nyt gennemførte før afstemningen torsdag den 30. maj en spørgerunde blandt partierne i byrådet, og det viste sig, at de værner om valgplakaterne som en del af den demokratiske tradition i Danmark.
Tradition og dannelse
Venstres borgmesterkandidat Helle Barth mener, det vil være »en politisk gimmick« at droppe plakaterne:
»Valgplakater er et traditionelt element i en demokratisk informationskampagne i forbindelse med et valg, fordi det er en virkelig effektiv måde at få sit budskab ud på. Selv i en digital tidsalder, hvor politikere er aktive på sociale medier er valgplakater stadig uundværlige, og de virker, hvilket er bevist gang på gang. Valgplakater giver en synlighed som et opslag på sociale medier ikke kan,« forklarer hun.
Konservative vil også beholde plakaterne, fordi de er en et demokratisk symbol, forklarer borgmester Kenneth Gøtterup:
»Vi lægger vægt på, at det er en del af den demokratiske fortælling og dannelse, at kandidater, der stiller op og vil gøre en forskel for sin kommune, også kan hænge plakater op.«
Han lægger vægt på, at plakaterne danner befolkningen til at tænke demokratisk:
»Vi lever i en verden, der er under forandring, og flere steder skal man ikke tage demokratiet som en selvfølge. Vi synes faktisk det er en rigtig god måde at markere demokratiet på og kan også give anledning til gode samtaler mellem borger og kandidat og mellem borgere. Børn og unge får også en dannelse i, at vi har et demokrati, hvor man kan markere sig og være tro mod det, man kæmper for,« forklarer han.
Der er dog også formildende ord overfor Sydamagerlistens forslag.
Liste T kalder forslaget »sympatisk« mens Socialdemokratiet synes, det er »spændende«.
Unødvendigt forbrug
Sydamagerlistens Flemming Blønd har tidligere argumenteret med, at valgplakater skæmmer bybilledet og bidrager til unødvendigt energiforbrug og CO2-udslip.
»Valgplakater skæmmer bybilledet og det smukke Dragør. Det sviner, og der bruges unødig energi på tryk og diverse udslip. Der brændes unødig benzin af, når der køres rundt og opsættes og nedtages plakater.«
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Nicolaj Riber mener, at forslaget vil »give anledning til gode og nødvendige drøftelser i partierne«, men alligevel vil han ikke bakke forslaget op:
»Der er uden tvivl et meget stort ressourceforbrug forbundet med valgplakater, både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. På den anden side kræver det jo, at alle partier ville bakke op om det – også dem der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen i dag,« skriver han og henviser til, at valgplakaterne ikke kan forbydes af partierne.
Alle opstillingsberettigede partier og lister skal blive enige om en hensigterklæring om ikke at lave valgplakater, og så skal de rent faktisk også overholde den. Nicolaj Riber fortsætter:
»Samtidig har valgplakater en naturlig og historisk plads ved vores valghandlinger i Danmark, der også er med til at sikre opmærksomhed omkring demokratiet, og jeg synes også, de hører sig til når der er valg. Så måske drøftelsen mellem partierne mere burde handle om hvordan vi sammen reducerer antallet af plakater i stedet for et totalforbud,« lyder det fra Socialdemokratiets spidskandidat.
En reduktion af plakater vil Venstre dog gerne debattere:
»Jeg mener ikke, at det er en god idé at droppe valgplakaterne, men måske kan vi tage en debat om antallet,« skriver Helle Barth til Dragør Nyt.
Frivillige på plads
I Moderaterne er Lisbeth Dam heller ikke klar til at fjerne de smilende politikere:
»Valgplakater er en del af vores demokratiske kultur, som kun påvirker gadebilledet 3–4 uger i gennemsnit én gang om året, og alle undersøgelser viser, at plakaterne virker især i forhold til antallet af personlige stemmer på de enkelte kandidater.«
Samme pointe har liste T, hvor Peter Læssøe i sit svar også får drillet Sydamagerlisten lidt.
»Al forskning viser, at valgplakater påvirker borgerne. Påvirkningen skaber højere valgdeltagelse og kendskab til de kandidater, der vises på valgplakaterne. Derudover skaber det også et fællesskab i partiforeningen at hænge dem og tage dem ned igen. Det eneste kedelige er, at november næsten altid er våd og kold. Måske er det derfor, at Sydamagerlisten foreslår det?,« skriver han
Lygtepælene er altså heller ikke i fremtiden forbeholdt det rigtige cirkus.
